Den interaktive robotsæl Paro blev hurtigt populær, da den kom frem. Omkring 400 plejecentre investerede store pengesummer i det terapeutiske hjælpemiddel til demente. I dag, knap 10 år senere ligger sælerne og samler støv på plejehjemmene. Det fortæller seniorkonsulent ved Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Lone Gaedt. 

At robotsælerne får lov at leve et stille liv i skabene rundt omkring på landets plejecentre er ærgerligt, fordi robotsælen Paro kan gøre en kæmpe forskel for nogle mennesker med demens. Særligt urolige eller aggressive, falder til ro af sælens bløde pels og plirrende øjne, fortæller seniorkonsulenten. 

Læs også: Robotsæl redder Jens’ dag

“Den primære årsag er, at den eller de ansatte, som i sin tid blev certificeret til at bruge sælen, er rejst eller har fået andre arbejdsopgaver. Så er sælen blevet glemt. Derfor har vi startet nye certificeringskurser, så sælerne kan komme ud og arbejde igen,” siger Lone Gaedt.

Vækker følelser og erindringer

At sælen kan give demente mennesker ro og glæde, skyldes, at den appellerer til vores instinkt og følelser og simulerer menneskelignende adfærd. Det fortæller uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens Ulla Fejerskov: 

Læs også: Demente foretrækker kæledyr frem for mennesker

“Den kan vække positive erindringer og følelser som tryghed og nærhed. Derudover kan beboeren vise den omsorg, og den kan understøtte behovet for tilknytning, aktivering og taktil stimulering.” 

Ulla Fejerskov understreger, at robotsælen udelukkende skal ses som et supplement til personalets pleje og omsorg, og at den blot er et blandt flere velfærdsteknologiske hjælpemidler til mennesker med demens.