Omkring 30.000 danske børn går i dagpleje. Men dagplejen skal som det ser ud nu ikke have minimumsnormeringer, lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun havde inviteret til uformel rundbordssamtale med 15 nichemedier, blandt andet Fagbladet FOA.
”Vi kommer ikke til at diskutere det i denne runde,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil under samtalen, hvor der blev spurgt om alt lige fra inklusion i folkeskolen over gymnasiernes selvstyre til pædagogers rolle i folkeskolen.
Læs også: Dagplejere om minimumsnormeringer: Vi føler os glemt
Her afviste hun, at de lovbundne minimumsnormeringer, altså én voksen til tre børn i 0-2-årsalderen, som skal være fuldt indfaset i 2025, og som regeringen og dens støttepartier lige nu er i forhandlinger omkring, umiddelbart også skal gælde i dagplejen.
Dagpleje og vuggestue vidt forskellige
Pernille Rosenkrantz-Theil understregede flere gange, at de ikke er færdige med at forhandle om den model, der skal lægge rammen omkring de kommende års minimumsnormeringer i de danske dagtilbud.
Læs også: Aftale landet: Minimumsnormeringer sikrer mere pædagogisk personale allerede i år
Derfor afviste hun at svare på spørgsmål om minimumsnormeringerne, idet hun ’ikke kommenterer på igangværende forhandlinger’ – blandt andet på spørgsmålet om, hvorvidt de private institutioner, som ikke får del i de 500 millioner kroner, der bliver givet til kommunerne i 2020, får del af puljen for de kommende år.
Når det gælder minimumsnormeringer i dagplejen, er spørgsmålet, om dagplejen overhovedet kan sammenlignes med vuggestuerne, understregede ministeren. Og dermed altså også, om man kan sammenligne normeringen i dagpleje og vuggestue.
Som at sammenligne pærer og bananer
”Når vi sidder og kigger på modellerne, så er spørgsmålet – og det mener jeg stadig er en udestående udfordring – hvordan man sammenligner pærer og bananer,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og pegede på de problemer, Danmarks Statistik støder ind i, når opgør normeringerne i de danske dagtilbud.
De danske kommuner har nemlig vidt forskellige opgørelsesmetoder, som for eksempel gør, at lederen kan tælle med i normeringen i den ene kommune, men ikke gøre det i den anden.
Læs også: Så meget ekstra voksentid på stuerne giver den nye finanslov
”Vi er ikke færdige med at lave en model endnu, og jeg mener faktisk ikke, det er så let at komme med svar på, hvordan man kunne have gjort det på en måde, så man bedre vil kunne sammenligne. Eller hvordan vi kommer derhen, hvor man vil kunne sammenligne opgørelsesformer,” sagde hun.
Vil ikke ned ad det spor
- Men når man nu laver minimumsnormeringer i vuggestue og børnehave, kunne man forestille sig, at der kunne være en interesse i at sætte flere børn i dagplejen, f.eks. at der mere fast kommer fem børn pr. voksen.
”Det er fuldstændig rigtigt.”
- Hvordan vil man kunne gardere sig imod det?
”Det kan man ikke, som lovgivningen ser ud nu.”
- Overvejer I at ændre lovgivningen?
”Jeg ved, at vi ikke har overvejet at gøre det. Det er sådan, det er. Når du spørger mig, om jeg vil afvise at gøre det, så kræver det en grundigere overvejelse,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og forklarede, at regeringen i første omgang heller ikke havde overvejet at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.
”Nu overfører du princippet, som de andre røde partier har fået igennem over for os til et andet område (dagplejen, red.). Jeg forestiller mig ikke umiddelbart, at vi skal ned ad det spor.”