"Jeg er blevet jagtet med kniv, fået knytnæve i maven, blevet slået med stok, spyttet på og kaldt de mest nedværdigende ting," siger Lene Hedegaard Nielsen om de overfald, hun blev udsat for, da hun arbejdede på Nykøbing Falster Sygehus.
Tobias Stidsen
Af
Rasmus Handberg
Journalist
Social- og sundhedsassistent Lene Hedegaard Nielsen er lettet.
Efter næsten tre års kamp har hun nu Østre Landsrets ord for, at hendes tidligere arbejdsgiver - Nykøbing Falster Sygehus - svigtede sit ansvar, da hun blev udsat for grov vold fra udadreagerende patienter på afdeling 130.
"Det er en stor anerkendelse, og det betyder jo, at jeg og mine kolleger havde ret. Det var ikke os, den var gal med,” siger hovedpersonen.
“Den følelse kan man godt få, når man råber op år efter år, uden at sygehuset gjorde noget for at hjælpe os. Men dommen viser jo, at de skulle have hjulpet os, så vi ikke blev udsat for vold,” fortsætter Lene Hedegaard Nielsen.
Får betydning for andre sager
Med landsrettens afgørelse er det slået fast, at Region Sjælland er erstatningsansvarlig for de fysiske og psykiske skader, som social- og sundhedsassistenten fik, da hun 19. oktober 2017 blev overfaldet af en patient, der blandt andet knuste hendes ene hånd. Et overfald, som har givet Lene Hedegaard Nielsen voldsomme men både fysisk og psykisk.
Ifølge advokat i FOA Freja Doctor Hansen, der har ført sagen for social- og sundhedsassistenten, vil dommen fremadrettet få betydning for lignende sager om vold mod medarbejdere.
"Vi har mange af disse sager, hvor arbejdsgiver er vidende om, at deres ansatte i høj grad udsættes for vold, og hvor der reelt ikke gøres noget konkret og effektivt for at forhindre det. Indtil videre har praksis i høj grad frikendt arbejdsgiverne i disse sager, men nu vil billedet ændre sig.”
"For nu har vi endelig en dom, som fastslår, at arbejdsgivere konkret og effektivt skal gøre noget – de kan ikke bare sende deres ansatte på kursus engang imellem og ellers fortælle dem, at de skal passe på sig selv," siger advokaten.
(Artiklen fortsætter under videoen)
VIDEO: "Havde de bare lyttet noget før, kunne meget være undgået," siger Lene Hedegaard Nielsen.
Voldsproblemer i mindst 17 år
For at få overblik over Lene Hedegaard Nielsens kamp skruer vi tiden tilbage til 2013.
Dengang gav Arbejdstilsynet sygehuset et påbud, fordi der på Lene Hedegaard Nielsens afdeling var store problemer med vold og trusler mod personalet. Tilsynet konkluderede tilmed, at problemerne på daværende tidspunkt havde stået på i mindst 17 år.
Men på trods af Arbejdstilsynets kritik oplevede Lene Hedegaard Nielsen ikke, at arbejdsforholdene blev bedre. Tværtimod blev hun også i årene efter udsat for en række overfald.
Og helt galt gik det altså 19. oktober 2017, hvor en patient holdt sosu-assistenten hårdt fast i begge håndled og skubbede hende mod både skabe og håndvask. Overfaldet varede i næsten 20 minutter. Først da to kolleger kom Lene Hedegaard Nielsen til undsætning, kom hun fri fra patientens greb.
"Han var helt sort i øjnene. Han bed ud efter mine kolleger og sparkede mig i maven, da de forsøgte at hjælpe mig fri. Til sidst lykkedes det. Hvis vi havde haft overfaldsalarm, havde jeg ikke været alene med ham så længe," siger hun.
Stort set siden overfaldet, hvor Lene Hedegaard Nielsens hånd blev knust, har hun med FOAs hjælp kæmpet for at få rettens ord for, at Region Sjælland er erstatningsansvarlig for hendes skader. Skader, der blandt andet har haft den konsekvens, at hun i dag er ansat i fleksjob og har fået vurderet sit erhvervsevnetab til foreløbig 25 procent.
Lene Hedegaard Nielsen fik knust sin højre hånd under det omkring 20 minutter lange overfald.
Tobias Stidsen
Fandt gamle referater som bevis
Det centrale spørgsmål i landsretten var, om Nykøbing Falster Sygehus havde lavet tilstrækkelige tiltag for at mindske voldsrisikoen efter Arbejdstilsynets påbud i 2013 og frem til overfaldet i 2017.
For at finde bevis for sin sag fandt Lene Hedegaard Nielsen gamle referater fra personalemøder. Her fremgår det, at Lene Hedegaard Nielsen og kollegerne allerede i 2009 og helt frem til overfaldet i 2017 forsøgte at råbe ledelsen op.
“Flere gange hvert år efterlyste vi overfaldsalarmer, fordi vi blev udsat for overfald af forskellig karakter. Vi blev for eksempel slået og spyttet på, og jeg er også blevet jagtet med kniv," fortæller hun.
Personalet efterspurgte også undervisning i patienter med misbrug og psykiatriske diagnoser, viser referaterne.
"Selvom det bare var en almindelig medicinsk afdeling, fik vi flere og flere patienter, der blev overflyttet fra psykiatrisk sygehus, fordi der ikke var plads til dem der. Det var vi slet ikke gearet til, og det påpegede vi flere gange, men der blev ikke lyttet,” siger Lene Hedegaard Nielsen.
Dom ændrer byrettens afgørelse
I påbuddet fra 2013 kritiserede Arbejdstilsynet - ligesom medarbejderne - at de ansatte ikke fik tilstrækkelig uddannelse i patienternes psykiatriske diagnoser, og at der ikke var effektive alarmprocedurer - det kunne for eksempel være overfaldsalarmer, noterede Arbejdstilsynet.
Og i dommen hæfter landsretten sig netop ved, at sygehuset ikke sikrede personalet tilstrækkelig undervisning og en effektiv alarmprocedure. Derfor har Region Sjælland 'tilsidesat sin pligt til at tilrettelægge og planlægge arbejdet fuldt forsvarligt', står der i landsrettens afgørelse.
Dommen understreger, at arbejdsgivere ikke bare kan undskylde sig med, at man har gjort, hvad man kunne. Når det, man har gjort, ikke hjælper, så klapper fælden.
Dermed ændrer landsretten den afgørelse, som byretten kom frem til i efteråret. Dommen er vigtig, mener Freja Doctor Hansen, advokat i FOA.
“Den understreger, at arbejdsgivere ikke bare kan undskylde sig med, at man har gjort, hvad man kunne. Når det, man har gjort, ikke hjælper, så klapper fælden. Man skal som arbejdsgiver hele tiden arbejde på at sikre og forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte. Der skal effektiv og konkret handling bag ordene," siger Freja Doctor Hansen.
Region vil ikke svare på spørgsmål
Fagbladet FOA ville gerne have spurgt Region Sjælland, hvordan regionen forholder sig til dommen, og om regionen i lyset af afgørelsen fortryder, at den ikke gjorde mere for at beskytte medarbejdere på sygehuset, der blev udsat for vold.
Region Sjælland ønsker imidlertid ikke at stille op til interview. I en skriftlig kommentar meddeler regionen:
"Region Sjælland tager naturligvis dommen til efterretning. Medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed har stort fokus i Region Sjælland, og der arbejdes hele tiden med at forbedre tryghed og sikkerhed på alle regionens arbejdspladser."
"Hertil kommer, at Region Sjælland har mange initiativer omkring forebyggelse og håndtering af trusler om vold og konflikter for på denne måde at sætte vores medarbejdere i stand til håndtere konfliktfyldte situationer, herunder optimalt at forebygge og deeskalere konfliktsituationer."
Lene Hedegaard Nielsen håber, at dommen kan hjælpe andre i lignende situation.
Tobias Stidsen
Ansat i fleksjob
For Lene Hedegaard Nielsen har det været en lang og hård kamp. Som følge af overfaldet fik hun sidste år anerkendt en uspecificeret belastningsreaktion og de fysiske gener efter overfaldet som arbejdsskade.
"Min mand siger, jeg ser ti år ældre ud, og mine børn siger, at jeg ikke er så sjov, som jeg har været."
"I perioder vågner jeg stadig om natten, og jeg har stadig dage, hvor jeg ikke kan tage ud at handle, fordi jeg ikke kan holde ud at være blandt folk. Hele det første år efter overfaldet kom jeg slet ikke ud, og jeg må arbejde hårdt for at få min hverdag til at fungere," siger hun.
Lene Hedegaard Nielsen er i dag ansat i fleksjob 16 timer om ugen på et plejehjem. Hun håber, at hendes kamp kan gøre en forskel for andre i lignende situation.
"Det har været hårdt at være igennem to retssager, men hvis det kan hjælpe andre, har det været det hele værd."
Med landsrettens afgørelse skal Region Sjælland betale 189.488 kroner til Lene Hedegaard Nielsen.