Det er bittesmå ting, der har gjort en stor forskel i Børnehuset Badutski på Vesterbro i København. Små detaljer, som pædagog, Andreas Caspersen, lagde mærke til under den morgensamling med børnene. Det fungerede bare ikke længere.

”Vi kiggede grundigt på, hvad det var, der holdt larmen og uroen i gang under samlingen. Altså det, vi kalder de opretholdende faktorer, som vi noterede og fik data på. Og så skruede vi, noterede, evaluerede og vendte tilbage. Tidligere havde vi nok bare lavet en stor ændring på én gang,” siger Andreas Caspersen om en af de praktiske metoder, hans leder André Brylle Svensson tog med sig fra den toårige lederuddannelse, som han afsluttede sidste år.  

Læs også: Børnehuset Gnisten har droppet stuerne: Her er deres bedste råd

Det er en praksisnær uddannelse, som 198 ledere og pædagogiske konsulenter har eller er i gang med at gennemføre. Og som blev bredt ud i kommunen for netop at styrke kvaliteten efter at dagtilbud for de nul til toårige i hele landet i 2023 fik målt deres kvalitet til at være for dårlig.  

”Uddannelsen hjalp mig med et meget konkret blik på de processer, vi har her i børnehuset, og det var effektivt,” siger André Brylle Svensson, der fremhæver, at det især battede, når alle lige fra lederen over pædagoger og pædagogiske assistenter til pædagogmedhjælpere samarbejdede mod samme mål. At alle blev medinddraget og alle blev medskabere af de tiltag, der blev implementeret.

”For eksempel havde vi en antagelse om, at samlingerne var svære. Men vidste vi det egentlig? Og hvad var det, der var svært? Ved at sætte en streg, hver gang samlingen var svær, gjorde det, at vi fik hurtige data, som gjorde, at vi kunne teste små tiltag hele tiden for at se, hvad der fungerede. Så prøvede vi et tiltag i en uge, reflekterede, og gik tilbage.”

Læs også: Dilemma om syge børn - Anders havde to timer til at finde pasning til sin baby

”Der kan være mange grunde til, at noget ikke fungerer. Det her var en handlingsorienteret metode, som jeg kunne tage direkte med tilbage til institutionen.”

Ingen er bedst alene

At så mange ledere i kommunen tog den samme uddannelse, har været med til at hæve kvaliteten i de københavnske dagtilbud. Her er andelen af institutioner med god eller fremragende kvalitet steget fra 49 i 2022 til 76 procent i 2023, da de målte kvaliteten med KIDS-evalueringsredskabet. 

Det var meningen, at man skulle helt tæt på praksis, lyder det Mette Borchsenius, leder for Ledelse og Kompetencer i kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning.

”Alle i organisationen skal lære noget nyt og gøre noget mere eller noget andet end de plejer – fra områdeledelser, pædagogiske konsulenter, klyngeledelser til medarbejdere. Ingen er bedst alene,” siger hun om formålet med uddannelsen: At forbedre det pædagogiske læringsmiljø for at sikre, at alle børn får en solid start med lige muligheder for at trives, lære og udvikle sig.

”Ledelse er vigtig, og vi ved at alle aktører omkring børnene har betydning for kvaliteten af læringsmiljøet.”

Læs også: Mere viden, siger forsker: Børnehus har valgt sin egen vej, når det kommer til børn med autisme

Og det er præcis her, denne uddannelse adskiller sig, siger Charlotte Ringsmose, der er professor ved Aalborg Universitet og en af landets førende børneforskere, som har samarbejdet med Københavns Kommune om uddannelsen. Der var nogle øjenåbnere.  

”En leder sagde, at hun pludselig opdagede, hvor mange aktiviteter, de lavede for børnene, men at børnene faktisk ikke havde tid til at lege. Ved at gå systematisk frem og på den måde få de øje på nogle ting, som de ikke umiddelbart kan se, kan man forbedre kvaliteten mærkbart.”

Og når leder og medarbejdere er enige, og ser det som fagligt attraktivt at arbejde med, så giver det en ketchupeffekt, som hun kalder det.

”Både ledere og medarbejdere vil gerne have god kvalitet. Når de ser, at det giver mening, så går de i gang, smøger ærmerne op, udvikler og forbedrer. Og hvis de bruger samme faglighed og redskaber – så kan det rykke rigtigt meget. Det overraskede mig faktisk, at det var så effektivt,” siger hun om daginstitutioner, der gik fra tilstrækkelig til god kvalitet, men hun så også nogle, der gik fra tilstrækkelig til fremragende.

At det netop var lederne, der skulle på kursus, giver mening, ifølge Charlotte Ringsmose.

”Lederen sætter en retning for den kultur, som bliver skabt. De er gatekeepers for det, der siver ned igennem organisationen og i sidste ende når ud til børnene.”

Prøv - og prøv så igen

I Badutski på Vesterbro gav det langt flere faglige snakke og en større refleksion: For var det kun 20 procent, der havde det svært i samlingen, mens 80 procent i virkeligheden havde det fint? Så kunne man jo finde en måde at hjælpe de 20 procent på i stedet for at ændre samlingen for de 80, lyder det fra Andreas Caspersen.

”Vi har også brugt det meget på legepladsen: For hvordan tænker vi overhovedet det at være på legeplads? Falder vi i vanetænkningen omkring det? Hvordan bruger vi den og hvordan leger børnene på den?”

Men det er en proces, siger leder André Brylle Svensson, der handler om at prøve, fejle og prøve igen.