POSITIV. Testresultatet stod med store bogstaver, og chokket fik det til at gibbe i 54-årige social- og sundhedsassistent Pia Lyby Frandsen. Hun var smittet med corona.
I løbet af et splitsekund begyndte tankerne og spørgsmålene at vælte ind over hende: Hvad med borgerne? Hvor mange har jeg smittet? Kan jeg ske at blive rigtig syg af det her?
“Jeg blev virkelig bange og kunne ikke finde ro for alle de tanker, der løb rundt i hovedet på mig. Jeg ser mig selv som sund og frisk og havde tænkt, at det var de svage og ældre, vi skulle passe ekstra godt på, fordi de er i størst risiko. Pludselig var det så mig, der var smittet. Det kom som et chok,” siger Pia Lyby Frandsen.
Ingen smittede borgere
Hun arbejder på Gødvad Plejecenter i Silkeborg og var den første smittede i den plejesektion. Da Pia Lyby Frandsen fik sit testsvar, viste kalenderen 6. april. Siden da er to andre medarbejdere blevet smittet, men ingen borgere er endnu testet positive.
Har savnet arbejdet
Inden Pia Lyby Frandsen fik beskeden om, at hun havde Covid-19, nåede hun at være en del af arbejdet på plejecentret, i de første tre uger efter statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned.
“Det var en underlig og bekymrende tid. Vi gjorde, hvad vi kunne, for at mindske smitterisikoen, og vi var meget opmærksomme på borgerne,” siger hun.
“Det har været vildt frustrerende ikke at kunne arbejde og have en fast hverdag. Jeg har savnet noget at stå op til. Og jeg har savnet borgerne og mine kolleger. Jeg ville gerne fortsat have arbejdet i denne svære situation, men coronaen satte mig helt ud af spillet,” siger hun.
Symptomfikseret
Udover afsavnet har Pia Lyby Frandsen oplevet det som en stor frustration, at hun selv skulle afgøre, hvornår hun var symptomfri. For var hun det, hvis hun havde været uden symptomer i 40 timer, men så fik lidt hovedpine i de sidste otte?
“Jeg blev virkelig symptomfikseret, for jeg var så bange for, at jeg overså noget og tog på arbejde uden at være rask. Det ville være frygteligt, hvis jeg så smittede nogen,” siger Pia Lyby Frandsen.
Derfor blev hun enig med sin læge om, at hun 14 dage efter, hun var blevet testet positiv med corona, skulle testes igen. Også denne test var positiv. Og den næste igen.
“Jeg følte mig slået tilbage til start to gange i træk. Uvisheden, og det at der ikke var en slutdato på min isolation, fyldte meget. Jeg har spist rå fede hvidløg i håb om, at det kunne gøre mig hurtigere rask,” siger hun med et lille grin.
På arbejde med visir
Pia Lyby Frandsens coronaisolation sluttede først, da hun for tre dage siden, den 5. maj, endelig fik besked om, at hun var coronafri.
“Det føles rigtig rart, at jeg ikke længere er smittebærer, men samtidig sidder frygten, for at jeg kan blive smittet igen, stadig i mig. Den skal jeg lige bearbejde, og jeg tager selvfølgelig alle mine forholdsregler,” siger hun.
Og selvom hverdagen på Gødvad Plejecenter stadig bærer præg af corona, nød Pia Lyby Frandsen at se alle borgerne og sine kolleger igen efter en måned i isolation.
“Nu føler jeg, at min hverdag bliver lidt mere normal, selvom den langt fra er, som den plejer. Jeg havde visir på i dag, når jeg skulle tæt på borgerne, og det var selvfølgelig mærkeligt, men samtidig trygt, at jeg kunne passe på dem på den måde,” siger hun.