Blandt FOAs medlemmer er der stor modstand mod at ændre på seniorpensionen, som regeringen ellers har luftet ideen om.
Colourbox
Af
Morten Bruun
Journalist
Budskabet var klart og tydeligt, da SVM-regeringen trådte til før jul og meddelte, at nu skulle seniorpensionen forringes.
Det var ganske vist ikke præcis de ord, som regeringens topfigurer – Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke (M) – anvendte ved den lejlighed. Men det var dét, de mente.
Nu tyder meget på, at regeringen har fået kolde fødder, efter at forslaget er blevet mødt med en endnu mere kold skulder fra blandt andre fagbevægelsen og de tre blå partier, der for fire år siden stemte for seniorordningen, men ikke er med i den nye regering.
I hvert fald er flertalsregeringen nu klar over, at den nok må gå på kompromis med sig selv, hvis den skal få andre med på, at få flere seniorer til at arbejde mere og blive længere.
Efter måneders massivt pres har regeringen netop inviteret både arbejdsgivere og lønmodtagere til en bredere diskussion om fremtidens muligheder for arbejdsmarkedets seniorer. Nu er det ikke kun forringelser af seniorpensionen, der skal diskuteres.
Dét træk virker ganske klogt. I hvert fald hvis regeringen skeler til resultatet af en dugfrisk medlemsundersøgelse, FOA netop har foretaget. Her mener 82 procent af de 5.424 medlemmer, der har svaret, at regeringens samlede forslag om at ændre reglerne for seniorpension er dårligt eller meget dårligt.
Vinja Dalskov-Andersen er social- og sundhedshjælper på 48 år, og hun er selv i tvivl om, hvorvidt hun kan holde til at arbejde til hun bliver 71 år.
Privatfoto
Ifølge FOA-medlemmerne er en halvering af seniorpensionen til tre år og lavere ydelse på cirka 15.000 kroner en helt forkert vej at gå. Og holdningen er ens – uanset om det er unge eller ældre medlemmer, der har svaret.
Som Vinja Dalskov-Andersen, der er social og sundhedshjælper på et fynsk plejehjem, formulerer det i FOAs medlemsundersøgelse:
”Jeg synes, det er komplet tåbeligt, at de, der har mest behov for tidlig tilbagetrækning, pludselig er friske tre år længere end på nuværende tidspunkt.”
Vinja Dalskov-Andersen er 48 år og var butiksansat i syv år, før hun for mere end 20 år siden blev ansat i plejesektoren. Hun har svært ved at forestille sig, hvordan pensionsmulighederne ser ud, når det er hendes tur om 23 år, men grundlæggende mener hun, at et velfærdssamfund som det danske skal have et tilbud som seniorpensionen til de lønmodtagere, der er nedslidte, men ikke er syge nok til eksempelvis en førtidspension.
”Jeg er da selv i tvivl om, hvorvidt jeg kan holde, til jeg bliver 71 år,” siger Vinja Dalskov-Andersen.
Fra to ordninger til en
Regeringens forslag var oprindeligt pakket ind i smukt
tilbud om at forenkle de nuværende muligheder for tidlig tilbagetrækning og
lægge seniorpensionen og arnepensionen sammen til én ordning.
Forskellen på de to er, at arnepensionen er en rettighed,
alle har efter mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Den træder i kraft op til tre
år før pensionsalderen og udløser godt 14.000 kroner om måneden.
Modsat er seniorpensionen målrettet dem, der er så
nedslidte, at de højest kan arbejde 15 timer om ugen i deres nuværende job. De
kan visiteres til seniorpension seks år før, de går på folkepension, til en
månedlig ydelse på mellem 16.000 og 19.000 kroner.
Her er det – i hvert fald indtil nu – regeringens agt at
halvere seniorpensionen til tre år og indføre en fælles ydelse på cirka 15.000
kroner for begge ordninger.
I FOA deler forbundssekretær Maria Klingsholm de bekymringer, Vinja Dalskov-Andersen giver udtryk for. Og hun er ikke i tvivl om undersøgelsens bærende budskab:
”Det kan jo ikke siges meget tydeligere. Hvis jeg skal give
regeringen ét godt råd, vil jeg sige, at den skal lytte til FOAs medlemmer,”
siger Maria Klingsholm, der er politisk ansvarlig for blandt andet
arbejdsmiljø.
Læs også: Tidlig tilbagetrækning: Her er reglerne regeringen vil ændre
Vejen er værdig tilbagetrækningDen nye undersøgelse viser også, at mindst halvdelen af de
55-64-årige anser det for sandsynligt, at de godt kan arbejde mere end 15 timer
om ugen eller mere i deres nuværende job og dermed ikke ser sig selv som kandidater til en
seniorpension. Det gælder ikke mindst de medlemmer, der har adgang til gode
seniorordninger på deres arbejdspladser og i øvrigt oplever, at de har et godt
helbred.
”Det er jo sådan en oplysning, politikerne på Christiansborg skal fange. De aftaler, der skal laves, skal handle om at forebygge fysisk og psykisk nedslidning, så vi på den måde
fastholder seniorerne. Det er den eneste vej til værdig tilbagetrækning,” siger
forbundssekretær Maria Klingsholm.
På den baggrund ser hun frem til, at regeringen – som
varslet i en kronik i Politiken forleden af Mette Frederiksen, Lars Løkke og
den sygemeldte Jakob Ellemann-Jensens vikar Troels Lund Poulsen – etablerer en
permanent trepartsinstitution, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter
løbende kan diskutere og inspirere til aftaler om blandt andet tilbagetrækning
og manglen på arbejdskraft.
Læs også: Pensionseksperten: ”Vi står i præcis samme problemer som før efterlønnen”
”Vores rolle bliver at sikre, at vi ikke svigter de nedslidte og ender
med et system, hvor deres sidste år på arbejdsmarkedet bruges på jobtræning og
nytteløse vurderinger af deres arbejdsevne. Det er alt andet end værdigt,”
siger Maria Klingsholm.
Det er komplet tåbeligt, at de, der har mest behov for tidlig tilbagetrækning, pludselig er friske tre år længere end på nuværende tidspunkt
Tallene er troværdige
Resultaterne i FOAs undersøgelse kommer ikke bag på
Per H. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet med speciale i blandt
andet fastholdelse af seniorer og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet:
”Tallene virker aldeles troværdige og matcher den
undersøgelse, vi lavede her for et par år siden blandt folk, der var fyldt 50
år. Den viste, at over halvdelen – 52 procent – ikke regnede med at kunne blive
i deres job frem til pensionsalderen. De havde meget fokus på nedsat og
fleksibel arbejdstid og seniorordninger,” siger Per H. Jensen.
Han tilføjer, at den slags undersøgelser ofte preller af på politikerne, som i stedet bruger de tal, de har lyst til. Men i denne sag trøster han sig ved, at regeringen kom i voldsom modvind, da den afskaffede store bededag som helligdag.
”Og den kan ikke tåle endnu en møgsag,” siger professoren.
FOA-medlemmer og seniorpension
Tæt på 83 procent af de 3.090 FOA-medlemmer, der kom på seniorpension
frem til november sidste år, havde forladt arbejdsmarkedet, da de kom på ordningen.
54,4 procent kom fra sygedagpenge, 12 fra jobafklaring, 9,1 fra fleksjob
og 6,8 fra ledighedsydelse.
82 procent af de FOA-medlemmer, der er i ordinær beskæftigelse,
synes, at regeringens samlede forslag om ændringer i seniorpensionen er dårligt
eller meget dårligt. For gruppen ’ledige, sygemeldte, dagpenge m.m.’ er tallet
89 procent.
Medlemmerne af Kost- og Servicesektoren samt Pædagogisk
sektor er mest bekymrede for, om de kan arbejde op til 15 timer om ugen i deres
nuværende job, når de fylder 64 år. Derefter følger medlemmerne af Social- og
Sundhedssektoren. Medlemmerne af Teknik og Service er mindst bekymrede.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og FOA,
medlemsundersøgelse april 2023