Social- og sundhedsassistent Kirsten Lund Pedersen blev rigtig harm, da hun i august måned så regeringens forslag om tidlig pension.
Hun startede på arbejdsmarkedet, da hun var 17 år, men kunne alligevel ikke leve op til kravene for at få den nye ordning. Hun har nemlig perioder med uddannelse på SU i løbet af sit arbejdsliv, og de talte ikke med i arbejdsårene.
”Jeg synes, det var uretfærdigt. Da jeg blev uddannet, fik vi ikke løn under uddannelsen. Det gør man i dag, og så tæller uddannelsesårene med. Det er da ikke rimeligt med den forskel,” siger Kirsten Lund Pedersen.
”Jeg tænkte, at mange andre stod med det samme problem, og det fik mig til at fare i blækhuset,” forklarer Kirsten, der i dag er 59 år.
Christiansborg lyttede til kritik
Kritikken blev hørt på Christiansborg, og i den nye politiske aftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti tæller praktikperioder med, når arbejdsårene skal opgøres.
”Men hvad med teori-delen under uddannelsen,” spørger en stadigvæk ikke helt tilfreds Kirsten Lund Pedersen.
Stort gravearbejde
Det var under disse uddannelser, at SU’en i første omgang gav hende problemer i forhold til den tidlige pension.
”Jeg kan ikke huske, om jeg fik løn i praktikken, så jeg venter på papirer fra SKAT. Jeg har også været i kontakt med HK's A-kasse for at få dokumenteret min arbejdsløshedsperiode, og det er heller ikke ligetil,” fortæller Kirsten om sin ihærdige indsats for at afklare, om hun kan gå på tidligere pension.
”Hvis jeg skal finde al dokumentation, skal jeg tilbage til 1978. Men hvem gemmer papirer i så lang tid? Det er altså et større gravearbejde. Og så er det endda lettere for mig, der har haft samme arbejdsgiver det meste af tiden,” siger Kirsten Lund Pedersen.
Læs også: Laila har arbejdet i 44 år: Nok til tidlig pension?
Det fremgår af den politiske aftale om tidlig pension, at offentlige registre vil kunne dokumentere størstedelen af borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der er også huller i systemerne, hvor der skal findes andre løsninger, inden ansøgningerne kommer ind fra 1. august næste år.
”Der er eddermame nogen, der får travlt. Jeg tænker på alle de mennesker, der skal på arbejde for at finde ud af, hvem der skal have tidlig pension? Jeg har selv brugt det meste af en dag på at undersøge sagen,” siger Kirsten Lund Pedersen.
Ikke syg, men godt slidt
Hun arbejder med hverdags-rehabilitering i et specialteam i Fredericia Kommune. Tidligere har hun som vikaransat været rundt på mange forskellige arbejdspladser inden for plejeområdet i kommunen.
”De har ofte nogle forventninger til plejen, som overstiger det politisk lagte niveau. Men det er os medarbejdere, som kritikken rettes imod.”
Menneskelig synsvinkel i stedet for økonomi
Kirsten vil udnytte muligheden for tidlig pension, hvis hun ellers bliver berettiget. Hun mener, at aftalen er en anerkendelse af, at noget arbejde tærer mere på kroppen end andet.
”Jeg er glad for den menneskelige synsvinkel i stedet for den økonomiske, som vi ellers hører mest om,” siger hun.
Sammen med 50 andre maskin-strikker hun blandt andet i en lille forening, hvor det teknisk svære arbejde kombineres med socialt samvær.
”Vi har det hyggeligt, og der bliver drukket et enkelt glas rødvin. Jeg regner også med at få mere tid til hus og have, flere rejser – når coronaen forhåbentlig er overstået, skiture om vinteren, og så har jeg lige fået mit første barnebarn,” siger Kirsten Lund Pedersen.
Højskoleophold indgår også i hendes tanker om det gode otium.
”Jeg vil gerne fordybe mig i noget,” siger hun.