Forestil dig, at der er 10 timeansatte vikarer på din arbejdsplads. Ni af dem er unge, måske holder de sabbatår, måske er de under uddannelse, men de ved, at timeansættelsen ikke er permanent. Og selv om de er vant til at arbejde 40 timer på en uge, er det ikke en katastrofe, hvis de én uge kun får fem.

”Men den tiende kollega er enlig forælder. Og for vedkommende er det et kæmpestort problem. Her betyder fem timer i stedet for 40 forskellen på at kunne købe en flyverdragt eller om børnene kan komme på sommerferie.”

Læs også: Stigning i antal af løstansatte: 'Uanstændigt man ikke ved, om man har arbejde i morgen'

Det siger ph.d. og lektor Janne Gleerup, der er arbejdsmarkedsforsker ved RUC og står bag en af de mest omfattende undersøgelse af prekarisering – et arbejdsmarked, der i stigende grad går hen imod løse ansættelser.

”Der er nogle områder, hvor problemet er i vækst, for eksempel den offentlige sektor, bl.a. fordi den er præget af dårlig økonomi,” siger Janne Gleerup og peger på, at fraværet af tryghed i ansættelsen giver en meget usikker tilværelse.

”I de senere år har vi snarere set en afvikling af et sikkerhedsnet, end en udvikling. For eksempel med vanskelige optjeningsvilkår på dagpengeområdet,” siger Janne Gleerup.

Læs også: Leder: Daglejer anno 2021

Har brug for to-tre job

Men fordi det kun rammer en vis del af medarbejderne, aner mange helt op i det politiske lag ikke, at usikre ansættelser er et udbredt problem.

”Mange forbinder den offentlige sektor med faste kontrakter, løn under sygdom, ferie og pensionsopsparing. Men det er ikke hele billedet. Der findes mennesker, der har brug for at kombinere flere ansættelser for at klare sig,” påpeger Janne Gleerup og understreger, at det ikke kun usikkerhed og stress for den enkelte.

”Hvem der kommer på A-holdet kan være tilfældigt, og det virker dybt uretfærdigt. Derfor er det samfundsmæssigt sprængfarligt, hvis en ubegrundet ulighed breder sig,” siger Janne Gleerup og peger på konsekvensen: 

”Når unge bliver ansat på dårlige vilkår, får vi vænnet en hel generation til forhold, forældrene aldrig ville have fundet sig i. De ved ikke, at det kunne være anderledes.”

Og selv om de unge timeansatte nødvendigvis ikke synes, de har et problem, så kan det sagtens blive det på sigt, mener Janne Gleerup. 

Her peger Janne hun på nogle af af de udfordringer og faldgruber, atypisk ansatte lever i og med: 

Du bliver utryg

Timekontrakter giver en grundlæggende eksistentiel utryghed, fordi det rammer livsgrundlaget. Kan du betale dine regninger? Kan du betale husleje i denne måned? Har du nok til de daglige fornødenheder? Kan du komme på ferie? 

Du er altid på vej

Det ligger i de løse ansættelser, at du altid må videre og altid spiller på flere heste. Men det er stressende at have to jobs, og samtidig gå til jobsamtale til et tredje, fordi kontrakterne er ved at udløbe. Det betyder, at du aldrig kan være helt mentalt til stede eller tillader dig fordybelse og tilknytning i dit arbejde. 

Du får svært ved at etablere dig

Du kan ikke få en lejlighed, fordi du ikke har fast indtægt. Og hvis du som løsarbejder bliver gravid, er det svært at få job eller løn under barsel. Alt i alt: usikre ansættelser skaber for mange en spiral af negative mekanismer.  

Du mister faglig integritet

Arbejde skaber identitet og mening, og vi har brug for at kunne udvikle os i arbejdslivet. Men som timeansat er du sjældent den, der bliver investeret i via efteruddannelse og opkvalificering. Mange oplever desuden, at de får de mindst attraktive arbejdsopgaver og bare fylder huller ud. Det kan i sidste ende betyde, at du oplever at miste fagligt selvværd.

Du oplever uretfærdighed

Som timeansat løser du ofte de samme opgaver som de fastansatte kolleger. Du har måske bare ikke pensionsopsparingen, barnets første sygedag, du får ikke de interessante informationer eller bliver inviteret til julefrokost. Isoleret er det småting, men når privilegieforskellen bliver smurt ud i alle henseender i dit arbejde, giver det en følelse af ubegrundet forskelsbehandling, der rammer arbejdsglæden og skaber kløfter mellem kolleger. 

Du overpræsterer

For at gøre sig synlig, har du en tendens til at overpræstere. Hellere give for meget end for lidt, og hvem ved – måske får det forlænget din kontrakt. Du lægger dig måske nødig syg. Måske tilbageholder du kritik, fordi du ikke vil fremstå som en besværlig medarbejder og kollega. Eller du bider chikane i dig. Mennesker kan klare at være på prøve i en overgang, men det slider, hvis det bliver til en præmis for dit arbejdsliv. 

Kilde: Janne Gleerup, ph.d. og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet