I løbet af de kommende tre februar-uger får alle offentligt ansatte en ny overenskomst. Hvis ellers planerne holder, sluttes forhandlingerne først i staten, så i kommunerne og til sidst i regionerne i.

Én aftale i hver uge, og rækkefølgen er vel at mærke ikke tilfældig.

Læs også: OK21: Ret til uddannelse fylder på kost- og serviceområdet

”Sådan har hierarkiet været i mange år. Når den økonomiske ramme for overenskomsterne er aftalt inden for staten, bliver det den samme ramme i kommuner og regioner,” siger Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet (FAOS).

Staten bestemmer økonomien

Den statslige overenskomst sætter med andre ord standarden for, hvor mange penge der er til løn og andre aftaler også i kommuner og regioner.

”Vi har kommunalt selvstyre og kommuner og regioner er selvstændige arbejdsgivere, men de er afhængige af staten økonomisk. Kommunerne opkræver kun en del af de skatteindtægter, de har brug for, og regionerne får alle sine penge fra staten,” forklarer Nana Wesley Hansen.

Læs også: OK21: Nye sosu-overenskomster skal sikre bedre løn og uddannelse

De offentlige arbejdsgivere koordinerer også forhandlingerne, fordi de ikke vil spilles ud mod hinanden. På samme måde, som fagforeningerne gør det. Og selv om rammen bliver den samme for alle, er der mange forskelle i overenskomsterne alligevel.

”Kommunerne har flere gange gået forrest med konkrete aftaler – for eksempel med arbejdsmarkedspensionerne,” siger Nana Wesley Hansen.

Tvivl om grundlaget for rammen

Overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK18) fik et meget utraditionelt forløb, hvor regionerne var de første til at indgå aftale. Men denne gang regner arbejdsmarkedsforskeren med, at den slagne vej følges.

”Forhandlingerne er grundigt planlagt, og parterne har lavet samarbejdsaftaler,” siger hun.

Nana Wesley Hansen peger dog på en enkelt joker i slutspillet om de offentlige overenskomster. 

Læs også: OK21: Krav om løndyk fylder i forhandlinger på pædagogisk område

”På grund af coronaen er der tvivl om grundlaget for den økonomiske ramme.  Man bruger de samme fremskrivninger af både løn- og prisudvikling som tidligere, men denne gang er prognoserne for den fremtidige økonomi blevet mere usikre.  Det skyldes, at fremskrivningerne er lavet før den anden pandemibølge. Så det spørgsmål skal parterne også blive enige om.”

Panderynker i FOA

FOAs formand Mona Striib, der også er formand for de 51 fagforeninger i Forhandlingsfællesskabet (FF), har med egne ord ”dybe panderynker”, mens hun afventer resultatet af de statslige forhandlinger.

”Vi har øjnene skarpt rettet mod, hvad der sker på statens område i de kommende dage, for det lægger jo rammerne for, hvad vi kan få aftalt med kommuner og regioner,” siger hun.

Læs også: OK21: Til kamp for husassistenten – og alle andre i FOA

Mona Striib er bekymret for, at den økonomiske ramme bliver for lille, til at den kan indfri FF's og FOAs krav og ønsker til de nye overenskomster. Og den bekymring har hun videregivet til forhandlerne på det statslige område.

”Vi skal have en ramme, der kan sikre højere løn, og den skal være stor nok til, at vi kan lande en treårig overenskomst. Hvis rammen bliver meget lav, må vi overveje en kortere overenskomstperiode på et eller to år,” siger Mona Striib.

Svært at ændre statslig aftale

Hun mener, at det kan blive meget vanskeligt at ændre en eventuelt lille økonomisk ramme i forhold til kommuner og regioner, når først en aftale er indgået på det statslige område.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

”Til gengæld vil vi så presse endnu mere på for at få andre vigtige krav til overenskomsterne igennem,” siger Mona Striib.