For et lille barn kan det være svært at forstå, hvorfor man ikke skal ’hjem’ til sin dagplejer, og mange steder har dagplejere og andre pædagogiske ansatte i dagtilbuddene udvist stor opfindsomhed i forhold til at holde kontakten under nedlukningen af Danmark. Lige fra små aktivitetsposer med påskeklip, der er blevet afleveret i postkassen, til film på YouTube med morgensamlinger og sang, som børnene kan se med deres forældre derhjemme.
Hos Christina Tranberg, der sammen med sin mand Jonas er dagplejer i Næstved Kommune, er dagplejebørnene i den grad savnet. Ikke mindst af parrets egen datter på tre år, som hver dag spørger: ”Hvornår kommer de andre børn?”
Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
Godt med noget visuelt
”Min mand og jeg har talt om, hvordan det bliver, når vi nærmest skal til at køre otte børn ind igen. Vi har tre børn, der startede i dagpleje i januar, så det er lidt forfra med at vænne sig til at være væk fra far og mor,” siger Christiana Tranberg.
Hun og manden har derfor forsøgt sig med en ny måde at kommunikere med børnene, nemlig en videohilsen. Og det har de tænkt sig at fortsætte med, indtil de igen kan åbne døren for børnene.
”Vi tænkte, at det var godt, at de fik noget visuelt at forholde sig til. De mails, vi skriver til forældrene, kan børnene jo ikke bruge til så meget. Og hvis vi gik rundt og hilste på dem uden for deres vinduer, ville børnene ikke kunne forstå, at de ikke kunne komme ud og få et kram, som de plejer.”
Læs også: Coronarengøring i dagplejen: Hver anden har overarbejde
Set igen og igen
I weekenden blev den første video sendt, og i løbet af ugen har alle dagplejebørn fået en personlig hilsen – med god respons fra forældre og børn.
”Ej, I er da bare de bedste altså! Det var en meget smilende Louie, der ville se videoen flere gange,” skrev en af forældrene tilbage.
Cecilie Stysiek Christensen er mor til Louie, der startede i dagpleje hos Christina og Jonas i januar, og hun oplevede, at han med det samme reagerede på videoen.
”Så snart han hørte Christinas stemme, smilede han stort og kom løbende hen til telefonen. Han sagde ’hej hej’ til sin dagplejefamilie, og vi skulle se den flere gange – også dagen efter. Når man kun er et år, er det meget stemmer, man genkender, så det er virkelig dejligt at se, at han husker dem og bliver glad for at se dem – det giver mig håb om, at vi hurtigt kan vende tilbage til en normal hverdag, når dagplejen åbner igen.”