Det er en lille notits i lokalavisen, der bliver det helt store vendepunkt for Lars Faurschou. ’Lokalt loppemarked’ står der. Lars har altid elsket markeder, så selvom han fortsat lider af social angst, lister han sig ud af lejligheden og ned på Griffenfeldsgade på Nørrebro i København.

På det tidspunkt i 2015 var det fire år siden, Lars Faurschou sagde op som souschef i et fritidshjem. Forinden havde han været gennem en periode med massivt arbejdspres. Han blev ramt af en depression, hans alkoholforbrug steg, og han fik også flere angstanfald.

”Der startede derouten. Først var jeg på sygedagpenge, så kontanthjælp. Så isolerede jeg mig i min lejlighed. Grundlæggende følte jeg, at alt i livet var ligegyldigt,” fortæller Lars Faurschou, der også nåede at være indlagt på Psykiatrisk Center Sct. Hans i 6 måneder.

Læs også: Brugerbaggrund hos ansatte er stor gevinst for arbejdspladsen

Min historie har værdi for andre

Men den dag på loppemarkedet mødte han en medarbejder fra projekt 'Sunde Sammen', der fik ham i gang med både at motionere og spise sundere.

Han blev anbefalet forløbet "Medarbejdere med Brugererfaring" (MB), som han startede på i 2016. Og herefter gik det stærkt.

”Her forstod jeg, at det, jeg havde været igennem, havde værdi. At jeg kunne hjælpe andre i samme situation,” fortæller Lars Faurschou.

I dag arbejder han som pædagogisk relationsmedarbejder i Team Mod på Livet/Grib København, som er en del af socialpsykiatrien i hovedstaden, og hvor alle 35 medarbejdere og praktikanter, langt de fleste frivillige, selv har erfaring med sociale og psykiske udfordringer.

”Det giver mening i forhold til de 10-20 borgere, der kommer i vores klubhus på Østerbro og dem, vi besøger i de botilbud, vi arbejder sammen med. Vi kommer jo alle med noget i rygsækken, som de kan spejle sig i med de mange forskellige psykiske vanskeligheder, de har,” siger Lars Faurschou.

Læs også: Liv arbejder med psykisk syge: ”Jeg har selv været, hvor de er”

Fortiden gør en reel forskel

For selvom Lars Faurschou til dagligt fungerer som en slags blæksprutte med en del arbejdsopgaver, der fortrinsvis trækker på hans faglighed som pædagog, så er der mange situationer, hvor hans fortid gør en reel forskel.

Som for eksempel sidste sommer, hvor der var et grillarrangement i klubhuset – og Lars Faurschou fandt en af borgerne udenfor døren. Fuld af angst over at skulle gå ind.

”Jeg fortalte ham, at jeg præcist vidste, hvordan han havde det. At jeg selv havde haft social angst. Jeg sagde ’kom, så følges vi ad’ til ham,” mindes Lars og fortsætter:

”Vi gik ind sammen, og vi havde i øvrigt en fantastisk eftermiddag.”

Samtidig understreger han, at der er ting, han skal bakse med resten af sit liv.

”Men jeg er et godt sted i livet. Det er også derfor, jeg fortæller min historie. For at sige til andre, der måtte kæmpe, at der er en vej igennem. Der er lys for enden,” siger Lars Faurschou