At tage sig tiden til at spise en is med en borger i sommervejret, lakere en andens negle op til jul, spise fastelavnsboller i februar eller bare at gå en tur
sammen og snakke om løst og fast for at skabe en bedre relation til borgeren.
Det er, hvad dagvagterne i Vejen Kommunes Hjemmepleje Nord
nu har tiden til en gang om ugen. De cirka 30 medarbejdere har nemlig fået lagt
30 minutters ekstra arbejde ind hver uge, som de kan bruge til det, de kalder ’selvbestemt
borgeromsorg’. Det betyder, at medarbejderne en gang om ugen kan bruge 30 minutter ekstra hos en borger – en tid, som de ene og alene bestemmer, hvad skal bruges på.
”Det giver mig et mega boost”
41-årige Sabrina Thomassen arbejder som social- og
sundhedsassistent i hjemmeplejen og har været en del af projektet helt fra
start. Og hun kan ikke få armene ned over den nye ordning:
”Det giver mig et mega boost, at jeg har den her halve time
om ugen, hvor jeg kan gøre lige præcis det, som jeg har lyst til sammen med en borger. I stedet for
at være bundet af, at hr. Hansen skal have middagsmad, piller eller rengøring,
kan jeg nu sætte tempoet ned, sætte mig ned og tale med ham – og så vide, at
han stadig får alt den hjælp, han skal have. Det giver simpelthen bare en anden
og forbedret arbejdsglæde,” siger Sabrina Thomassen.
Da projektet startede, var det med henblik på at få flere
medarbejdere op i tid. Og det er lykkedes med cirka 20 procent af dem, der er med
i projektet – heriblandt Sabrina Thomassen. Hun gik fra 32 timer om ugen til
fuldtid i prøveperioden i sommer, og i dag arbejder hun 35 timer om ugen.
Læs også: Tiden har forandret hjemmeplejen
”Det har simpelthen bare givet mig mere overskud. Den der
ene lille pause – det lille pusterum – gør, at de resterende dage ikke føles
lige så pressede. Især fordi der er så mange, der er gået op i tid, så er der
bare mere plads og mere luft,” siger Sabrina Thomassen.
Langt bedre relationer
Det er altså meningen, at den selvbestemte borgeromsorg udelukkende
bruges på noget, medarbejderen har lyst til. Sabrina Thomassen har da også
oplevet, at en borger takkede nej til hendes tilbud om, at hendes 30 minutter
skulle bruges hos vedkommende. Og det er helt fair, siger Sabrina, der så bare spørger
en anden borger. For når alt kommer til alt, handler hendes arbejde jo om
borgerne.
Derfor fokuserer hun også på at se og møde borgeren i
øjenhøjde. Som for eksempel når hun vælger at bruge sine 30 ugentlige minutter
på at sætte sig ned og tale med det menneske, hun så ofte hjælper.
”Hvis jeg i løbet af en uge fornemmer, at borgeren har nogle
ting, som fylder, bruger jeg hellere end gerne de 30 minutter på at skabe en
tættere relation. Tillid er simpelthen alfa omega i det her fag, så det at køre
på samme frekvens er helt vildt vigtigt. Bare det at kunne sige ’ja tak’ til en
af de mange kopper kaffe, jeg bliver tilbudt, gør, at vores relationer bliver
langt bedre,” siger Sabrina Thomassen.
Hun fortæller også, at både hun og hendes kolleger forsøger
at holde borgerne på så få hjælpere som muligt, så de ikke skal stifte
bekendtskab med alt for mange. Også den målsætning har den selvbestemte
borgeromsorg hjulpet på.
Læs også: Mange fyres for sygdom: Men arbejdsmiljøet kan være årsag til fraværet
Sygefraværet og vikarbudgettet er faldetDa projektet startede i sommer, var det med særligt henblik
på at forbedre arbejdsglæden hos medarbejderne. Og som Sabrina Thomassen
fortæller, kan den boks krydses af. Derudover har det også haft sidegevinster,
fortæller gruppeleder Bethina Siim Hansen:
”Inden projektet blev sat i søen, havde vi et ret højt
sygefravær. I de værste perioder ramte vi omkring 20 procent. Det sidste halve
års tid er det tal faldet drastisk helt ned til omkring seks procent.”
- Hvad er det for nogle sygedage, der er kommet færre af i
det halve års tid?
”Stresssygedage. Ingen tvivl om det. Omkring 20 procent af
medarbejderne havde stress-relaterede sygedage inden, men dem har vi slet ingen
af nu,” siger Bethina Siim Hansen.
- Har I indført andre tiltag, der kan forklare, at
stresssygedagene er helt fjernet?
”Ja! I flere år oplevede vi, at der var mange dage, hvor den visiterede tid på kørelisterne oversteg det antal timer, vi rent faktisk var på arbejde. Så efter at flere er gået op i tid har vi sat nogle helt klare regler op for, at kørelisten på en seks-timers vagt aldrig må overstige fem timer og 15 minutter. Så nu er der altså tre kvarter på kørelisten, som ikke er planlagt. Den tid kan de så bruge på at spise et æble i parken, køre ind på kontoret for at tisse eller nå at tage det akutte, der opstår,” siger Bethina Siim Hansen.
En anden sidegevinst, det har haft, er på vikarbudgettet,
som er faldet drastisk. Det betyder naturligvis, at endnu en boks kan krydses
af – altså den med, at borgerne skal stifte et bedre bekendtskab med så få
hjælpere som muligt.
”Rigtig mange af vores egne medarbejdere har fået mere overskud og mere lyst til at tage ekstra vagter. Så i stedet for at hive vikarer ind for enkelte vagter har vi stort set klaret vagtplanlægning internt. Det betyder, at vi har sparet helt vildt mange penge på vikarbudgettet, samtidig med at vores egne, faste medarbejdere har kunnet tjene lidt ekstra,” fortæller Bethina Siim Hansen.