Hun skriver videre, at hun ikke kan udlevere oplysningerne fra tilsynet med driften, da de ifølge hende enten er slettet eller journaliseret på fortrolige personsager.
Læs også: Privat bostedskæde bruger millioner af skattekroner på at købe ydelser af sig selv
Fagbladet FOA har klaget over afgørelsen. Kort efter klagen sender Tine Larting en opfølgende mail med dokumenter fra Habitus, der ifølge hende stammer fra kommunens driftsorienterede tilsyn fra 2017. Tine Larting har ikke sendt nogen form for dokumentation fra tilsynsbesøg før 2017, som Fagbladet FOA også efterspurgte i aktindsigten.
Kommune: Vi ændrer praksis
Fagbladet FOA har efterfølgende modtaget et brev fra Kent Max Magelund (S), borgmester i Brøndby Kommune, der har set på sagen. Han slår fast, at forvaltningens tilsynspraksis har været ’utilstrækkelig’:
Læs også: Tilsyn undlod kontrol af vikarpriser til millioner
”Som det fremgår af den politiske redegørelse og flere af svarene til dig, er der på forskellig vis ført tilsyn med dagtilbuddet, men opgaveløsningen må samlet set anses for utilstrækkelig, særligt frem til 2017. Dette erkendte forvaltningen allerede i juni 2018 og ændrede praksis, hvorefter der blev udført et egentligt generelt driftsorienteret tilsyn med selvstændig tilsynsrapport.”
Fagbladet FOA har spurgt sektorchef Tine Larting, om Brøndby Kommune har ført driftsorienteret tilsyn med dagtilbuddet efter lovens forskrifter.
Læs også: Privat bosted lukker efter alvorlige overgreb mod autistiske børn og voksne
”Der er tale om et spørgsmål, som jeg både kan svare ja og nej til,” skriver Tine Larting i en mail og fortsætter:
”Svaret er nej for årene 2013-2016. I den periode har tilsynet alene bestået af de løbende godkendelser af forhold og ændringer omkring tilbuddets personale, bygninger og økonomi ift. Tilbudsportalen.”
Tine Larting fastholder dog, at kommunen i 2017 og 2018 kan svare ja til, at kommunen har levet op til sin tilsynsforpligtigelse. Hun forklarer dog, at sagen om Mathias har betydet, at Brøndby Kommune har ændret praksis og nu udarbejder en tilsynsrapport efter hvert tilsyn.
”Jeg kan desuden oplyse, at Brøndby Kommune er i færd med at indgå aftale med Socialtilsyn Hovedstaden om, at de fremover varetager tilsynsopgaven på kommunens vegne,” skriver Tine Larting.
Tilliden er væk
Forældrenes tålmodighed med begge involverede kommuner og med bostedskæden Habitus er for længst brugt op. Allerede i juni 2018 tog de sønnen ud af Habitus Dagtilbud Brøndbyskoven, som Køge Kommune i 2014 visiterede ham til.
”Habitus er en stor pengemaskine. Vi har ikke tillid til, at de kan passe
ordentligt på vores søn. Vores tillid til Køge Kommune ligger også på et meget
lille sted,” siger Frank Poulsen.
Læs også: Pårørende og tilsyn: Ledelsen på privat bostedskæde har svigtet
Frank Poulsen er selvstændig, og hustruen Linda Dahl har fuldtidsarbejde som sygehjælper. De er derfor pressede af, at de nu har deres voksne søn hjemme i dagtimerne.
”Det er hårdt, men man bliver samtidig også stærk, for det kan bare ikke være rigtigt. Vi kæmper for retfærdighed og for, at det her skal lykkes, så Mathias fremadrettet kan få et godt og trygt dagtilbud, med de rammer, han har behov for,” siger Linda Dahl.
Læs også: FOA: Umoralsk at private bostedsejere tjener millionbeløb mens borgerne svigtes
Selvom Mathias ikke længere går på dagtilbuddet, har Køge Kommune siden juni 2018 betalt over 30.000 kroner hver måned til Habitus-koncernen. Pengene går til at holde Mathias’ plads åben. Samtidig har forældrene for nylig fået besked fra Køge Kommune om, at kommunen vil skære 68,9 procent i hjælpen om aftenen, natten og weekenderne i forældrenes hjem, hvor Mathias bor. Det svarer til 5.699,7 timer om året, fremgår det af en bevillingsbestemmelse fra Mathias’ sag. Nedskæringen i hjælpen til Mathias sker, selvom han ikke har fået det bedre.
”Mathias er stadig den samme, men alligevel skærer de det meste af hjælpen til ham væk. Vi føler, at kommunen forsøger at presse os til at opgive vores søn og aflevere ham til Habitus. Hvis det ikke er deres intention, giver det jo ikke nogen mening, at de fortsat betaler for at holde hans tomme plads åben,”siger Frank Poulsen.
Køge Kommune: Vi har strammet op
Køge Kommune oplyser, at årsagen til, at de betaler over 30.000 kroner om måneden til Habitus, er, at de har en forsyningspligt. Det betyder, at de skal have et tilbud klar, hvis forældrene ikke længere ønsker at have Mathias hjemme, skriver de i en mail.
Læs også: Handicappede låser sig inde af frygt for overgreb
Lissie Kirk (S) er formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune. Hun er ikke tilfreds med Køge Kommunes tilsyn med Mathias:
”Jeg
kunne godt ønske, at der tidligere var ført et personrettet tilsyn med Mathias,”
skriver hun til Fagbladet FOA.
Hun afviser dog, at kommunen forsøger at presse Mathias’ forældre til at sende deres søn tilbage til Habitus.
Læs også: Minister: Private må gerne tjene penge på handel med velfærd
”Naturligvis er der intet pres i forhold til at sende Mathias et sted hen, hans forældre ikke ønsker. Jeg ved, at forvaltningen er i gang med at finde et nyt tilbud, der lever op til de behov, som Mathias har – og så snart det er fundet, bliver familien naturligvis tilbudt det,” skriver Lissie Kirk.
Selvom Køge Kommune har haft langt over et halvt år – siden juni 2018 – er det endnu ikke lykkedes dem at finde et nyt dagtilbud til Mathias.
Habitus: Ingen kommentarer
Fagbladet FOA har i forbindelse med denne og en række andre artikler om kommunernes manglende tilsyn på Habitus’ dagtilbud og bosteder spurgt Martin Godske, der er direktør for Habitus, om han har kommentarer til sagen.
I en mail skriver direktøren, at han ingen kommentarer har.