Annonce

Danmarkskort med forskelligt farvede kommuner

Sosu-hjælpere har tabt formue på lokalløn


Næsten 100.000 kroner per fuldtidsstilling har social- og sundhedshjælperne sat til på lokalløn i løbet af de seneste 15 år.  FOA vil presse på i kommunerne for at få større andel af lokallønnen.   

Annonce

Kortet viser, hvad lokallønsprocenten er for social- og sundhedshjælperne. Jo mørkere en kommune er farvet, desto mindre udgør lokalløn af den samlede løn. Den gennemsnitlige lokallønsprocent for alle ansatte i kommunerne er 8,0 procent, men de fleste FOA-faggrupper får betydeligt mindre. Grafik: Thomas Fjord Bonven/Merete Nielsen

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Jeg har været ansat i 23 år som sosu-hjælper og har ikke fået lokallønstillæg,” fortæller en deltager i FOAs seneste medlemsundersøgelse om lokalløn.

Medlemmet er dermed et godt eksempel på, at lokalløn har været en rigtig skidt forretning for social- og sundhedshjælperne.

I perioden 2001 til 2016 har faggruppen et underskud på 3 milliarder kroner eller 98.619 kroner for hver fuldtidsstilling.  Det viser nye beregninger fra FOA, baseret på kommunernes og regionernes egne løn-tal.

Infografik over udviklingen af lokalløn i kommunerne
Grafikken viser, hvilke faggrupper der har vundet og tabt på lokalløn i perioden 2001-2016. Beløbene er pr. fuldtidsstilling. Dagplejerne og Teknisk Service-ansatte har generelt fået mere end det, de har investeret i lokalløn via overenskomsten. De øvrige faggrupper har tabt på lokalløn.

Forskel mellem input og output

Tallene udtrykker forskellen mellem det, som social- og sundhedshjælperne har bidraget med ved opbygningen af lokallønsystemet, og det beløb, som faggruppen har fået tilbage igen i form af løntillæg.

”Det er først og fremmest en illustration af, hvordan udviklingen ser ud inden for den enkelte faggruppe, og ikke alle ansatte vil kunne spejle sig i den udvikling. Men for en medarbejder, der har arbejdet i hele perioden fra januar 2001 til maj 2016, vil opgørelsen være nogenlunde dækkende,” siger Anders Damm-Frydenberg, der er konsulent i FOAs overenskomstafdeling.

Underskud på ni milliarder

FOAs medlemmer får generelt for lidt ud af den lokalløn, som de selv har været med til at betale for i deres overenskomster.

Næsten ni milliarder kroner – svarende til en rund million til 9.000 FOA-medlemmer – har medlemmerne efter FOAs opfattelse samlet set til gode hos kommuner og regioner for perioden 2001  2016.

Læs også: FOA-faggrupper har  9 milliarder kroner til gode

Det drejer sig om 8,2 milliarder kroner i kommunerne og 513 millioner kroner i regionerne.

Store forskelle på kommuner

I gennemsnit udgør den lokale andel af lønnen 8,0 procent i kommunerne, men social- og sundhedshjælperne får kun 3,7 procent, viser aktuelle 2016-tal fra KRL – Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Bedst går det i Roskilde Kommune, hvor lokallønnen udgør 6,2 procent af den samlede løn.

Slagelse Kommune giver i den modsatte ende af skalaen kun 1,3 procent.

FOA vil være mere offensive

FOA vil i den kommende tid styrke sit arbejde for at få mere lokalløn til medlemmerne.

Læs også: FOA og KL dybt uenige om lokalløn

”Vi er nødt til at insistere mere på forhandling, også når meldingen fra ledelsen er, at der ingen penge er. Så må sagerne føres videre i systemet,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.

Hvad er lokalløn?

Det nuværende lønsystem har næsten 20 år på bagen, og det er en såkaldt grundlønsmodel. Det betyder, at den ansatte indplaceres på et grundlønstrin og derudover kan få forskellige tillæg. Nogle tillæg er aftalt i overenskomsten, mens andre skal forhandles lokalt. Tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen eller den lokale FOA-afdeling kan aftale lokalløns-tillæg. Det kan for eksempel være for uddannelse og kurser (kvalifikationstillæg) eller for særlige opgaver og ansvar (funktionstillæg).

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev