Hver dag går ruten til et nyt distrikt i København. De cykler både i øsende regnvejr og i høj sol.
Og det tiltaler 63-årige Kim Lauge, der i en sen alder har lavet et brancheskift fra politibetjent til parkeringsvagt. Dog nåede han lige 10 måneder på pension, inden han kastede sig over et nyt fag. Han kendte ikke meget til jobbet inden han begyndte, men det er blevet en succes, og han kan trække på sin erfaring fra sit tidligere arbejde.
”Jeg har været i politiet i 40 år, så jeg er vant til kommunikationen med borgerne og den bruger jeg, når vi taler om, hvorfor den pågældende muligvis skal have en afgift. Lidt regnvejr skræmmer mig ikke, og vi har godt regntøj, så jeg nyder faktisk at kunne komme rundt i byen på cykel,” siger Kim Lauge og fortsætter:
”Jeg havde forestillet mig, at jeg ville få en masse skæld ud, når borgerne skulle have en parkeringsafgift, men i de 1,5 måned, som jeg har været ansat, der er ingen blevet sure endnu. Nogle kan endda godt forstå, hvorfor de får parkeringsafgiften, som jeg har skrevet til dem. Det har overrasket mig.”
Klar til pensionistlivet, men så ikke helt alligevel
Kim Lauge var egentligt blevet pensioneret efter godt 40 års tjeneste ved politiet i København, og han havde set frem til livet som pensionist. For så skulle der blive tid til alle hans mange hobbyer.
”Men efter at jeg havde været hjemme som pensionist i godt 10 måneder, begyndte jeg at kede mig. Jeg savnede det sociale samvær, som man får i løbet af dagen, når man går på arbejde. Jeg havde brugt tid på at gå på jagt, skudt lerduer og cykle lange ture på racercyklen. Og til sidst gad hunden heller ikke gå flere ture,” siger Kim Lauge.
Han fortæller, at hans kone har en del år tilbage på arbejdsmarkedet, og vennerne er heller ikke pensionister endnu.
Det var faktisk også Kim Lauges kone, der ved et tilfælde foreslog, om ikke han skulle prøve at søge jobbet som parkeringsvagt i Københavns Kommune.
”Min kone tager toget hver morgen ind til København for at komme på arbejde, og der sidder hun ofte overfor en parkeringsvagt, der arbejder i København. De falder tit i snak, og her talte de en dag om, at det kunne da også være et muligt job til mig. Jeg tænkte, at jeg kunne da kun få et nej, så hvorfor ikke prøve at søge – og så fik jeg faktisk jobbet,” siger Kim Lauge.
Det var måske helt tilfældigt, at Kim endte med at søge jobbet, men så måske ikke, så tilfældigt alligevel.
”Jeg må indrømme, at jobbet lå lige til højrebenet for mig. Jeg har altid været aktiv, og jeg kendte jo reglerne i forvejen fra mit tidligere job som politibetjent,” siger Kim Lauge.
Kollegaerne betyder alfa omega
En del er jobbet. Men for Kim Lauge er en ligeså vigtig del de nye gode kollegaer og samværet med dem.
”Det betyder meget, at vi har det godt i personalegruppen, og det har vi. Det er alfa omega for mig, og det er den del, som jeg holder af ved at gå på arbejde,” siger Kim Lauge.
Alle kollegaer mødes på kontoret før vagten, til fælles frokost og efter vagten. Og det har stor betydning.
”Som det er lige nu, så forestiller jeg mig, at jeg bliver i jobbet som P-vagt, indtil min kone kan gå på pension om syv år, så skal vi nyde vores otium sammen,” siger Kim Lauge.