Flere kommuner betaler millionbeløb for at anbringe handicappede på tre bosteder i Nordsjælland ejet af den private bostedskæde Habitus. Men aktindsigter fra Fagbladet FOA viser, at kommunerne ikke gør særligt meget for at finde ud af, hvad de får for pengene.
15 ud af 17 kommuner er således ikke i stand til at udlevere en liste over, hvilken faglighed medarbejderne har på bostederne, hvor de har anbragt borgere. En kommune har ikke svaret, og en anden har givet afslag på at udlevere oplysningerne. Fagbladet FOA har også søgt aktindsigt i hver af de 17 kommuners udgifter til Habitus’. De fleste anbringelser koster mellem to og tre millioner om året. Den dyreste kostede over fem millioner.
Kommunernes manglende tilsyn med bostederne undrer Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
“Kommunerne skal med jævne mellemrum følge op på, hvordan borgeren har det. Det er jo ikke en parkeringsplads, de har købt. Derfor bør kommunerne rekvirere rapporterne fra de botilbud, de køber hos. De skal jo vide, hvilken kvalitet de køber. Det er almindelig god købmandsskik,” siger han.
Følger Tilbudsportalen
Størstedelen af kommunerne, der primært er fra Sjælland, svarer til Fagbladet FOA, at de ikke har indhentet oplysningerne, fordi de følger den offentlige hjemmeside Tilbudsportalen, der er bostedernes salgsvindue til kommunerne.
“Tilbudsportalen er en reklameavis for botilbuddene. Her skriver de alle de gode ting, de kan. Derfor er kommunernes svar også uambitiøst. Når de oplever problemer på et bosted, som det er tilfældet her, bør de følge bedre op,” siger han.
Kommuner får ikke vigtig information
Fagbladet FOA har fået aktindsigt i de seneste tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Hovedstadens besøg på Habitus bosteder i Nordsjælland. I rapporterne kan man læse, hvordan en beboer sover på en uren madras og har bidt sin sofa i stykker. Man kan også læse, hvordan flere af de handicappedes vinduer er blevet boltet fast. Ingen af oplysningerne er nævnt på Tilbudsportalen.
“Man kan få den tanke, at kommunerne ønsker at få deponeret deres borgere, så de ikke skal tænke mere over dem. Så er det nemmere bare at betale, og når man så har gjort det, slipper man for alle problemerne. Men det er jo hverken i orden samfundsøkonomisk eller menneskeligt,” siger Torben Hollmann.
Tidligere direktør i styrelse: Kommuner glemmer deres ansvar
De seneste års reformer på socialområdet og beskæftigelsesområdet har betydet, at kommunerne er ret grundige med at afprøve borgernes arbejdsevne i forbindelse med sager om førtidspension og sygedagpenge. Derfor har tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup svært ved at forstå, at kommunerne ikke gør mere for at følge op for, hvad de får for pengene på anbringelsesområdet.
“Det giver ikke mening, at kommunerne er så nidkære med, hvordan de forvalter pengene på beskæftigelsesområdet og samtidig er så lidt nidkære med det samme på anbringelsesområdet. Jeg kan ikke forstå, at kommunerne ikke bruger mere tid på at sikre, at de får det bedst mulige udbytte ud af deres penge,” siger Knud Aarup.
“Sagsbehandlerne er underlagt urimelige arbejdsvilkår. De har for mange sager til at kunne følge op på dem, og de får heller ikke altid den faglige støtte, de har brug for for at kunne udføre deres arbejde ordentligt. Derfor er kommunerne ofte glade for at få borgerne anbragt uden for kommunen. Men det her viser jo, at de glemmer, at den, der bestiller ydelsen, også har et ansvar,” siger han.
Det har ikke været muligt for Fagbladet FOA at få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) i sagen.