Mundbind, kittel, visir og handsker. Personalet på Bostedet Marie Magdalena har den seneste tid været pakket godt ind i værnemidler. Skiftet dem efter forskrifterne, sprittet af, vasket af og været opmærksomme på kontaktpunkter. Alligevel skulle der ikke mere end en enkelt smittet pårørende til at ramme bostedet hårdt.
”Det var så uheldigt, som det kunne være,” fortæller 48-årige omsorgsmedhjælper, Anja Uhrenholdt Kraft, der arbejder som fast nattevagt på bostedet.
En beboer havde været hjemme på besøg hos en pårørende, som efterfølgende viste sig at være smittet. Og det samme blev beboeren. Men inden beboeren blev testet positiv, havde vedkommende været sammen med en række andre beboere og ansatte på bostedets tilknyttede kreative værksted. Og pludselig var 12 beboere og 13 ansatte ramt af coronavirus.
Heldigvis for Anja var hendes test negativ. På grund af diabetes er hun selv i risikogruppen.
”Jeg ved ikke, om jeg frygter at blive smittet. De udbrud, jeg selv har set, har ikke været så voldsomme, så jeg frygter det, men jeg kan jo se i dagspressen, at der er nogle tilfælde, hvor man virkelig bliver syg og lider af senfølger,” siger Anja.
Heldigvis bliver der taget godt hånd om de ansatte, der er i risikogruppen, på Anjas arbejdsplads. De smittede beboere er i isolation i deres lejligheder, og dem må Anja ikke gå ind til, før de er symptomfri. Beboerne, som lider af alt fra cerebral parese til ADHD, har et funktionsniveau på mellem ni måneder og fem år, og derfor skal de ikke bære værnemidler.
”En af beboerne skal jeg normalt hjælpe om natten med at vende sig og med at tjekke stomi, men fra ledelsens side har jeg fået besked på at bytte med mine kolleger, så de går ind til den smittede, og jeg løser andre opgaver. Der bliver virkelig taget forholdsregler for os,” siger Anja.
De værksteder, hvor mange af beboerne bruger deres hverdag, er lige nu lukket ned, og de raske medarbejdere fra værkstederne hjælper nu til på døgnsiden. Så heldigvis mangler de ikke hænder på bostedet, selvom de har mange syge.
Alenetid er svært
Det sværeste for beboerne er egentlig ikke sygdommen i sig selv, fortæller Anja, men det, at de skal være alene i isolation i deres lejligheder. Mange af dem er ikke på et kognitivt niveau, hvor de kan forstå meningen med det, og de savner den menneskelige kontakt.
”Vi ved jo, at det er benhårdt for beboerne at være i isolation, så vi har fået de pårørende til at aflevere deres yndlingsfilm, yndlingsmusik eller en buket blomster på trappen. Noget hyggeligt, som de kan bruge tiden på. Og så ved jeg, at mine kolleger, som må komme ind til dem, gør rigtig meget ud af en-til-en-tiden,” siger Anja.
Generelt føler Anja, at der er blevet taget godt hånd om coronasituationen i Syddjurs Kommune, lige siden virussen kom til landet. De har aldrig manglet værnemidler, og hun har hele tiden følt sig informeret om epidemien, og om hvordan hun som ansat skulle forholde sig.
Siden smitteudbruddet har kommunen desuden udlånt en akutsygeplejerske, som skal hjælpe de ansatte, som primært har pædagogfaglig baggrund, med at holde smitten nede og svare på rengøringstekniske spørgsmål og spørgsmål om værnemidler. Indtil smitten er helt ude af huset, skal personalet testes én gang om ugen.
Forstander har kun ros tilovers for personalets indsats
Forstander på Bostedet Marie Magdalene, Uffe Thomsen, fortæller, at personalet og ledelsen har ageret helt efter de forskrifter, der har været om værnemidler, afstand og forsigtighed.
”Vi kunne ikke have gjort noget ved det, for vi anede ikke, at vi havde smitten i huset. Og de ansatte blev smittet på trods af, at de brugte handsker, mundbind og visir og så videre,” siger han.
Selvom situationen var tilspidset, da en stor håndfuld beboere og ansatte skulle testes og isolation, formåede de alle at holde tungen lige i munden.
”Jeg sagde højt til nogle af mine ledere: hold da op, jeg er glad for, at jeg er så gammel i faget, som jeg er. For ellers kunne det godt være, jeg var gået lidt i panik. Men det gjorde jeg ikke, for vi havde Styrelsen for Patientsikkerhed i røret hele tiden. Det var super, supergodt. Var vi i tvivl om det mindste, kunne vi ringe til dem. Syddjurs Kommune har et kriseberedskab, som også var der med sundhedsfaglig sparring. Vi har haft enorm god opbakning,” siger Uffe Thomsen og tilføjer, at han kun har ros til overs for personalets indsats.
”Hold nu op, de har været super,” siger han og understreger, at han også har sendt daglige beskeder ud til dem med ros for deres håndtering af situationen.