De fire børn skråler glade med, da dagplejer
Rikke Nielsen begynder på sangen om koen.
Den har nemlig horn! Og siger Muuhhh!
Børnene sidder på gulvet i Rikkes hjem
i Højby syd for Odense. Men i en lang periode
foregik sang oppe ved bordet, for en
af drengene havde svært ved at håndtere
de løsere rammer på gulvet. Han gik væk.
Læs også: Brug for bedre evaluering af dagtilbud
“Når jeg evaluerede, kunne jeg se, at det
gentog sig, så her var noget at arbejde med.
Vi prøvede at sidde ved bordet og synge,
og så var der ingen problemer. Senere
flyttede jeg stille og roligt sang
ned på gulvet igen, hvor der er
bedre plads til fagter, og nu er han
helt med,” fortæller Rikke Nielsen.
Evaluering giver fokus på udvikling
Hver fredag, når børnene er lagt til ro, finder hun sin logbog og
nogle evalueringsskemaer
frem og
gennemgår ugens
aktiviteter. Dagplejegruppen tilrettelægger
temaer, der udmønter sig i forskellige aktiviteter
alt efter børnenes alder og behov.
“Jeg tænker over børnenes reaktioner:
Var alle med, da vi formede boller, eller
ville én ikke røre dejen? Hvilke tegn så
jeg på børnene? Og hvad med mig selv?
Er der noget, jeg kan gøre anderledes
næste gang, så de får bedre muligheder
for at lære og udvikle sig?” forklarer
hun.
Til hjælp har Rikke Nielsen
forskellige redskaber fra Dagplejen
Odense Syd, for eksempel
relationscirklen, og hun
skriver korte læringshistorier.
“Jeg synes, det er spændende at
evaluere. Jeg får bedre indblik i børnenes udvikling, og det er fint at gå tilbage og se, hvor de
var, da vi startede med et forløb. Uden den systematiske
evaluering ville jeg nok ikke tænke helt så meget
over, hvordan jeg hele tiden kan målrette aktiviteterne
til hvert enkelt barn.”