Annonce

Janne Kragh står ved sin bil

Tema: OK20

Sosu-hjælper forhandler OK20: Jeg kan fortælle om den virkelige verden


FOA varmer op til OK20, hvor forhandlingsudvalget nu
tager hul på armlægningen med de store arbejdsgivere. I FOAs forhandlingsudvalg sidder en social- og sundhedshjælper med sommerfugle i maven. 

Annonce

Social- og sundhedshjælper Janne Kragh har normalt travlt med at pleje ældre borgere i Odense. Men i den kommende tid skal hun også bruge en del af sin tid på at forhandle ny overenskomst til sine kolleger. Hun er nemlig medlem af FOAs forhandlingsudvalg under OK20. Heidi Lundsgaard

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Social- og sundhedshjælper Janne Kragh er en af tre tillidsrepræsentanter, der er med i allerforreste række, når forhandlingerne om nye overenskomster for FOAs privatansatte medlemmer går i gang.

Hun har nemlig plads i FOAs forhandlingsudvalg, der i disse dage har de første møder med arbejdsgiverne i Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Læs også: OK20: FOA skyder ny lønkamp i gang

”Jeg synes, at det er fantastisk, at jeg i forhandlingerne kan komme frem med min mening og med det, mine kolleger har sagt til mig. Jeg kan jo fortælle om den virkelige verden. Det er rigtig godt, at der bliver lyttet til os på gulvet,” siger hun. 

Flere penge for vagttelefonen

På hendes arbejdsplads, SvanePleje i Odense, snakker de normalt ikke så meget om overenskomster.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Men op til de kommende forhandlinger om OK20 har emnet fyldt meget. Løn og pension vejer tungest i snakken, men utilfredshed med diverse tillæg kan også poppe op.

”Vi synes, vi får for lidt for at køre med vagttelefon. Bare 50 kroner for at have den en hel arbejdsdag, og det er før skattefar har taget sit. Det tillæg har vi snakket meget om, for man får faktisk mere, hvis man er bagvagt og sidder derhjemme,” fortæller Janne Kragh.

Pension og løn

Pensionen er vigtig for Janne og kollegerne, fordi de ikke kan holde evigt og gerne vil have råd til en værdig alderdom.

Læs også: OK25: Privatansatte opfordres til at tænke stort – nu er det tid til at stille krav

Og fokus på lønnen – det giver jo nærmest sig selv.

”I forhold til, hvad vi laver, synes vi jo ikke, at vores løn er høj, og vi vil gerne have noget mere. Men på det private arbejdsmarked er vi afhængige af, hvad de store faggrupper her kan trække hjem. Men vi håber da også, at arbejdsgiverne er opmærksomme på, at sosu’er er en eftertragtet faggruppe,” siger Janne Kragh.

Opbakning dulmer nerverne

Hun har sommerfugle i maven op til de første – såkaldte ’sættemøder’ – med de store arbejdsgiverorganisationer.

Læs også: Sådan får du styr på dine rettigheder på døgnområdet med ny vejledning

Hun er meget spændt – og altså nervøs.

”Men jeg ved, at mine kolleger og min leder støtter mig. De synes, det er rigtig godt, at jeg er med. Og den opbakning gør det hele meget nemmere,” siger Janne Kragh.

Læs mere om FOAs OK20 her 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev