Meldingen om at pårørende snart skal have lov til at besøge de gamle på landets plejecentre giver bekymringer i fire ud af seks adspurgte kommuner, der har oplevet flere dødsfald med coronavirus blandt beboerne.

Og fem ud af seks kommuner mener, at lukningen af plejecentrene for pårørende har været afgørende for at kunne inddæmme smitten. 

Det viser en rundspørge, Fagbladet FOA har gennemført til ni kommuner, der har oplevet mange dødfald blandt beboere på plejehjemmene. Seks af ud ni kommuner har svaret tilbage. 

Læs også: Kun for coronasmittede: Kommune samler de syge ældre på ét sted

”Ja, vi er bekymrede for at smitten tager fat igen eller på et nyt plejehjem. Men vi er også bekymrede for de pårørende og beboere, der nu har måttet undvære hinanden meget længe,” svarer Annette Lund, konstitueret Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør i Kolding Kommune og beskriver hermed kommunernes dilemma ved at åbne ældresektoren for pårørende.

Smitte spreder sig hurtigt

Kolding Kommune har haft otte smittede medarbejdere og 10 smittede beboere på ét enkelt plejehjem, hvoraf syv beboere er afgået ved døden. Ingen af kommunens øvrige 12 plejehjem har haft smittede beboere eller medarbejdere. 

”Vi har oplevet, at når smitten først er på et plejehjem, så er den meget, meget vanskeligt at inddæmme. Og dette til trods for at alle retningslinjer overholdes strengt,” siger Annette Lund, der afventer Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til en genåbning.

13 plejehjem særligt hårdt ramt

En rapport fra Statens Serum Institut viser da også, at en tredjedel af de danskere, der har mistet livet med corona, er plejehjemsbeboere. Af de 445 plejehjemsbeboere på 88 forskellige plejehjem, der har været smittet med coronavirus, er der konstateret 133 dødsfald. 13 plejehjem er særligt hårdt ramt med 10 eller flere smittede beboere. Partierne på Christiansborg forhandler lige nu om en gradvis genåbning af plejehjemmene. Det er uvist, hvornår aftalen lander. 

Læs også: Søren Brostrøm: Medarbejderne skal ikke gå med stopur eller målebånd

Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann forstår kommunernes nervøsitet. 

”Derfor mener vi også, at de skal have god tid til det. Genåbningen skal ske under ordentlige rammer, og der skal være ressourcer til det. Vi bliver nødt til at åbne på et tidspunkt, men det skal være sundhedsfagligt forsvarligt,” siger han. 

En ekstra time om ugen

Det betyder ekstra personale ifølge Torben Hollmann.

”Man bliver nødt til at have tiden til at kunne forklare retningslinjerne til de pårørende. Der skal holdes øje med, om de overholder dem, og man skal sørge for at borgeren kommer sikkert frem og tilbage til det sted, hvor de pårørende skal møde dem. Det kræver virkelig noget, både at forberede og i ekstra ressourcer for at kunne genåbne på en forsvarlig måde,” siger han og peger på for eksempel besøgszoner, hvor pårørende må komme, så man også får afgrænset de områder, hvor de ikke må. 

En anden mulighed er, at man deler plejecentret i flere sektioner, hvor hverken borgere eller medarbejdere går på tværs, så man på den måde får inddæmmet eventuel smitte. 

”Det er nødvendigt med mindst en time pr. borger om ugen. Vi har regnet os frem til, at det vil koste 475 millioner kroner pr. år,” siger Torben Hollmann. 

Må betale, hvad det koster

Også Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen peger på, at de personalemæssige ressourcer er afgørende, hvis ”lempelserne af besøgsrestriktionerne” på plejecentrene, som han meget hellere kalder det, skal være forsvarlige.

”Vi kan ikke forestille os, at de her lempelser kan ske, uden at der er tilstrækkeligt personale til også at kunne håndtere situationen. Så man ikke starter de her meget alvorlige smittekæder som i Vallensbæk, Kolding og København. Risikoen er ganske betragtelig på et plejecenter. Der er tre gange så høj dødsrate blandt dem, der har Covid-19 på plejecentrene, end i den øvrige befolkning,” siger Nis Peter Nissen, der mener, at man ved at kalde det en ”genåbning” antyder, at man åbner plejecentrene på vid gab. Men det er der ingen, der er interesseret i.

Læs også: Retningslinjer skærpet igen: Nu skal der bruges visir eller maske ved tæt kontakt

”Der er bred enighed hele vejen rundt om, at det skal være på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Det koster selvfølgelig ekstra, men man bliver nødt til at betale, hvad det koster,” siger han. 

Test og personale

Alzheimerforeningens anbefaling har været, at der både er overordnede, generelle retningslinjer, der er klare og enkle, og at der i højere grad kommer fokus på den enkelte institution og de forhold, der helt specifikt afgør, om smitten spreder sig.

”For eksempel har vi foreslået, at de planer, institutionerne skal udarbejde, sendes ind til Styrelsen for Patientsikkerhed, både for at få data og for at kunne vurdere, om det, der sker, er forsvarligt. Vi skal have tilstrækkeligt sundhedsfagligt personale, der kan håndtere hygiejnen, og så skal der testes, testes, testes – det er helt afgørende,” siger han. 

Restriktioner i lang tid

I Kommunernes Landsforening (KL) understreger man, at lempelserne skal være forsvarlige. Den løsning, flere kommuner har valgt med at åbne for besøg på udendørsarealer, kan være fin for nogle plejehjem, mener direktør i KL Christian Harsløf. 

”Vi ser frem til, at Folketinget udstiller nogle endnu klarere rammer for, hvordan besøgsrestriktionerne skal se ud fremover. Vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre nogle rammer omkring vores ældre, hvor de kan se deres kære og få en god hverdag, men det skal kunne ske sundhedsmæssigt forsvarligt,” lyder det fra Christian Harsløf i et skriftligt svar til Fagbladet FOA. 

”Vi skal ikke havne i samme situation, som vi ser i andre lande, hvor mange dør på plejehjem, og derfor skal vi forberede os på besøgsrestriktioner i et eller andet omfang i lang tid. Derfor fokuserer vi også på, hvordan vi gør bedst mulig brug af udendørsarealer. Men vi skal hele tiden have for øje, at smitte på plejehjem er noget af det, der kan vælte vores intensivafdelinger.”