Det kommer an på, hvor du rejser hjem fra, hvilken farve landet har, og om du er færdigvaccineret, tidligere smittet eller ej.
Rejser du hjem fra et land, der var gult, da du rejste ud, skal du ikke isoleres.
Rejser du hjem fra et orange land og uden at være vaccineret eller tidligere smittet, skal du gå i isolation i ti dage. Det gælder også, selvom du er testet negativ forud for og ved ankomst eller efter indrejse i Danmark. Isolationen kan afbrydes ved en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter tidspunktet for indrejse i Danmark. Hvis du er vaccineret eller tidligere smittet, skal du ikke gå i isolation, hvis du kommer hjem fra et orange land, men Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til orange lande.
Rejser du ind fra et rødt land, som Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til, skal du gå i isolation, lige meget om du er tidligere smittet, vaccineret eller ej.
For at komme i kategorien 'tidligere smittet' skal du kunne fremvise dokumentation for en positiv PCR-test, som er foretaget mindst 14 dage og højst 8 måneder før ombordstigning på fly og før indrejsetidspunktet.