Annonce

Seniorpension: Kirsten nåede det, lige før fælden klapper


I dag skal regeringen stå på mål for planerne om at
fusionere senior- og arnepensionen. Forslaget rammer de mest nedslidte og begrundes blandt andet med, at alt for mange er endt på seniorpension. Den tidligere dagplejer Kirsten Kjær priser sig lykkelig for, at hun kom i mål, før de varslede forringelser bliver til virkelighed.

Annonce

”Jeg elskede mit arbejde og var ikke klar til at slippe børnene. Men der var ikke anden udvej. Mine hænder kunne ikke mere,” siger Kirsten Kjær, som bærer støtteskinner på begge nedslidte underarme og er lykkelig for sin seniorpension. Claus Bjørn Larsen

Af Morten Bruun
Journalist

Annonce

”Jeg blev træt. Hammertræt.”

Sådan beskriver den 63-årige dagplejer Kirsten Kjær det øjeblik i november sidste år, hvor det gik op for hende, at hendes seniorpension var faldet på plads.

I løbet af de fire måneder, hvor hun havde ventet på svaret, havde nervøsiteten for afgørelsen hobet sig op og var til sidst så voldsom, at hun slet ikke magtede at være glad over det positive svar. Hun blev bare træt. Hammertræt.

”Reaktionen var måske ikke så underlig. Svaret var jo altafgørende for min fremtid, og jeg havde været bange for at gå nogle meget usikre år i møde. Nu har jeg i stedet udsigt til en tålelig hverdag,” siger Kirsten Kjær.

Præcis samtidig var fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i gang med at få styr på sin nærmeste fremtid, da hun efter valget 1. november gik i gang med at lægge brikkerne til det, der landede som SVM-regeringen.

Og da hun 15. december – sammen med Venstres Jakob Ellemann-Jensen og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen – præsenterede regeringsgrundlaget, lagde Kirsten Kjær mærke til forslaget om at sammenlægge de nuværende muligheder for tidlig tilbagetrækning – seniorpensionen og arnepensionen – til én fælles ordning.

Hvis forslaget gennemføres, får det blandt andet konsekvenser for seniorpensionen. I dag kan man blive tildelt den ydelse seks år før, man kan gå på folkepension. Men ifølge regeringsgrundlaget skal perioden skæres ned til tre år.

”Da jeg hørte det, tænkte jeg bare ’hold nu k…’. Og så blev jeg glad for, at jeg nåede at komme i mål,” siger Kirsten Kjær.

Efter 29 år som dagplejer er hendes hænder så nedslidte, at hun ikke længere er i stand til at løfte børnene, bære dem, skubbe dem i barnevognen og skifte deres ble.

Hun begyndte for alvor at mærke smerter for to år siden, og efter en operation i efteråret 2021 modtog hun lægernes bedrøvelige besked om, at hun reelt ikke længere var i stand til at arbejde. Hun forsøgte alligevel, men forgæves. Efter en række sygemeldinger blev hun opsagt, og hendes seniorpension trådte i kraft 1. januar i år – fire år før hun bliver folkepensionist.

”Jeg er ikke tilmeldt efterlønnen, og det havde varet endnu et par år, før jeg kunne søge tidlig pension (arne-pension, red.). Seniorpensionen var altså min eneste mulighed for at stoppe nu uden bekymringer, og jeg er bare så taknemmelig for den hjælp, jeg fik af Lene,” siger Kirsten Kjær.

Her tænker hun på Lene Berendt, der er næstformand i FOA Vendsyssel og gennem sit arbejde har været tæt på mange nedslidte medlemmer.

Det billede har ikke ændret sig siden præsentationen af regeringsprogrammet. Tværtimod. Antallet af borgere, der søger seniorpension, er vokset voldsomt, siden regeringen lancerede sit forslag. Således også i Vendsyssel, hvor Lene Berendt sammen med afdelingens socialrådgiver har haft forrygende travlt med henvendelser fra bekymrede medlemmer:

”Mange af dem står midt i sygedagpengesystemet, og ligesom Kirsten har de overhovedet ikke udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Derfor skabte nyheden voldsom usikkerhed, og siden er der rigtig mange af dem, der har søgt om seniorpension,” siger Lene Berendt.

”Politikerne skal huske, at der skal være sammenhæng mellem det, de lover, og det, de så bagefter fører ud i livet,” lyder Kirsten Kjærs stille opråb i kølvandet på regeringens varslede indgreb i seniorpensionen. Claus Bjørn Larsen

Regeringen: For mange er på seniorpension

På Christiansborg har forslaget også givet genlyd, og i dag onsdag skal den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen stå på mål for kritikken i et samråd, som SF’s Karsten Hønge har taget initiativ til.

Ane Halsboe-Jørgensen ønsker ikke at deltage i interviews før samrådet, men henviser til de tre regeringspartiers beskæftigelsesordførere – heriblandt Venstres Christoffer Aagaard Melson.

”Overordnet handler det her om, at vi ønsker en forsimpling af de tilbud, der findes, så de ikke knopskyder i for mange retninger. Vi vil sikre en balance mellem tilbud og satser og gøre det på en måde, så de forskellige hensyn møder hinanden på en så fair måde som muligt,” siger han.

- Hvor ligger rimelighed og retfærdighed og forsimpling i forhold til seniorpensionen?

”Her handler det også om, at der er kommet flere på ordningen, end der egentlig var forudsætningen.”

- Det er sjældent politikere beklager noget, der bliver en succes?

”Ja, men derfor er der stadig en udfordring med, at vi ikke har nok til at tage os af vores ældre og børn.”

- Men fælles for dem på seniorpension er jo, at de højest kan arbejde 15 timer om ugen i det job, de kom fra. Hvordan bidrager de til arbejdsstyrken?

”Der er blandt andet mange, der kommer fra et fleksjob, og måske de kan blive længere der. Og vi skal se på, om vi kan blive bedre til at hjælpe folk med hårdt fysisk arbejde til at blive længere og komme over i arbejde, der er mere skånsomt for kroppen.”

- Vil vi se flere 61-62-63-årige, der skal i gang med ressourceforløb og arbejdsprøvninger, fordi de i stedet for seniorpension bliver nødt til at søge førtidspension?

”Jeg tænker, at vi i samarbejde med mange forskellige parter – blandt andre FOA – skal have en dialog om, hvordan vi gør det her uden at sende folk ud i uværdige forløb, som gør det svært at blive afklaret til de ordninger, der er i forvejen. Vi skal selvfølgelig have snakket det hele igennem, så det bliver mere smidigt.”

De nuværende regler for seniorpension og tidlig pension gælder, indtil en eventuel ny lovgivning træder i kraft.

Rekordmange søger seniorpension

Lige siden den nye regering midt i december sidste år varslede ændringer i reglerne om tilbagetrækning – og lancerede den nye model som ’Arne Plus’ – er antallet af danskere, der søger seniorpension, eksploderet.

Allerede i december steg tallet ifølge A4 med 46 procent sammenlignet med resten af 2022. Og den udvikling fortsatte i januar, hvor Udbetaling Danmark modtog 1.719 ansøgninger – en stigning på knap 40 procent sammenlignet med gennemsnittet pr. måned sidste år.

Ved udgangen af januar i år var der 23.268 personer på seniorpension ifølge jobindsats.dk. Langt hovedparten var i forvejen på en offentlig ydelse – ikke mindst sygedagpenge (43 procent) og fleksjob (13 procent). Kun 4 procent er gået direkte fra beskæftigelse til seniorjob.

Seniorpensionen blev vedtaget i foråret 2019 af den daværende VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og de radikale og trådte 1. januar 2020. I forbindelse med den nye regerings planer har Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og de radikale varslet, at de er klar til at blokere for ændringer i forliget i denne valgperiode.


+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev