Annonce

Tema: Coronavirus

Dagens coronahelt: Jeg lever med risikoen ved at være i frontlinjen


Lene Kvist er serviceassistent i Køge Kommune. Hun er en del af nødberedskabet og gør rent hver dag, selvom hun er bekymret for at blive smittet med corona. 

Annonce

Lene Kvist gør rent på Sundhed-, Træning og Rehabiliteringscenteret i Køge. Selvom hun er bekymret for at blive smittet med coronavirus, holder hun humøret oppe ved hjælp af blandt andet gode kolleger.  Lars Just

Af Cecilie Uhre
Journalist

Annonce

”Jeg føler lidt, jeg er i frontlinjen. Jeg er den, der er allermest i kontakt med bakterier og virus” 
 
Sådan siger Lene Kvist, der er serviceassistent på Sundhed-, Træning- og Rehabiliteringscenteret i Køge Kommune, om sine arbejdsopgaver for tiden. 
 

Læs også: OK25: Privatansatte opfordres til at tænke stort – nu er det tid til at stille krav

For centerets døgnrehabiliterings-stuer er stadig åbne og flere af hendes kolleger har stadig deres daglige gang i fælleslokalerne.
 
Og derfor skal der stadig gøres rent. 
 

Vigtigt at bryde smitteveje

 
Det har altid været vigtigt at bryde smitteveje, men fokusset på ikke at viderebringe bakterier og virus er for alvor ved at blive banket ind i danskernes bevidsthed. Og selv Lene Kvist, der altid har været meget fokuseret på ordentlig rengøring, mærker den større bevidsthed. 
 
”Det er ok, at være i frontlinjen, men jeg kan da godt mærke, at jeg lige får et mavesus i forhold til, om jeg nu gør det godt nok og følger forholdsreglerne ordentligt. Også selvom jeg inderst inde godt ved, at jeg gør det rigtigt,” siger hun. 
 

Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården

At være i forreste række, når det kommer til kampen mod virus og bakterier, er både et stort ansvar, men det udgør i lige så høj grad en risiko for selv at blive smittet. Og Lene Kvist kan heller ikke lade være med at være lidt bekymret for eget helbred.
 
”Man ved jo ikke helt, hvad coronasmitten indebærer, alle reagerer jo forskelligt på den. Jeg bliver bare nødt til at sige til mig selv, at jeg må tage det, som det kommer. For det er det her fag, jeg er i, og det er de risici, der er,” siger hun. 
 

Savner fysisk kontakt 

 
For Lene Kvist er det ikke kun det øgede fokus på smittefarer, der fylder. Hun savner også den fysiske kontakt, hun plejede at omgås sine kolleger med.
 
”Det er lidt hårdt for mig som person, at man ikke kan give den her anerkendelse til sine kolleger, som jeg ofte gav gennem et kram eller et klap på skulderen,” siger hun. 
 

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Selvom medarbejderne tager gode snakke og gør meget for at smile og anerkende hinanden i coronatiden, isolerer de forskellige faggrupper sig også mere for at mindske smitten. I frokostpauserne sidder de fleste med to-tre stoles afstand mellem sig. 
 
”Vi smiler stadigvæk alt, hvad vi kan til hinanden, og gør alt for at gøre hverdagen så positiv som mulig. Men jeg savner at give et fredagskram, inden vi skilles,” siger Lene Kvist.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev