Første sag om et corona-relateret dødsfald på plejehjem har nu ført til erstatning. Sagen omhandler en 91-årig kvinde, der døde af covid-19 i april sidste år, efter der havde været smitteudbrud på det plejehjem, hvor hun boede.
Selvom personalet havde overholdt alle regler og retningslinjer om værnemidler, fastslår Patienterstatningen i dets afgørelse, at de efterladte til kvinden har krav på erstatning, da det med overvejende sandsynlighed var personalet, der overførte smitten i forbindelse med sundhedsfaglig behandling.
For Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen, er det vigtigt at slå fast, at afgørelsen på ingen måde er en kritik af personalet.
“Der er intet at kritisere eller bebrejde personalet eller plejehjemmet for, og sagen har ingen konsekvenser for dem. Overhovedet,” understreger direktøren.
Reglerne siger, at hvis der under behandling sker en alvorlig skade, fordi der er tilstødt en komplikation, så skal man vurdere, hvor meget man skal kunne tåle. I den aktuelle sag handler det altså om, at den alvorlige skade, som døden jo er, er opstået, fordi kvinden blev smittet.
“Vi har lagt til grund, at det her skulle man ikke tåle. Så der er altså tale om en såkaldt tåleregel, hvor ingen har gjort noget forkert eller kritiseres for noget,” siger Karen-Inger Bast.
Ingen grund til bekymring
Direktøren håber derfor ikke, at afgørelsen vækker bekymring hos plejepersonale.
“Der er ingen, der skal have ondt i maven. Plejepersonalet har gjort en stor indsats. De er gået på arbejde hver dag med risiko for at blive smittet, og de har taget sig af nogle af de svageste og skrøbeligste borgere i vores land. Det skal de have stor respekt for, så det her er på ingen måde en snert af kritik eller det, der ligner.”
Læs også: Tragisk udvikling på plejehjem – mange dødsfald kunne formentlig være undgået
Til sammenligning nævner direktøren en række andre konkrete sager, der har ført til erstatning, selvom personalet intet forkert havde gjort:
“Der er for eksempel en sag fra et sygehus, hvor en sygeplejerske ikke vidste, at hun havde tuberkulose, og hun kom til at smitte en række patienter. De fik også erstatning. Havde sygeplejersken gjort noget galt? Nej, det havde hun ikke.”
- Får det heller ikke konsekvenser, hvis man i en afgørelsen fra jer kan betvivle, om reglerne er overholdt, og der er tale om fejl fra personalets side?
“Det korte svar er nej. Patienterstatningssystemet er fuldstændig adskilt fra disciplinærsystemet, og vi har i den sammenhæng intet at gøre med Styrelsen for Patientklager. En afgørelse fra os kan altså aldrig føre til en disciplinærsag. Når det er sagt, kan familien vælge at klage til både os og til Styrelsen for Patientklager. Det kan vi ikke blande os i.”
“I vores afgørelse vil du aldrig kunne se navne eller titler eller lignende, der kan identificere folk. Vi taler konsekvent om, hvad man gjorde, og beskæftiger os aldrig med den enkelte sygeplejerske eller sosu-assistent. Så hvis vi får en sag med svigt, vil du aldrig kunne se, hvem der har svigtet. Der vil stå, at man burde på plejehjemmet have sikret sig, at de relevante værnemidler var til rådighed, eller man burde have sikret sig et eller andet. Det vil altid være man, og aldrig være rettet mod en person," siger Karen-Inger Bast.
Fire afgørelser - flere på vej
Patienterstatningen har foreløbig afgjort fire sager, hvor en beboer er død efter at være blevet smittet på plejehjem. Kun den ene sag med den 91-årige kvinde er blevet anerkendt.
Hvis covid-dødsfald på plejehjem eller andre sociale institutioner som botilbud skal føre til erstatning, skal en række forhold være opfyldt, forklarer Karen-Inger Bast.
“Dels skal dødsårsagen være covid og ikke noget andet, og så skal man med overvejende sandsynlighed kunne sige, at smitten er påført af personalet og ikke af pårørende og besøgende. Endelig skal beboeren have haft et vist sygefagligt behandlingsbehov, før vi kan sige, at der er mulighed for erstatning. Så fordi man er død med covid-19, kan man ikke uden videre få erstatning. Det viser de tre afvist sager også," siger Karen-Inger Bast.
Efter at den første afgørelse om erstatning er blevet omtalt i en række medier, har Patienterstatningen siden modtaget otte nye sager. Det bringer det samlede antal sager op på 17.
Læs også: Rekordstort antal smittede beboere på plejehjem
Taget de mange corona-relaterede dødsfald på plejehjem i betragtning, virker det antal lavt for Karen-Inger Bast, der gør opmærksom på den særlige vejledningspligt.
"Det er en lovmæssig forpligtelse, som betyder, at hvis man som autoriseret sundhedsperson bliver bekendt med, at der kan forelægge en patientskade, så har man pligt til at orientere patienten, her plejehjemsbeboeren, eller pårørende om mulighed for patienterstatning. Og man har ovenikøbet afhængig af omstændighederne pligt til at hjælpe med at søge om erstatning," siger hun.
Artiklen er rettet mandag 22. februar kl. 8.10: Tidligere fremtig det af artiklen, at muligheden for erstatning kan opstå, hvis blandt andet smitten med overvejende sandsynlighed er påført af andre beboere eller pårørende. Det er ikke korrekt. Det skal være personalet og ikke andre beboere, der med overvejende sandsynlighed har påført smitte, hvis dødsfald af covid-19 skal kunne føre til erstatning.