Opdateret d. 29.09.2020
50.000 daglige coronatest skal i løbet af efteråret blive til 70.000 daglige test.
Det sagde sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på sit pressemøde fredag, hvor han problematiserede de lange ventetider på at blive testet for corona. På et tidspunkt var de helt oppe på 13-14 dage i for eksempel Region Midtjylland, og lige nu er der fire dages ventetid, hvis du bor i Holbæk, seks dage i Grenå og to dage i Esbjerg.
”I dag tester vi 50.000 mennesker. Det var der ingen, der havde fantasi til, at vi ville komme til for nogle måneder siden. Nu har man sat målet endnu højere, men det vil også komme til at sande til,” lyder kritikken fra Jakob Kjellberg, der er er sundhedsøkonom og professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
Læs også: Kend din ret: Kan jeg sige nej til coronatest?
Efterspørgslen vil simpelt hen komme til at matche udbuddet, og derfor vil testkøerne ikke forsvinde.
”Det er en naturlov i sundhedsvæsenet. Hvis du har et gratis tilbud, som du opfordrer folk til at bruge, og du har nogle uklare retningslinjer i forhold til hvordan, så er det næsten umuligt at dimensionere sig ud af det. Så vil der opstå ventetider, uanset hvor meget du tester. Vi bruger de senge, der er. Det er meget tydeligt, at det er det, der er sket,” siger Jakob Kjellberg.
Læs også: Kend din ret, hvis din arbejdsgiver vil have dig coronatestet
Hvem skal foran?
Sundhedsstyrelsen har netop besluttet, at sundhedsmedarbejdere nu tilbydes gratis influenzavacciner. Håbet er, at de så ikke kommer til at forveksle en klassisk vinterinfluenza med en corona og at de dermed mindsker presset på testsystemet.
Men det er ikke nok, ifølge Jakob Kjellberg. Han peger på, at politikerne og Sundhedsstyrelsen skal turde prioritere, så velfærdsmedarbejdere kommer foran i testkøen.
”Der kan nemt gå en uge, før du har fået testsvar, men en uge er alt for lang tid, når vi har brug for, at pædagogen og skolelæreren kommer tilbage på arbejde, for at resten af samfundet kører,” siger Jakob Kjellberg og fremhæver, at ikke kun medarbejdere på sundheds- og plejeområdet har brug for en hurtig testadgang som i dag.
Der er simpelthen behov for yderligere prioritering, så flere velfærdsmedarbejdere kan komme hurtigt tilbage.
”Der er rigtig mange, der har et langt mere legitimt behov for at blive testet end vi andre, der skal til konfirmation på lørdag. Vi har brug for, at der bliver prioriteret. Der er brug for tydelighed omkring, hvad testsystemet er til, og hvad testsystemet absolut ikke er til. Hvem skal foran i køen, og hvem må vente? Den tydelighed har vi slet ikke i dag.”
Læs også: Medarbejdere skal coronatestes i fritiden: FOA klar til at køre sag i Arbejdsretten
Samme person testet 100 gange
I Aarhus var der på et tidspunkt en borger, der var blevet testet 100 gange, mens en enkelt borger i Region Syddanmark blev testet 24 gange på 14 dage, hvor også 1500 borgere blev testet for coronavirus tre eller flere gange i løbet af to uger. Og det har nu fået regionsformand Stephanie Lose (V) til at efterlyse klarere retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Også Praktiserende Lægers Organisation (PLO) efterlyser, at politikerne på Christiansborg kommer med klare anbefalinger om, hvem der skal testes hvornår. For de praktiserende læger, lyder det fra direktør for PLO Jonatan Schloss, er lagt ned af henvendelser om corona og henvisninger til test.
Og mens folk er blevet testet, fordi de skulle til fest, fodboldstævne, på en rejse eller bare for en sikkerheds skyld, fremhæver Jakob Kjellberg, at der står vigtige medarbejdere og venter.
”Lige nu prioriterer vi ved hjælp af ventelister. Spørgsmålet er, om vi har råd til det. Om vi har råd til, at pædagogiske medarbejdere, lærere og andre, som vi har brug for, sidder og er hjemsendte, mens andre får testet hele familier ’for en sikkerheds skyld’,” siger han.
Læs også: Kend din ret til fravær, hvis dit barn skal testes, i karantæne eller er coronasmittet
Afhængige af testsystemet
Netop derfor henvendte fagforeningerne BUPL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og lederforeningen i BUPL sig forleden til regeringen, fordi personalemanglen begynder at nærme sig et kritisk niveau rundt omkring i landets skoler og dagtilbud.
Det billede genkender pædagogisk leder i Børnehuset Sluseholmen/Rymarksvej Carina Madsen:
”Jeg har ikke oplevet personalemangel endnu, men nogle af lederne i klyngeledelsen er allerede hårdt ramt og spørger til, hvordan pokker vi andre gør. De er hårdt pressede for at få vagtplanen til at gå op,” siger Carina Madsen, der synes, prioritering af test til medarbejdere i velfærdsfagene er en god ide.
”Hvis vi har et ønske om at holde Danmark åbent og kørende, så er det afgørende, at skoler og institutioner kører rimeligt. Vi er afhængige af, at testsystemet kører godt,” siger Carina Madsen.
Kapaciteten er løsningen
Men det ligger ikke lige for, at gruppen af medarbejdere, der kan få adgang til til hurtige test, bliver udvidet fra personale på sundheds- og ældreområdet til også at omfatte andre velfærdsansatte. Sådan svarede sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på Fagbladet FOAs spørgsmål.
”Så kan man blive ved med at komme med nye erhvervsgrupper. Dem, vi har taget, er dem, der har den helt konkrete kontakt med vores udsatte borgere. Og så må vi lade det være op til Sundhedsstyrelsen at skrive ind i de teststrategier, vi arbejder efter, hvilke ekstra grupper man skal sætte ind.”
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm understregede, at der bliver knoklet med at få udfordringerne med kapaciteten på testområdet til at blive bedre.
”Det er også det, der er løsningen.”
Han understregede, at det var vigtigt, at Styrelsen er tydelige omkring, hvornår det er en stærk anbefaling at blive testet, og hvornår det ikke er.
”Det er der mange, der spørger om, også for at være ansvarlige borgere. Og det kan være, at vi som myndigheder skal være tydelige at sige, hvornår kan du lade være. Der er mange, der tager en tryghedstest, fordi de skal et eller andet. Men det er ikke sikkert, at det er så nødvendigt. Det kan være, der er noget andet, vi skal fortælle dem at holde afstand, spritte hænder, bruge mundbind.”
Opdateret efter pressemøde kl. 16 d. 29.09.2020 med citater fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm