Kommunerne får nu mulighed for at oprette særlige tilbud til ukrainske børn. Det skal lette presset på de kommunale dagtilbud samtidigt med, at det giver børnene tryggere rammer.
Det er resultatet af en ny politisk aftale indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.
Aftalen giver desuden kommunerne mulighed for at afvige fra visse regler, der i dag gælder på området. For eksempel kan ukrainske forældre få tilskud til at passe egne børn. Det er muligt, hvis kommunen vælger at fravige fra kravet om danskkundskaber og 7 ud af 8 års ophold i Danmark for forældrene.
"Ekstraordinær fleksibilitet"
Det er ikke alle daginstitutioner, der kommer til at modtage ukrainske børn. Aftalen åbner for, at kommunerne kan oprette særlige, nye modtageinstitutioner. Her er det ikke et krav, at der tales dansk.
Læs også: Minister i brev til kommuner: Modtagelsen af ukrainske børn bliver en vigtig opgave
De særlige dagtilbud bliver til, fordi man vil tage ekstra hensyn til de ukrainske børns trivsel og tryghed.
"Vi giver nu kommunerne en helt ekstraordinær fleksibilitet, som kan bidrage til at sikre, at de ukrainske børn og unge får en så god hverdag som muligt her i Danmark," siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som understreger, at aftalen handler om at fjerne nogle barrierer for at gøre det nemmere for kommunerne selv at tilpasse sig de mange flygtninge.
Det er formand for børne- og undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening Thomas Gyldal Petersen tilfreds med.
"Der vil være store udfordringer, og derfor er det godt, at man allerede nu konstaterer, at det er lokalt, at man finder løsningerne," siger han på et pressemøde.
Stordagplejer som mulig løsning
Pædagogisk sektorformand i FOA Kim Henriksen mener, at det er nødvendigt, at kommunerne får mulighed for at være mere fleksible på blandt andet dagtilbudsområdet. Han håber, at de vil være åbne overfor alle muligheder, der kan hjælpe med at lette presset.
"Kommunerne skal huske at bruge hele paletten på dagtilbudsområdet, når vi skal tage imod de fordrevne børn. Selv om det er midlertidige indslusningsordninger, vi skal have oprettet, skal vi skabe ro og tryghed omkring børnene. En helt oplagt mulighed for det, er hvis kommunerne etablerer stordagplejer," siger Kim Henriksen.
"Ved at etablere stordagplejer skaber man altså ikke alene trygge dagtilbudspladser til børnene, men også beskæftigelse til nogle af de ukrainske flygtninge," siger Kim Henriksen.
Læs også: 3 gode råd til at tale med børn om krigen i Ukraine
I et svar til DR oplyser Børne- og undervisningsministeriet, at der 20. april var tildelt opholdstilladelse til 5.856 flygtninge fra Ukraine. Af dem var 2.388 børn under 18 år. I alt har 23.326 flygtninge ansøgt om opholdstilladelse.
Børne- og undervisningsministeren vil hurtigst muligt fremsætte lovforslag, for at aftalen kan træde i kraft. En såkaldt "solnedgangsklausul" vil være med i lovgivningen, der gør at den udløber den 17. marts 2024.