Annonce

syge børn

Tema: Syge børn

5 regler du skal kende, når børnene er syge


Opdateret 08. december 2022

Er din familie lagt ned af sygdom? Det er højtid for syge børn. Få styr på reglerne om børns sygedage her.

Annonce

Mange børn hakker og hoster i disse dage. Reglerne for barnets sygedage afhænger af, om du er ansat i det offentlige eller det private. Colourbox

Af Marie Brynskov
Journalist

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Snot, hoste og syge børn på stribe – et varmt samtaleemne på arbejdspladsen disse dage. Men hvad er dine muligheder, når sygdommen rammer børneværelset?

Læs også: Dansk forældrepar i Norge har 40 dage med fuld løn til at passe syge børn

Som offentligt ansat kan du få hel eller delvis fri med løn på barnets første og anden sygedag – men kun hvis en række betingelser er opfyldt. Eike Byg Huish, juridisk konsulent i FOA, guider dig:

Hvem kan tage børns sygedage?

”Både biologiske forældre og papforældre har mulighed for at passe det syge barn, hvis barnet har ’ophold’ – det vil sige, at de indimellem bor der, og arbejdsgiveren er vidende om det,” siger Eike Byg Huish.

Hvornår kan du få fri?

”Du kan kun få fri, hvis der ikke er andre, der kan passe barnet. Vi har haft en sag med en far, der kom hjem fra nattevagt, og moren ville tage barns sygedag, så han kunne sove. Men arbejdsgiveren fik ret i, at det kan man ikke. Det samme gælder, hvis for eksempel mormor kan komme og passe. Jo ældre barnet er, jo alvorligere skal sygdommen være, før det er nødvendigt at være fraværende fra arbejde,” siger hun. 

Hvad betyder det, at fravær skal være ’foreneligt med forholdene på tjenestestedet’?

”Fravær på grund af syge børn er altid ubelejligt for en arbejdsplads, men hensynet til et sygt barn vil som regel veje tungere. Vi hører sjældent om, at en arbejdsgiver har nægtet børns sygedage – men det er en konkret vurdering fra arbejdsgiverens side hver gang.”

Hvornår starter første sygedag?

”Barnets første sygedag er den dag, hvor sygdommen starter. Bliver barnet syg sent på dagen, regnes første sygedag dog først fra næste dag. Barnets anden sygedag ligger altid dagen efter barnets første sygedag. Hvis barnet bliver hurtigt syg igen, starter en ny sygdomsperiode – der er som sådan ingen begrænsninger.”

Hvornår er det en sygdom?

”Der er ingen liste over sygdomme. Hvorvidt det er nødvendigt at være fraværende af hensyn til barnet afhænger af barnets alder, sygdommens art og eventuelt andre forhold. Vi har aldrig hørt om, at der er blevet bedt om lægeerklæring,” siger Eike Byg Huish.

Regler for børns sygedage

Som offentligt ansat kan du få helt eller delvist fri med løn på barnets første og anden sygedag, hvis:

  • Barnet er under 18 år
  • Barnet har ophold hos dig, og 
  • det er nødvendigt at blive hjemme af hensyn til barnet, og 
  • det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.

Læs mere om barnets første sygedag


Som privatansat bør du undersøge dine rettigheder i forbindelse med at have et barn syg. Reglerne kan være oplyst i din ansættelseskontrakt, eller hvis virksomheden har tiltrådt en overenskomst, vil du kunne finde reglerne der.

Find din overenskomst som privatansat

Kilder: Juridisk konsulent i FOA Eike Byg Huish, Sundhedsstyrelsen og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Opdateret med punkter om coronahjemsendte børn

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev