I halvandet år havde Lykke Jensen ondt i maven på en måde, hvor hun tænkte, at noget alvorligt var galt med hende. Ingen af de forskellige lægeundersøgelser, hun gik til, kunne forklare mavesmerterne. I dag kan hun se, at årsagen var arbejdet på friplejehjemmet Attendo Lærkevej.

”Jeg har ikke haft ondt i maven, siden jeg stoppede. Min mand og hjemmeboende søn siger, at de kan se, at jeg er meget mere glad, efter jeg er startet på nyt arbejde på et andet plejehjem,” fortæller den 49-årige social- og sundhedshjælper.

Lykke Jensen stoppede på Attendo Lærkevej med udgangen af september efter knap fire års ansættelse. Hun understreger, at hun på mange måder var glad for at være der:

”Jeg var rigtig glad for mine kolleger, og jeg var også tillidsrepræsentant. Og så var der selvfølgelig borgerne og de pårørende. Jeg savner alle de gode mennesker.”

Men der har også været problemer – store problemer, erkender hun – og lægger ikke skjul på, at hun forstår den kritik, som blandt andre pårørende er stået frem med i Fagbladet FOA. Travlhed og et alt for stort forbrug af vikarer resulterede ifølge hende i mange fejl, som plantede en utryghed i beboere og pårørende.

Læs også: Medicinfejl, massivt vikarforbrug og indtørret afføring på sengetøj: Friplejehjem får hård kritik fra flere sider

”Jeg kan sagtens forstå de pårørendes bekymringer. Jeg blev oplært af vikarer, da jeg i sin tid startede, og der har altid været enormt mange vikarer.”

”Årh, der var mange, er du sindssyg.”

”Ja, det var det. Jeg har været ude for, at jeg i en aftenvagt var den eneste, der var fast ud af de 12, vi var på vagt,” siger social- og sundhedshjælperen.

I september var Lykke Jensen væk på TR-uddannelse i en over en uge. Hun havde egentlig set frem til igen at se ’sine’ beboere, men det endte som en ’forfærdelig’ oplevelse, fortæller hun:

”De pårørende græd, da de så mig. De sagde, at det bare var dejligt at se noget fast personale, og at der ikke havde været andet end vikarer. Hvor jeg bare tænkte, at det her, det kan jeg ikke mere. Nu går det ud over borgerne, og det kan jeg ikke længere være med til. Det gjorde sgu for ondt på mig.”

Til denne artikel har Fagbladet FOA også talt med en medarbejder, der fortsat er ansat på friplejehjemmet. Af samme grund ønsker hun ikke at stå frem med navn, men hun retter en enslydende kritik af stedet.

Udover et stort forbrug af vikarer fortæller hun – i øvrigt ligesom Lykke Jensen – om store problemer med journalføring og medicinhåndtering. Det har også ført til tilfælde, der kan karakterises som omsorgssvigt, mener hun.

”Jeg har flere gange oplevet, at borgerens planer simpelthen ikke bliver fulgt. Det kan være en borger, der er blevet lagt i seng med høreapparater på, som dermed kan udvikle tryk på ørerne. Det er ikke optimalt. Men jeg har også oplevet, at borgere får overskrevet deres grænser,” siger hun og uddyber:

”En dag kom beboere for eksempel til mig og fortalte om, hvor forfærdelig en dag, de havde haft. De havde oplevet, at vikarer havde gjort grin med dem. Et andet eksempel er en beboer, der blev overladt til sig selv ved spisesituation, selvom vedkommende skal have fuld hjælp til det. Det betød, at borgeren havde spist med fingrene, mens maden løb ned ad trøjen på ham. Det er uværdigt.”

”Mit hjerte græder ved tanken om, at jeg ikke skal passe på de fantastiske borgere, der bor på Lærkevej. De vil blive kede af det, og det er det, der fastholder mig. Jeg ved, at når jeg kommer, så får de en ordentlig behandling. Men jeg bliver også nødt til at passe på mig selv.”

Lykke Jensen påpeger, at det er forkert kun at give vikarerne skylden.

”Vi har tit oplevet, at medicin var fejldoseret, og det er jo ikke vikarerne, der gør det. Det er jo vores egne assistenter og sygeplejersker, men folk er hurtige til at sige, at vikarerne bærer ansvaret. Men det er ikke kun vikarerne. Det er det altså ikke,” siger Lykke Jensen.

”Det er fordi, vi har for travlt. Jeg kan kun snakke om min afdeling, hvor vi aldrig kunne sætte os ned et øjeblik. Der var virkelig travlt om aftenen. Og det er jo, fordi borgeren hele tiden ringer på deres nødkald, fordi de er usikre og bange for, om de får den hjælp, de skal have. Med alt det, der sker på stedet, så bliver de utrygge,” siger Lykke Jensen.

Både den nuværende medarbejder og Lykke Jensen mener, at Attendos øverste ledelse bærer ansvaret for problemerne. Men samtidig har de – ligesom de pårørende, som Fagbladet FOA har talt med – en oplevelse af, at der ikke bliver lyttet til dem, når de har forsøgt at råbe op.

”Det var den sjette ledelse, jeg skulle i gang med nu. Jeg kan ikke starte noget nyt op én gang til, når der ikke bliver lyttet til personalet. Jeg kan ikke forstå, at de ikke inddrager os og spørger til, hvad der har fungeret, og hvad der ikke har. Ikke en gang i min rolle som tillidsrepræsentant blev jeg orienteret, da den seneste leder blev fyret. Det var ekstremt frustrerende,” siger Lykke Jensen.

”Nej, jeg har jo været glad for at være der, men der var en kollega, der sagde til mig, at nu skulle jeg stoppe, for ellers ville jeg pludselig ligge med en blodprop. Så det var den rigtige beslutning.”

Ny ledelse kigger fremad

I et interview med Fagbladet FOA afviser friplejehjemmets virksomhedschef Marie Hindrikson og virksomhedsleder Helle Christensen ikke, at kritikken fra blandt andet medarbejdere er berettiget. De kom begge til i september.

Læs også: Attendo efter massiv kritik: ”Vi har på intet tidspunkt sagt, at det ikke er sket”

”Vi kan ikke arbejde bagud, vi kan kun arbejde fremad. Så selvfølgelig har vi alt det – der bliver både sagt og nu også fra jeres side skrevet – det har vi med i rygsækken hele tiden. Men vi kan ikke gøre noget om, der er sket. Vi kan kun sikre, at det, der har været sket før, ikke sker igen. Og det er det, vi arbejder fremad mod,” siger Helle Christensen.

For at rette op på problemerne, har stedet blandt andet styrket ledelsen, ligesom der bliver ansat mere fast personale, fortæller friplejehjemmets ledelse. Læs deres svar på al kritikken.