Vi hører det igen og igen: Manglen på fast personale i ældreplejen er massiv. Dét faktum sætter også et tydeligt aftryk i kommunernes budgetter.
Sidste år blev der brugt 2,2 milliarder kroner på eksterne vikarer fra private vikarbureauer – 700 millioner kroner mere end i 2018, viser tal fra beskæftigelsesministeriet.
Brugen af eksterne vikarer er ikke bare dyrt, men udfordrer også personalets trivsel og kvaliteten af plejen, viser en
undersøgelse fra VIVE, der samtidig peger på, at der heldigvis er flere gode erfaringer at trække på, hvis pengene skal bruges smartere.
Nogle af de erfaringer findes i Struer Kommuner. Her vedtog et politisk flertal i starten af 2019 at indføre et vikarstop, fordi udgifterne var løbet løbsk. Næsten 10 procent af kommunens samlede lønudgifter blev dengang brugt på eksterne vikarer.
Blandt personalet blev udmeldingen om vikarstop imidlertid mødt med et ”kæmpe ramaskrig”, husker social- og sundhedsassistent Heidi Haase.
”Vi tænkte, at det var frygteligt, for hvem skulle nu dække vores vagter? Vi var virkelig bange for at blive pålagt ekstra vagter, når vi ikke længere måtte bruge vikarer. Og vi havde jo mange vikarer, for der var en del sygefravær, mens det også var svært at rekruttere,” fortæller social- og sundhedsassistenten, der har arbejdet på plejehjemmet Enggård Centret siden 2013.
Kilde til stor frustration
Sidste år udgjorde Struer Kommunes udgifter til vikarer bare 1,4 procent af det samlede lønbudget. Men personalets bekymringer om ekstra arbejdspres er blevet gjort til skamme, siger Heidi Haase:
”Vi blev ikke pålagt ekstra arbejde, og jeg oplevede i stedet, at vi blev enormt fleksible i takt med, at vi fik større ansvar og ejerskab. Vi fik en følelse af, at der vitterligt var brug for os, og det gav et selvtillidsboost og en lyst til at løse opgaven i fællesskab. Og i dag er trivslen helt klart større.”
Dengang var det høje vikarforbrug i virkeligheden en kilde til frustrationer blandt det faste personale, erindrer Heidi Haase. Vikarerne fik de ’nemme’ beboere, og det faste personale endte i stedet med at lave ekstra opgaver, fordi det ville tage lige så lang tid at introducere en vikar til opgaven, fortæller hun.
”Det var rigtig hårdt,” siger social- og sundhedsassistenten.
Samme billede tegnes i VIVEs undersøgelse. Selvom formålet med vikarer er at aflaste personalet, kan det omvendt ende med at belaste trivslen blandt de fastansatte.
”Det er jo lidt et paradoks, at brugen af eksterne vikarer faktisk kan udgøre en belastning frem for den aflastning, de er tiltænkt at være. Derfor er der – ud over de åbenlyse udgifter – også skjulte omkostninger forbundet med et højt forbrug af vikarer,” siger senioranalytiker Emmy Hjort-Enemark Topholm, der er hovedforfatter til rapporten, i en
nyhed på VIVEs hjemmeside.
Ikke en spareøvelse
I Struer Kommune fremhæver centerchef Tina Holmgaard én ting som afgørende for, at kommunen lykkedes med at nedbringe vikarforbruget betragteligt.
”At vikarstoppet ikke var en spareøvelse,” siger hun og uddyber:
”Det betød, at de penge, vi ikke længere brugte på vikarer, kunne vi bruge på andre ting. Det blev en stor motivationsfaktor for både ledere og medarbejdere, hvor vi gik i gang med at se på, hvad vi kunne gøre i stedet.”
På den måde blev vikarstoppet en katalysator for at løse de dybere problemer, som kommunens ældrepleje var havnet i med højt sygefravær og store rekrutteringsudfordringer.
”Tidligere var det den ’nemme løsning’ bare at tilkalde vikarer. Det kan vi ikke længere, og så må vi gøre noget andet,” siger Tina Holmgaard.
Siden 2019 har kommunen blandt andet indført selvstyrende teams i hjemmeplejen, uddannet plejepersonale i personcentreret omsorg, indført elevløn til alle elever, lavet en kvalitetsstandard for praktikvejledningen og mindsket sygefraværet betragteligt.
”Og så er vi lykkes med at ansætte faste afløsere, der kan træde til i tilfælde af sygdom. Vi har stort fokus på kontinuitet, og i modsætning til eksterne vikarer kender vores faste afløsere borgerne. Samtidig ser vi, at mange af dem har lyst til at starte på uddannelsen til enten assistent og hjælper, og så har vi også et fast job til dem på den anden side,” siger Tina Holmgaard.