Står det til statsminister Mette Frederiksen, kan cirka 200.000 af landets sosu-ansatte, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente se frem til en gennemsnitlig lønforhøjelse på cirka 2.500 kroner om måneden.
Det var i hvert fald budskabet, da hun forleden satte ord på de forventninger, som SVM-regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – har til det ekstra løft af de offentligt ansattes løn, som regeringen afsatte tre milliarder kroner til.
Pengene skal fordeles efter forhandlinger med lønmodtagere og arbejdsgivere. Men selv om de tre parter endnu ikke har holdt deres første møde om sagen, resulterede statsministerens formuleringer fluks i protester fra nogle af de faggrupper, hun ikke nævnte – heriblandt socialrådgivere og medarbejdere i politiet.
Den utilfredshed er uundgåelig ifølge Nana Wesley Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. De tre milliarder rækker nemlig ikke til, at alle kan få, og derfor vil der, som arbejdsmarkedsforskeren påpeger, helt naturligt være grupper, der føler sig forbigået og spørger ’hvis de får, skal jeg også have’.
Men samtidig tilføjer hun, at der sådan set ikke er overraskelser i Mette Frederiksens udtalelser. Det handler nemlig ikke om klassisk retfærdighed, når de tre milliarder kroner skal have ben at gå på. Det handler om, at regeringen fokuserer på de fag, hvor der er svært at skaffe nye medarbejdere.
”Regeringen ser ikke på, hvem der har den laveste løn eller det største lønefterslæb. Den ser på, hvor den mener, der er de største udfordringer med at rekruttere,” siger Nana Wesley Hansen og noterer, at regeringen godt kan argumentere for, at det netop er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og fængselsbetjente, der skal nyde godt af lønløftet.
”Der er mange grupper i det offentlige, der oplever, at det er svært at rekruttere. Men faktum er, at vi får og stadig vil få flere ældre, så der ligger der et stort pres på ældre-, pleje- og sundhedsområdet. Der mangler også pædagoger, og for tiden har vi store årgange blandt de yngste og et politisk krav om minimumsnormeringer. Endelig står Kriminalforsorgen vitterligt med en meget stor udfordring, når det gælder rekruttering,” siger hun.
Flere skal deles om skæve vagter
I blandt andet TV 2 fremhævede Mette Frederiksen, at regeringen især ser på de grupper, der har med mennesker at gøre og arbejder, mens alle andre sover. Og hun pointerede, at velfærdssamfundet er kendetegnet ved, at der er behov for det på alle tider af døgnet.
”Noget af det, vi har brug for, er, at flere tager del i skæve vagter. I dag er der nogle, der arbejder rigtig meget aften og nat. Det er en byrde, det ved vi godt. Hvis vi solidarisk kunne få den del af opgaven ud på flere hænder, ville det gavne både medarbejderne og borgerne,” sagde hun og pegede således på, at lønforhøjelsen ikke er gratis.
Regeringen har for længst understreget, at den forventer at få noget igen. Ud over en anderledes fordeling af skæve vagter, der for eksempel handler om justeringer i aftalesystemet, og flere på fuldtid og færre på deltid.
”Alt det afhænger af forhandlingerne, og spørgsmålet er, om det kun er de pågældende grupper, der opnår lønforhøjelser, der skal levere noget tilbage,” siger Nana Wesley Hansen.
Normalt er det alene arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn og arbejdsvilkår med hinanden. Sådan er den danske model skruet sammen. Og normalt må de offentligt ansattes lønudvikling ikke løbe foran de privatansatte.
Men de normale spilleregler gælder ikke de kommende trepartsforhandlinger. For det første er det helt usædvanligt, at politikerne er med til at forhandle løn. For det andet får de tre milliarder kroner ikke indflydelse på regnestykket mellem lønnen i det offentlige og private.
”Det sidste er vigtigt i lyset af, at det hele handler om at løsne op for den problematik, der længe har været i det offentlige aftalesystem. Hvis man hiver eksempelvis fem milliarder op af hatten til én gruppe inden for det offentlige, kan det – på grund af den såkaldte reguleringsordning – betyde, at andre må holde igen. Det kommer ikke til at ske her,” siger Nana Wesley Hansen.
Derfor får resultatet af de kommende trepartsforhandlinger heller ikke indflydelse på de forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked, der skal på plads efter nytår.
Her handler det om aftale bedre løn og arbejdsforhold til alle grupper og efter de velkendte spilleregler. Og selv om det er to forskellige forløb, er der ifølge Nana Wesley Hansen en ’utrolig stor risiko’ for, at det ender med at blive blandet sammen.
”Hvis der er lønmodtagere, der ikke er tilfredse med treparten, vil de måske stemme nej til selv nok så gode overenskomster alene fordi, de ikke fik 2.500 kroner ved treparten. Og så kan man risikere en konflikt,” siger hun og advarer imod flere trepartsforhandlinger om løn:
”Det, vi står over for, er helt ekstraordinært og må kun ske én gang. Det skaber en masse udfordringer for aftalesystemet. Det går jo ikke, hvis der hele tiden er nogle lønmodtagere, der føler sig forbigået. Så har vi ikke længere et aftalesystem.”
Det ekstra lønløft kommer ikke til udbetaling på én gang, når forhandlingerne er færdige, og pengene er fordelt. Det er planen, at en milliard skal havne hos lønmodtagerne i 2024, de øvrige frem mod 2030.
Det er stadig uvist, hvornår forhandlingerne går i gang.