Lene Andersen har lært, at man betaler sine regninger først. Betal dine regninger, så må man finde ud af, hvad man gør med resten.

Og det gjorde hun så, da hun i maj blev fyret fra sit arbejde i hjemmeplejen efter tre måneders sygemelding. 

Læs også: Hver anden frygter dagpengelivet

”Jeg spiste simpelthen det, jeg havde i skabene. Heldigvis havde jeg en del mad i fryseren, men jeg fik stadig hjertebanken, hver gang jeg fik en ny regning,” siger social- og sundhedshjælper Lene Andersen, der bor på Frederiksberg. 

Man skærer ned på alt

Hun gik med konstant ondt i maven af bekymring for, om hun nu kunne få det hele til at køre rundt. 

”Man skærer jo ned på alt. Heldigvis gik jeg kun ledig i tre måneder, for at være på dagpenge er nok det mest stressende, jeg har oplevet,” siger hun. 

For ikke nok med, at man stresser over økonomien. Fra at have fået cirka 16.000 kroner udbetalt om måneden fik hun den første måned på dagpenge kun udbetalt 8.000, fordi hun havde været så ’dum’ at tage vikararbejde, som hun kalder det. Derfor kom hun til at mangle penge til de faste udgifter, idet hendes løn for vikararbejdet først blev udbetalt måneden efter, mens hun allerede var blevet trukket i dagpenge for det arbejde, hun havde udført. 

Måtte låne penge af familien

Lene Andersen blev nødt til at låne penge af familie og venner.

"Jeg tror, jeg lånte cirka 5.000 bare for at kunne betale regninger. Så jeg sidder stadig med et stort efterslæb, som jeg kommer til at mærke i mange måneder endnu,” siger Lene Andersen og fortæller, at hun var konstant nervøs i de tre måneder. 

Læs også: FOA-analyse: Fattigdom skidt for børnene

Ikke kun fordi hun ikke vidste, hvordan hun skulle klare den første måned, men også måneden efter og måneden efter den. For på dagpenge fik hun cirka 18.600 kroner før skat og 14.000 kroner efter, hvilket kun lige er nok til at få enderne til at mødes.

”Jeg fik hjertebanken og tænkte hele tiden over, om jeg nu kunne betale regningerne, om jeg nu havde til maden. Det stresser helt utroligt.”

Går ud over sociallivet

Lene Andersen skar ikke kun ned på maden. I de tre måneder, hun gik ledig, undgik hun helt at lave sociale ting sammen med venner og familie. 

”Jeg trak mig tilbage i den periode. Jeg havde ikke lyst til at nasse på andre, bare fordi jeg var havnet i den situation. Så vil jeg hellere helt lade være,” siger Lene Andersen og forklarer, at man faktisk ikke kan noget, hvis ikke man vil trække på andre, mens man er på dagpenge. Og det havde hun ikke lyst til.

Så hun undgik cafebesøg, at gå ud med venner om aftenen, at gå i tivoli med familien eller at gå til fødselsdag. For så forventes det, at man har en gave med. 

”Der er den økonomiske stress, den sociale stress, og så den stress det giver bare at være i dagpengesystemet. Det er langt mere stressende at være arbejdsløs og være på dagpenge end at have et fuldtidsarbejde.”

Kun ledig i tre måneder

Selv er hun lykkelig over, at hun kun nåede at være ledig i tre måneder, men hun tænker på alle dem, der ikke er så heldige. Eller på dem, der har større månedlige faste udgifter, end hun har.  

Læs også: Sosu fik stress og en fyreseddel

”Det var virkelig ikke med min gode vilje, at jeg blev ledig, men jeg har været heldig. Jeg fik job hurtigt, og jeg har ikke så mange faste udgifter, fordi jeg sidder i en billig lejelejlighed, og fordi jeg har brugt mit arbejdsliv på at banke noget gæld af.”

Knæene, som var grunden til, at hun blev sygemeldt er genoptrænet igen, og i sit nye job på et plejecenter i Birkerød, som hun fik via FOAs jobmatch, er der knap så mange trapper som i hjemmeplejen. 

”Det har ikke været svært at få arbejde, og det har jeg kun været lykkelig for. Jeg duer ikke til at gå hjemme. Jeg vil tjene mine egne penge. For guds skyld.”