Langt de fleste mennesker ved, hvordan man skal behandle andre mennesker. Så hvordan kan man komme derud, hvor man glemmer sin faglighed og overskrider sine grænser for, hvad man kan sige og gøre mod andre?
I en dokumentar, som blev bragt tirsdag 28. maj, sætter TV 2 fokus på omsorgssvigt i daginstitutioner, hvor personalet har har en hård tone, undlader at trøste og tager hårdhændet fat i børnene.
Psykolog Dorthe Birkmose har gennem mange år arbejdet med begrebet forråelse og underviser blandt andet i, hvordan arbejdspladser kan opdage og bryde en forrået kultur. Derudover har hun skrevet bogen ’Når gode mennesker handler ondt’.
Efter dokumentaren har hun skrevet i et Facebook-indlæg, at dokumentaren viser eksempler på forråelse hos professionelle i vuggestuer og børnehaver.
Læs også: Børnepsykolog fra TV 2-dokumentar: Vi har udsultet daginstitutionerne
Bør ikke ske
”Det er forfærdeligt at få indblik i, at mennesker krænkes, og det rammer ekstra dybt, når det er små børn, der krænkes,” skriver Dorthe Birkmose og fortsætter:
”Det bør ikke ske. Men det sker, og det skal vi gøre noget ved. Forråelse er desværre et problem indenfor samtlige velfærdsområder.”
Om forråelse, forklarer psykologen, at det er en form for overlevelsesstrategi og en naturlig menneskelig måde at reagere på, når man bliver afmægtig. Så kan man glemme sin faglighed og sætte hårdt mod hårdt ved at skælde ud, afvise, regelsætte og ignorere.
”Der er desværre ingen quickfixes, hvis en arbejdskultur er blevet forrået. Det hjælper ikke at fordømme, øge kontrollen, tilføre ressourcer eller fyre enkelte medarbejdere. Problemerne kan dog løses, men det kræver tålmodighed samt en fysisk tilstedeværende og faglig stærk leder,” oplyser Dorthe Birkmose til Fagbladet FOA.
Hun tilføjer, at der kan være medarbejdere, som har været forrået så længe, at det ikke er muligt at hjælpe dem tilbage til fagligheden.
Vi har fået lov at bringe uddrag fra hendes podcast om forråelse, som er blevet bragt på Region Sjællands hjemmeside. Herunder kan du læse Dorthe Birkmoses råd til at opdage og reagere på en forrået arbejdskultur.
1. Mærk efter
Giv dig tid til at mærke efter, hvordan du har det med måden, børn og borgere behandles på. Spørg dig selv, hvad dine og dine kollegers handlinger betyder for andre. Hvis man tør at tænke på konsekvenserne for andre, vil man mærke et fysisk ubehag, hvis andre behandles krænkende. Det er et udtryk for moralske kvaler og dårlig samvittighed.
2. Opdag faresignalerne
Faresignaler kan være, at man taler meget negativt om de mennesker, man er ansat til at passe på eller taler ualmindeligt positivt om sig selv. Humor kan også være et faresignal, hvis man griner af de mennesker, man er ansat til at hjælpe. Eller hvis kommunikationen bliver hånlig, kommanderende eller latterliggørende. Faresignaler kan også være, hvis man opstiller adfærdsregler for andre, eller hvis der bliver talt uafbrudt – især om egen fortræffelighed, eller hvis nogen siger noget kritisk, og der efterfølgende bliver ildevarslende stille. Umenneskeliggørelse og nedsat empati er også vigtige faresignaler.
3. Find årsagerne til afmagtfølelserne
Tag jer tid til at snakke om, hvad der presser jer. Hvad er det, der er så svært lige nu? Og hvilke små og store belastninger har hobet sig på over tid hos os? Er det samarbejdsvanskeligheder, faglige uenigheder, ledelsesmæssige beslutninger, besparelser eller omstruktureringer? Det er ikke nødvendigvis børnene eller borgerne, der gør personalet afmægtige. Først når man har en fornemmelse af, hvad afmagtsfølelserne handler om, kan man finde løsninger.
4. Mulige løsninger
Hvis man kortvarigt er faret vild i forråede tanker om et barn eller en borger, så kan nogle enkelte velvalgte kritiske spørgsmål ændre gruppekulturen. Ofte kræver det, at en person uden for gruppen griber ind og stiller de ubehagelige spørgsmål. Men spørgsmålene kan sætte tankerne i gang, så man bliver mere bevidst om andres følelser og møder andre med større forståelse, så man igen kan yde sit arbejde bedst muligt.
Hvis en personalegruppe over længere tid har handlet forrået, kræver det en fysisk tilstedeværende og faglig stærk leder, som er tilpas distanceret i forhold til gruppen og i stand til at pege på faglige alternativer. Lederen er dog nødt til at dosere sin kritik, da gruppen kan være for presset til at kunne høre og svare på kritikken. Der kan desværre være medarbejdere, som har tænkt og handlet forrået så længe, at det ikke er muligt at hjælpe dem tilbage til fagligheden. Det kan være for smertelig en proces at skulle erkende, at man over længere tid har krænket andre mennesker.
5. Ingen quickfixes
Indse, at der ikke er nogen hurtige løsninger til at ændre en forrået arbejdskultur. Det hjælper ikke at fordømme, vaske egne hænder, tale om enkelte brådne kar, tilføre økonomiske ressourcer, øge kontrollen eller fyre et par ansatte. Det er afgørende, at man ikke møder forråelse med mere forråelse. Forråelse er et kollektivt problem. Når en medarbejder krænker et barn, så vil der højst sandsynligt være nogen, der har set det, men ikke gjort noget ved det.
Kilde: Psykolog Dorthe Birkmose