Højere løn. Og ikke mindst højere løn til dem med de laveste lønninger.
Det bliver – ikke overraskende – et par af FOAs dominerende krav, når forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked for alvor går i gang i begyndelsen af januar.
Det ligger fast, efter at FOAs hovedbestyrelse og medlemmer af faggrupperne på et strategimøde torsdag diskuterede og prioriterede de ønsker og krav, FOA stiller med – blandt andet på baggrund af de næsten 4.000 forslag, som medlemmer fra hele landet – husassistenter, sosu-ansatte, dagplejere, ambulancebehandlere og godt 50 andre faggrupper – har indsendt de seneste måneder.
”Et af deres budskaber er, at de lavestlønnede skal tilgodeses. Det skal jeg nu bære videre til de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet, og det gør jeg gerne. Jeg er nemlig helt enig,” siger FOA-formand Mona Striib, som i øvrigt er ret stolt over medlemmernes engagement og lyst til at påvirke de nye overenskomster:
”Det er ret vildt, at vi har modtaget så mange gode bud. Det fortæller mig, at vi i FOA har et levende demokrati.”
Og lønstigningerne skal selvfølgelig – hvis det står til Mona Striib og medlemmerne – være i kroner og øre og ikke i procenter. Det krav har FOA stillet før, og det krav vil FOA blive ved med at stille, indtil det lykkes. Men også denne gang bliver det svært, vedgår forbundsformanden.
Kun ét af de øvrige forbund – og det er 3F – støtter FOAs tanker. Og ifølge Mona Striib er præcis dét ønske blevet endnu mere presserende efter de seneste års inflation.
”Rigtigt mange af vores medlemmer har været hårdt ramt. De kan i højere grad end andre mærke det, når priserne stiger, så jeg er ikke overrasket over, at løn fylder så meget. Nu er det så op til os, der forhandler overenskomsterne, at levere et resultat, der kan mærkes i vores medlemmers økonomi. Det er der virkelig brug for,” siger Mona Striib og lover at FOA går ’offensivt til værks’.
Derudover skal hver enkelt af de fire sektorer nu formulere krav, der alene handler om deres egne faggrupper.
Og midt i november samler og koordinerer Forhandlingsfællesskabet, hvor Mona Striib også er formand, forslag fra alle fællesskabets medlemsorganisationer. Og midt i december mødes lønmodtagerne med kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere for at udveksle krav.
Og selv om det ifølge Mona Striib ikke er nemt at forhandle overenskomster på det offentlige område, er udgangspunktet markant bedre end det var tilfældet før OK-forhandlingerne i 2021. Dengang stod samfundet midt i en coronakrise, og økonomien var presset.
”Denne gang står vi meget bedre, hvis vi ser på både samfundsøkonomien og de meget pæne lønstigninger, det private arbejdsmarked hentede ved deres forhandlinger i foråret. Vores medlemmer forventer et stærkt resultat, og det forventer jeg også, at vi giver dem,” siger Mona Striib.
Trepart skal på plads
Og det siger hun, velvidende at forberedelserne denne gang sker samtidig med, at regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne netop nu er midt i forhandlingerne om det ekstra lønløft på tre milliarder kroner, regeringen har stillet det offentlige arbejdsmarked i udsigt.
De penge skal bruges til at hæve lønnen for nogle af de faggrupper, der i særdeleshed har – og fortsat vil have – svært ved at rekruttere nye medarbejdere. Forhandlingerne sker uafhængigt af overenskomst-forløbet, men resultatet kan dog få indflydelse på nogle af de aftaler, der skal falde på plads efter nytår.