Annonce

Mand med kasket foran plejecenter foto: Sunil Holm

Tema: Coronavirus

Sosu-assistent blandt coronaramte hjemløse: Jeg savner at give dem et kram


Sygemeldinger, frustrerede borgere med misbrugsabstinenser og manglende alarmer. Det er nogle af de udfordringer, de ansatte, som arbejder med udsatte borgere i coronaisolation, oplever. Alligevel forsøger de at holde humøret højt. 

Annonce

Siden juli har social- og sundhedsassistent Sunil Holm arbejdet med coronasmittede hjemløse. Tilbuddet åbnede i foråret i Valby, men flyttede i sommers til et nedlagt plejehjem på Amager. Jørgen True

Af Astrid Graugaard Ingemann
Journalist

Annonce

“Vi har desværre ikke plads til flere.” Social- og sundhedsassistent Sunil Holm afslutter et telefonopkald med en ærgerlig fornemmelse i maven over den afvisning, han netop har været nødt til at give. 

På et nedlagt plejehjem på Amager er stuerne nemlig helt fyldt op med coronaramte eller potentielt smittede hjemløse, som er i isolation. De seneste ugers smitteudbrud på herbergerne har lagt pres på tilbuddet, der har plads til 40 borgere. Blot i weekenden blev 23 visiteret til isolation. 

Så personalet løber stærkt. Under normale omstændigheder arbejder de på Plejeenheden Forchhammersvej – et sundhedsfagligt pleje- og behandlingstilbud på Frederiksberg for hjemløse misbrugere. Selvom målgruppen altså ikke er ny for Sunil Holm, gør coronasituationen arbejdet ekstra udfordrende.

“De er i forvejen hårdt ramte, fordi de er misbrugere, ofte er psykisk syge og har fysiske skavanker. Og nu kommer corona så oven i hatten. De er ikke vant til at være isolerede og kan få voldsomme abstinenser, fordi de ikke får deres stoffer. Det reagerer nogle af dem kraftigt på,” fortæller han.

Manden med jernrøret

Sidste weekend havde en af de isolerede for eksempel fået fat i et jernrør, som han truede personalet med. Sunil Holm har også oplevet, at flere har forladt deres coronaisolation – sandsynligvis fordi de har haft behov for at skaffe stoffer. 

“Selvom de er smittet med corona, kan vi som personale ikke tilbageholde dem. Vi kan forsøge at motivere dem til at blive, men det er ikke altid det lykkes. Nogle kommer dog tilbage igen efter lidt tid,” fortæller 53-årige Sunil Holm. 

Læs også: Ugentlig kviktest på vej til ansatte på sociale tilbud

Ifølge ham er der også flere af borgerne, som ikke forstår situationens alvor, fordi de hverken forstår eller taler dansk. 

“Og hvis de så ikke kan mærke, at de er syge, er det svært at forklare dem det. Særligt fordi vi ikke må være inde ved dem ret lang tid ad gangen på grund af smittefaren. Så kommunikationen er en kæmpe udfordring,” siger han.

Arbejdspres og alarmer

En anden stor udfordring er, at det klokkesystem, som er blevet installeret, ikke virker. Det betyder, at de isolerede borgere ikke kan komme i kontakt med de ansatte, hvis de har brug for hjælp. Derfor banker de i stedet på døren.

“Nogle gange er de jo mange, som banker på en gang. Og der er altså to etager. Så farer man rundt og kan ikke finde ud af, hvor banket kommer fra,” fortæller Sunil Holm. 

Læs også: Regeringen: Plejepersonale bør testes ofte. I nogle tilfælde dagligt

Derudover kan medarbejderne ikke tilkalde hjælp hos hinanden via interne alarmer eller trykke alarm direkte til politiet. Noget de normalt kan – og som kan være nødvendigt, fortæller Pernille Zangenberg, som er arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant.

“Hvis man står i en situation, hvor borgere overfalder hinanden, eller personalet bliver overfaldet, skal du ikke stå og trykke 112, så skal du bare hurtigt kunne trykke på en knap. Og det gør os da utrygge, at vi ikke kan det,” siger hun. 

Det er ikke kun de manglende alarmer, der gør, at medarbejderne har ekstra travlt. Lige nu er fem ud af 11 fastansatte sygemeldt – tre af dem med corona. Og det betyder, at der kommer mange forskellige vikarer på det nedlagte plejehjem.

“De skal alle sammen læres op, samtidig med at man skal have overblik over måske 20 borgere. Så vi er maks presset, og folk føler, at de slider sig selv op,” siger Pernille Zangenberg.  

Man savner at give et kram

Når man spørger Sunil Holm, hvad det hårdeste ved arbejdet med de isolerede borgere er, får han en klump i halsen og stemmen knækker over.

“Jeg farer rundt og føler slet ikke, at jeg kan gøre mit arbejde ordentligt. Jeg vil jo bare gerne være der for dem. Men man kan jo ikke rigtig tale med dem, holde dem i hånden eller give dem et kram, fordi de er i isolation. Det er vildt frustrerende,” siger han. 

Det kan Pernille Zangenberg godt nikke genkendende til. 

“Normalt udfører vi et stort relationsarbejde. Det er nærmest det modsatte, vi gør nu. Og når folk får abstinenser, er vi vant til at observere dem nøje, men det kan vi ikke, når de ligger bag en lukket dør. Så vi føler ikke, vi kan gøre det, vi gerne vil,” siger hun. 

På trods af udfordringer og øget arbejdspres, holder kollegerne sammen, ligesom Sunil Holm sender en stor ros til sin leder for at forsøge at få enderne til at gå op.  

“Vi støtter hinanden så godt, vi kan – vi snakker om det, der er svært, giver hinanden et ekstra skulderklap og prøver at holde humøret højt, selvom der selvfølgelig også skal være plads til brok,” siger Sunil Holm med et lille grin.  

Leder: De gør det sindssygt godt

Kathrine Hvid-Schwartz Nielsen, leder på Forchhammersvej, er godt klar over, at de ansatte er pressede – særligt nu, hvor smitteudbruddet blandt socialt udsatte er så stort, og stuerne fyldt op. 

“Vi står i en situation, som vi aldrig har prøvet før. Det er klart, at det er en kæmpe mundfuld, særligt for de medarbejdere, som ikke har så meget erfaring. Men alle klarer det sindssygt godt,” siger hun, men kan godt forstå, at situationen presser fagligheden.  

“Det er klart, at lige så snart, man skruer tempoet op, vil det skabe mulighed for fejl, og for at man ikke kan gøre arbejdet godt nok. Men alle gør det bedste, de kan,” siger hun. 

Læs også: Sosu i verdens største fixerum: Vi skal ikke redde stofbrugerne

Selvom travlheden presser på og flere er sygemeldte, er der dog ikke nogen, som har været nødt til at skulle trække i arbejdstøjet under en coronaisolation – for eksempel mens de har ventet på svar på en coronatest.

“Den risiko kan vi selvfølgelig ikke løbe, for så risikerer de jo at smitte alle de andre ansatte,” siger Kathrine Hvid-Schwartz Nielsen.

Vaccination til hjemløse

De store smitteudbrud på herberger i København får flere organisationer - heriblandt SAND - De Hjemløses Landsorganisation, Mændenes Hjem og Hus Forbi - til at råde op. De vil have de særligt socialt udsatte, som for eksempel de hjemløse, rykket frem i vaccinationskøen. Lige nu ligger de i gruppe 10, som forventes at blive tilbudt vaccinen i april, hvis vaccinerne kommer som forventet.

Hos Sundhedsstyrelsen er man godt bevidste om, at hjemløse kan være svære at få kontakt til med tilbuddet om vaccine, ligesom de heller ikke har samme mulighed for at komme til de regionale vaccinationscentre. Det skriver styrelsen på deres hjemmeside.

"Derfor ser vi sammen med regionerne og kommunerne på løsninger, hvor man med de eksisterende sociale tilbud kan rykke ud til de hjemløse. Tanken er at gøre brug af løsninger, som de hjemløse kender og er trygge ved," siger Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Organisationernes ønske om, at hjemløse skal rykkes frem i vaccinekøen er dog ikke blevet imødekommet endnu.

+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev