Der var flere tegn på, at noget var galt i den enhed af ældreplejen, som social- og sundhedsassistent Therese Holgersen arbejdede i.

En kollega havde noteret i en journal, at der var mug på en ældre dames inhalator. Hvorfor var der ikke nogen, der havde taget sig af det?

Og en dag blev der grinet af en kollega med accent, da hun læste op, og en besværlig pårørende blev kommenteret for åben dør i køkkenet.

”Isoleret set var det jo fejl og en adfærd, der måske ikke virker så voldsomt, men det var faresignaler på, at vi havde bevæget os ind i en forrået kultur,” siger Therese Holgersen, der indtil for nylig arbejdede på et daghjem i Greve Kommune og nu er næstformand for Social- og sundhedssektoren i FOA Roskilde.

Hun medvirker i det nye afsnit af Fagbladet FOA podcast ’Færdigt Arbejde’, der handler om at opdage forråelsen i tide – og hvad der kan gøres ved det.

Alle kan blive ramt

Den anden gæst er psykolog Sune Rosdahl, der i mange år har arbejdet med forråelse som konsulent i FOA.

”Det første, vi skal gøre, er at kigge os selv i spejlet og sige, at alle, der arbejder med at hjælpe og drage omsorg for andre mennesker, er i farezonen. Alle kan blive ramt af forråelse, der opstår som en form for mestringsstrategi til at håndtere et stadigt stigende arbejdspres – og typisk dækker over, at man som fagperson har stået i afmagtssituationer den ene gang efter den anden.”

Den ’nemme løsning’ bliver ifølge Sune Rosdahl ofte at udpege en eller flere syndebukke – også kaldet brodne kar – som man siger farvel til. Især når der har været skandalesager fremme i medierne, hvor borgere er blevet udsat for omsorgssvigt.

”Men kulturen består, og derfor er det rigtigt trist, hvis vi tror, at forråelse er enkeltpersoners skyld. Heldigvis oplever jeg, at flere og ledere får et begreb om, hvad forråelse er, og hvad vi kan gøre for at undgå, at det gentager sig.”