De seneste måneder har debatten om navnebeskyttelse for offentligt ansatte taget fart. Det skyldes blandt andet et borgerforslag om sagen, som i skrivende stund har fået knap 36.000 underskrifter.

At der er opbakning til forslaget tydeliggøres i en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer, som 2.410 medlemmer har besvaret. Her svarer 77 procent, at de enten er ’helt enige’ eller ’delvist enige’ i, at de selv vil benytte navnebeskyttelse, hvis det bliver en mulighed.

DR har tidligere afdækket, at der tegner sig et politisk flertal for at indføre navnebeskyttelse. En af folkene bag borgerforslaget, social- og sundhedsassistent Britt Christensen, kalder den store opbakning fra både politikere og underskrivere for ’overvældende’.

Læs også: Ansatte kræver navne-beskyttelse: ’Han vidste, hvor jeg boede og truede med at sprætte mine børn op’

”Vi har set, at man i et demokrati kan flytte politikere ved at gå i dialog med dem og gøre dem opmærksom på vores virkelighed. Det, tror jeg, har været afgørende for at ændre deres holdning. Man kan rent faktisk flytte noget, og det er meget positivt,” siger hun.

I stedet for at medarbejderne i for eksempel psykiatrien og ældreplejen fremstår med fulde navn på navneskilte og i journal- og logoplysninger, mener Britt Christensen, at patienter og borgere kun bør kunne se medarbejdernes fornavn efterfulgt af et tjenestenummer. Det skal sikre, at personalet sikkert kan gå på arbejde og være trygge, når de har fri.

Ansatte trues uden for arbejdstid

Og flere medarbejdere har oplevet både at blive opsøgt og truet uden for arbejdstid af utilfredse patienter, viser FOAs medlemsundersøgelse. For eksempel har otte procent af de ansatte i socialpsykiatrien oplevet at blive truet uden for arbejdstiden af utilfredse borgere eller pårørende en eller flere gange. I behandlings- og distriktspsykiatrien er andelen helt oppe på 20 procent.

En af dem, der har oplevet truslerne på egen krop, er social- og sundhedsassistent Jacob Vind Wehl. Gennem ti år som ansat i psykiatrien blev han udsat for talrige overfald og verbale trusler – en historie, som Fagbladet FOA tidligere har fortalt. Han er ligesom Britt Christensen glad for den øgede opmærksomhed på problematikken.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

”Det er godt og vigtigt, at man bliver hørt, og hvis det her kommer igennem, er jeg meget glad på vegne af især dem, der fortsat arbejder i psykiatrien og hospitalsvæsenet generelt. Det har en kæmpe betydning for de ansattes sikkerhed,” siger Jacob Vind Wehl, der selv som følge af de mange overfald i dag har udviklet PTSD og ikke længere arbejder i psykiatrien.

Han anslår, at han omkring 50 gange er blevet verbalt truet, hvor patienten samtidig har nævnt, at vedkommende kendte hans navn og adresse. Derfor er Jacob Vind Wehl ikke i tvivl om, at navnebeskyttelse vil gøre arbejdet væsentligt mere trygt for personalet.

”Hvis jeg havde været navnebeskyttet, ville jeg slet ikke have haft den samme frygt for at kunne blive opsøgt privat. Flere patienter fandt jo ud af, hvor jeg boede, og de brugte det jo imod mig. Det var selvfølgelig utrygt,” siger han.

Også modstand mod forslaget

Selvom om borgerforslaget fra flere kanter – heriblandt FOA – er blevet mødt med opbakning, er der også kritiske røster om idéen om at indføre navnebeskyttelse. De primære argumenter imod er, at det vil mistænkeliggøre borgerne og skade relationen mellem medarbejder og borger.

Blandt andet har Knud Kristensen, formand for SIND, i et debatindlæg på netmediet Altinget.dk advaret imod at indføre tjenestenummer.

”Som patient eller pårørende kan man i min optik ikke have en relation til et nummer. Man kan have en relation til et menneske. Mennesker er forsynet med et ansigt, en personlighed og et navn,” skriver han blandt andet i sit indlæg.

Læs også: Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte

Men dét argument har både Jacob Vind Wehl og Britt Christensen svært ved at forstå.

”Når man er i kontakt med en borger eller patient, så præsenterer man sig altid med fornavn og kun fornavn, og vi har på intet tidspunkt ikke ønsket at gøre det. Jeg har været i psykiatrien i 27 år, og om patienterne ved, at jeg hedder Christensen eller ej, betyder ingenting, så længe jeg præsenterer mig med fornavn. Det er ligesom alle andre steder, så jeg synes, det er et skidt argument,” siger Britt Christensen.

Nye regler fra 1. juli

1. juli trådte en ny bekendtgørelse for journalføring i kraft, der blandt andet betyder, at medarbejderes fulde navn ikke længere behøver at fremgå i journalen. Men ifølge Britt Christensen er det kun et skridt på vejen mod tilstrækkelig beskyttelse:

”Det kan godt være, at man i selve journalen kun vil fremgå med initialer, men hvis patienten trykker videre ind på log-oplysninger, kan vedkommende se alle, der har håndteret ens journal. Det kan være lægesekretæren eller laboranten. Alle, der bare strejfer din journal digitalt, fremgår med fuldt navn i loggen,” siger hun og fortsætter:

”Det er et problem, der ikke med de nye regler bliver taget højde for. Mit indtryk er, at der fortsat er mange, der simpelthen ikke er klar over det.”