“Er I klar til at spille,” spørger Dorte Jensen og kaster terningen. Hun har sat sin afdelingsleder Britt Krull og kollega Susan Erben i stævne for at spille brætspillet ‘En dag i socialpsykiatrien’, som er at finde i den nye udgave af Fagbladet FOA.

 

Dorte lander på felt 4. “Du prøver at få en kop kaffe, men bliver afbrudt, netop da du har hældt op,” står der. Dorte skal slå igen, siger feltet.

 

I spillet optræder otte af de seneste 25 års sundhedsministre. Heriblandt den nuværende, Magnus Heunicke (S). De har alle i løbet af deres ministertid gjort det klart, at psykiatrien - forstået bredt som både behandlings- og socialpsykiatrien - har brug for et løft.

 

Læs også: Alenearbejde udløser stor kritik: Se otte sager, hvor det kunne være gået helt galt

“Vores behandling af de psykisk syge unge er en skamplet på velfærdssamfundet,” sagde Birte Weiss (S) for eksempel tilbage i 1997, og den tidligere sundhedsminister er derfor portrætteret i spillets felt 2.

 

Trods de mange hensigtserklæringer fra skiftende sundhedsministre går udviklingen på det psykiatriske område i den gale retning. Det konkluderede Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i en stor rapport tidligere på året.

 

Det er ”ret vildt”, at der er gået mindst 25 år uden, at der har været sat handling bag ministrenes ord, mener de tre spillere på Botilbud Toften, der ligger i Kværndrup på Sydfyn. Tilbuddet rummer beboere med sindslidelser og misbrug.

Brætspillet giver anledning til refleksion og dialog. “Hvad er kvalitet for en størrelse, og hvordan skaber vi den,” spørger afdelingsleder Britt Krull og fortsætter:

 

“Kvalitet er ofte noget, vi kan måle og veje. Men særligt med vores borgere arbejder vi jo meget på den lange bane, og det gør det svært at måle i det daglige. Så hvordan måler vi, at vi lykkes med vores tværfaglige indsats hvor fokus er at udvikle en praksis der understøtter den enkeltes recoveryproces? Dem, der kan svare bedst, er vores beboere og jer som medarbejdere. Hvad er god kvalitet for jer? Hvornår er arbejdet meningsfuldt for jer?”

 

Læs også: Leder: Sidste udkald for psykiatrien

Susan Erben nikker. For hende handler det om at have tiden til at have fokus på beboernes livskvalitet.

 

“Det er et komplekst arbejde, og hvordan sørger vi for at have størst mulig fokus på livskvalitet, når vi står med både medicin, frokost og alle andre ‘skal-opgaver’,” siger Susan Erben, inden hun med en etter lander på feltet “smil, det skal nok gå”.

 

Udover at være social- og sundhedsassistent er Dorte Jensen også tillidsrepræsentant. Hun var med til at starte botilbuddet i 2005. Spillet får hende til at reflektere over den udvikling, der er sket på Toften.

 

Dengang var der flere personaler til en mindre kompleks borgergruppe, fortæller hun.

 

“Vi havde langt mere tid sammen med beboerne, og vi kunne i langt højere grad tage på spontane ture ud af huset. Tidligere kunne vi, hvis vejret var fint, lige køre ned på havnen efter is en aften. I dag skal det planlægges, fordi vi ikke er det samme antal på arbejde, og derfor er der ikke samme mulighed for at gøre noget impulsivt,” siger Dorte Jensen og fortsætter:

 

“Vi hører jo også nogle af beboere sige det højt. Flere af dem kan godt huske, hvordan mulighederne var bedre førhen. De siger sommetider, at de ikke føler, at vi har tid til at være sammen med dem.”

Kravene til dokumentation er også vokset gennem årene. Ifølge Britt Krull er der ingen tvivl om, at det kan føles som en ‘tidsrøver’ for medarbejderne.

 

“Der er sket et skred, hvor vi skal dokumentere langt mere end for bare fem år siden. Det hænger sammen med større fokus på patientsikkerhed, standarder og instrukser, der skal overholdes. Men at skulle registrere i flere forskellige systemer er helt tydeligt noget af det, som presser medarbejdere i perioder,” siger hun.

 

Af samme årsag har Britt Krull, der tiltrådte som afdelingsleder for halvandet år siden, startet det, hun kalder et kulturforandringsprojekt. Det går blandt andet ud på, at botilbuddet skal væk fra at skrive om beboerne, men i stedet dokumentere sammen med beboerne.

 

“Medarbejderne kan tage iPad’en med ud til beboeren i stedet for at sidde på kontoret. Personalet er med på, at det er den vej, vi skal, men det er også en forandring hos beboerne, der får medejerskab over, hvad der skrives om dem,” siger Britt Krull.

 

Den tilgang taler samtidig ind i botilbuddets mission og vision, som er bygget op omkring dialog og selvbestemmelse, uddyber Britt Krull:

 

“Vi møder borgeren, hvor de er, for udgangspunktet er, at de ved bedst. De er eksperten. Vi går ikke foran, vi går ved siden af, mens vi støtter og guider dem for at nå de mål og drømme, som de giver udtryk for.”

 

Vigtigt med dialog og samarbejde

På Botilbud Toften er et stigende antal beboere dobbeltdiagnosticerede. Det stiller krav til, at samarbejdet med blandt andet den regionale behandlingspsykiatri fungerer. Dorte Jensen oplever, at der her er plads til forbedringer.

 

“Vi er nået et rigtig fint stykke, for vi bliver i højere grad inviteret ind og med til samtaler, når nogle af vores beboere er indlagte. Men vi oplever fortsat, at en beboer pludselig er udskrevet kort efter indlæggelse, uden at vi ved hvorfor og hvilken behandling, beboeren har fået. Det kan være med til at skabe utryghed, for beboerne bliver typisk indlagt på grund af udadreagerende adfærd,” siger hun.

 

Britt Krull er enig i, at der gensidigt er for lidt viden om, hvordan kommunale botilbud og regionspsykiatrien fungerer. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune lavet en samarbejdsaftale med psykiatrien for at de bedst muligt kan understøtte hinanden, siger hun.

 

“Vi har fælles borgere, som ind imellem udfordrer systemerne, og der skal vi udnytte hinandens kompetencer. Den regionale behandlingspsykiatri har blandt andet fokus på medicin, og vi fokuserer på den socialpædagogiske indsats. Derfor skal vi tale om, hvordan vi bedst muligt samarbejder og får det til at hænge sammen. Det fokus er med til at forebygge indlæggelse, fordi vi bedre formår at tage tingene i opløbet,” siger Britt Krull.

 

Afdelingslederen er samtidig bevidst om, at det sætter følelser i gang hos medarbejdere, når beboere bliver udskrevet uden nærmere besked på hospitalet.

 

“Efter hver eneste indlæggelse er det vigtigt at følge op, være nysgerrig og have en undersøgende dialog med fokus på læring i samarbejde med beboeren. Hvad kunne vi som personale have gjort anderledes? Hvad gav det beboeren at være der? Vores store fokus er på det forebyggende arbejde, tryghed og trivsel for både medarbejdere og beboere,” siger Britt Krull.