Hos mange løftes øjenbrynene, når de hører, at det kan vær en god idé at give børn med ADHD adgang til et ladt våben på en skydebane. Men det giver ifølge forskningen børnene succesoplevelser.
Colourbox
Af
Sofie Janerka
Journalist
Er det ikke farligt at sætte et barn med voldsom ADHD til at skyde med et rigtigt våben?
I de 11 år, ph.d. Annegrete Gohr Månsson har arbejdet med skydeidræt som pædagogisk indsats for børn med ADHD og lignende udfordringer, har hun ofte mødt denne holdning hos det pædagogiske personale. Men faktisk gør det modsatte sig gældende.
Det viser sig nemlig, at børn med ADHD, som går til skydeidræt i forbindelse med enten skole eller SFO, får mange positive oplevelser og kompetencer med sig.
”De får ro i kroppen og mærker sig selv. De trækker vejret dybt og lærer at fokusere intensivt på én ting ad gangen. Og så oplever de en idræt med tydelige, rolige voksne, hvor struktur, regler og kontakt mellem voksen og børn er let at forstå, og hvor de samme regler gælder for alle – ADHD eller ej,” forklarer Annegrete Gohr Månsson.
Skydeidræt kan noget særligt
Annegrete Gohr Månsson, der er idrætsuddannet og fysioterapeut, har forsket i, hvilken betydning skydeidræt har for børn med ADHD og ADHD-lignende symptomer.
Projektet kom i stand, fordi skytteforeninger igennem en årrække havde erfaret, at de kunne noget særligt i forhold til børn, som havde det svært i skolen og foreningslivet generelt. Børnene får en oplevelse af succes, samtidig med at de får trænet noget af det, som kan være sværest for dem – nemlig ro og koncentration.
Er du interesseret i at høre mere, har Annegrete Gohr Månsson skrevet sin ph.d.-afhandling om til en bog: ’Når kroppen koncentrerer sig.
Skytteforeninger så virkningen først
Hun var først ansat som projektleder i DGI til at udvikle og gennemføre projektet ’FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt’, hvor skoler og skytteforeninger samarbejder om at tilbyde skydning som aktivitet til børn med ADHD og lignende symptomer. Siden har hun skiftet spor og har lavet en ph.d.-afhandling om projektet.
”Skytteforeningerne har i mange år erfaret, at skydeidrætten kan noget helt særligt for børn med koncentrationsbesvær og uro i kroppen, så der er tale om en aktivitet, som ikke er opfundet eller tilpasset til børn med særlige behov,” siger Annegrete Gohr Månsson.
Lærer at kontrollere impulser
I sit forskningsprojekt har hun interviewet børn, forældre og personale både før og efter et forløb med skydetræning én gang om ugen. Derudover har hun lavet observationer både i skoler og skytteforeninger.
”Børnene synes som oftest, at skydetræningen er sjov, og de fortalte, hvordan de oplevede, at de havde udviklet sig gennem forløbet og havde lært, hvordan de kunne tackle forskellige situationer på nye måder – for eksempel at kontrollere impulser eller bruge det dybe åndedrag, når noget blev svært. Samtidig gav nogle af lærerne og pædagogerne udtryk for, at de havde omlagt deres undervisning, fordi de var blevet inspireret af at se skytteinstruktørernes tilgang til børnene, blandt andet ved at undervise den enkelte elev mere og med små, målbare sekvenser,” siger Annegrete Gohr Månsson.
Hendes forskning viser, at børnenes oplevelse af succes og den kropsforankrede læring afspejler sig i andre sammenhænge. Eksempelvis i skolen, hvor de bruger teknikker fra skydetræningen som den dybe vejrtrækning, fødderne solidt plantet i gulvet og et fokuseret syn på én ting ad gangen.