Store dele af Danmark har ligget øde hen, siden landet blev lukket ned på grund af coronakrisen for fire uger siden. Men for mange af FOAs medlemmer har hverdagen været ekstra hektisk, når de i forreste række har passet samfundets ældre, udsatte og syge borgere. 

Og det har ikke været uden omkostninger for dem. Over halvdelen af medarbejderne i ældreplejen frygter i meget høj eller i høj grad, at de bringer coronasmitte med hjem til deres nærmeste, eller at de smitter borgere eller patienter i forbindelse med deres arbejde. Det viser tal fra en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer. 

”Når jeg er ude ved borgerne, så tager jeg alle forholdsregler og holder afstand. Men man kan jo ikke altid holde to meters afstand, med det arbejde vi udfører. Jeg er bange for at tage smitte med hjem til min toårige. Jeg skifter tøj og spritter og vasker mig selv, når jeg tager hjem, så jeg kan ikke gøre mere. Resten er ude af mine hænder,” fortæller Louise Stypinsky Birkeslund, der er social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Odense Kommune.

Oveni frygten for at bringe smitten med hjem eller videre til andre borgere, har mangel på værnemidler og muligheden for at blive testet for coronavirus også fyldt meget i hverdagen. 36 procent af medarbejderne i ældreplejen har oplevet manglende adgang til værnemidler i forbindelse med coronakrisen. 

”Da det startede, blev alle vores værnemidler hentet og placeret på et fjernlager. Så nu står handsker og mundbind med visir inde ved chefen, så der ikke bliver hamstret,” siger Louise Stypinsky Birkeslund.

Manglen på værnemidler har også ført til, at retningslinjerne, for hvad der skal benyttes hvornår, hele tiden ændrer sig.

”Vi bliver bombarderet med informationer, så det er svært at finde rundt i. Det ene øjeblik skal vi bruge vinylhandsker, det næste får vi at vide, at de ikke er gode nok. Hvis der er mistanke om smitte ved en borger, skal vi på et tidspunkt bruge det hele som kitler, visirer og mundbind, og på et andet tidspunkt kan vi nøjes med et mundbind,” siger Louise Stypinsky Birkeslund.

24 procent af medarbejderne i ældreplejen har oplevet, at de ikke kan blive testet, selvom de har symptomer, og 44 procent ved ikke, om de kan blive testet. 

Henriette Højgaard Kristensen, der er social- og sundhedsassistent på et plejecenter i Lyngby-Taarbæk Kommune, har to eksempler på, at hun ikke kunne blive testet på trods af, at hun har haft symptomer. 

”Jeg bliver syg med tør hoste og let feber. Så jeg ringer til min læge, som siger, at jeg skal blive hjemme, til jeg har været symptomfri i 48 timer, fordi der ikke er nok test-kits. Men hvornår er jeg symptomfri? Så jeg blev hjemme fra arbejde, og jeg havde så dårlig samvittighed. Det piner mig, at jeg som sundhedspersonale selv skal tage det ansvar og finde ud af, hvornår jeg skal på arbejde igen. Det er hundesvært,” siger Henriette Højgaard Kristensen.

Hun er sidenhen blevet testet, da en afdeling på hendes arbejdsplads har fået borgere med coronavirus, og en del af medarbejderne på den afdeling nu er sygemeldte. 

”Jeg føler ikke, at man bliver taget alvorligt som medarbejder i ældreplejen med kritiske funktioner. Der bliver ikke lyttet nok til os. Vi har heller ikke nok værnemidler, og det gør generelt en utryg,” siger Henriette Højgaard Kristensen.

Coronakrisen har også ført andre svære valg med sig for Henriette Højgaard Kristensen, der arbejder på et demensafsnit. 

”Vi fik besked på, at beboerne skulle blive inde, så det føltes som at tage valget, om vores demensramte beboere skal dø af corona eller af ensomhed. Vi gør, hvad vi kan, og hjælper dem for eksempel med at snakke i telefon med deres pårørende,” siger Henriette Højgaard Kristensen

Hun fortæller, at hun trods usikkerheden og de svære valg på arbejdet stadig føler sig mere fri, når hun er på arbejde, end når hun er hjemme. 

”Jeg har buret mig selv inde af hensyn til min familie, mine kolleger og mine borgere. Det bliver jeg ved med, hvis jeg er nødt til det. Det bliver kritisk, hvis jeg kommer op på afdelingen, hvor der er smittede. Hvordan skal jeg så agere? Tør jeg så tage hjem igen bagefter?” siger Henriette Højgaard Kristensen.

Men selv om en tredjedel savner værnemidler, selv om mange ikke kan blive testet og selv om bekymringen for at blive smittet og bringe smitten videre fylder meget, så er en voldsomt stor del af medarbejderne i ældreplejen trygge ved den måde, krisen håndteres på. 

86 procent er nemlig helt eller delvist enige i, at deres ledelse giver klare retningslinjer på arbejdspladsen, 77 procent er trygge ved den måde, som deres arbejdsplads organiserer og tilrettelægger arbejdet, og 71 procent føler, at deres arbejdsplads er godt rustet til at løse opgaver i forbindelse med coronakrisen. 

Torben Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA, mener, at medarbejderne skal sørge for at dele deres bekymringer med andre.

”Jeg kan i den grad godt forstå, at de er bange for selv at blive smittede og at bringe smitten videre. Man skal tage snakken om det med sine kolleger og sin ledelse, så man ikke går med frygten alene. Og så kæmper vi i FOA hver eneste dag for, at der kommer mere tydelige retningslinjer,” siger han. 

Han fortæller, at når man kan bære rundt på smitten i 10-14 dage uden symptomer, så bør retningslinjerne ændres til, at man altid bruger værnemidler i tæt kontakt med borgerne, for at medarbejderne ikke skal gå med den usikkerhed. 

I forhold til manglen på test og værnemidler har Torben Hollmann en klar besked: 

”Det skal der være styr på, og det er lige med det samme. På ældreområdet arbejder vi med de mest udsatte borgere, og hvis vi ikke har værnemidler og test til rådighed, så risikerer vi at lægge hele sundhedsvæsnet ned,” siger Torben Hollmann.