Vi skruer tiden tilbage til 15. juli 2015. Klokken er tæt på otte, og Bodil Hofstede vågner op i en ferielejlighed i Alicante. Uden for er himlen blå, og lige fra morgenstunden var det varmt, husker hun.

Olav, hendes mand, står op en time senere, og sammen nyder de dagens første timer, mens deres to teenagedrenge Maceo, 15, og Lucas, 19, slumrer i sengen. De står op klokken 11.

Efter lidt morgenmad og en tur i swimmingpoolen sætter familien sig ud på lejlighedens balkon og suger sol til sig. Her fortæller Maceo om en ny forskning, der kan lagre energien fra solens stråler.

“Det roste jeg ham for og sagde ‘du ved simpelthen så mange ting. Du er så dygtig’. Det var det, jeg forlod ham med,” siger Bodil.

Læs også: Fagfolk: Kommunerne er ikke rustet til fremtidens psykiatri

Omkring klokken et går hun sammen med Olav og Lucas ud for at købe lidt frugt samt en ventilator til Maceo. Han bliver hjemme, fordi han har brug for alenetid. Et behov som han på grund af sin sygdom – han er diagnosticeret med kronisk forstoppelse, refluks i svær grad, angst, vedvarende somatoform smertetilstand og blandet adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser – ofte har.

Da forældrene og storebroderen forlader ferielejligheden, er det sidste gang, de ser Maceo i live.

En ødelagt familie

Fagbladet FOA møder Bodil og Olav i deres hus i Vetterslev lidt udenfor Ringsted. Huset ligner et gennemsnitligt dansk parcelhus i gule mursten. Et par hundrede meter fra hjemmet kan man høre lyden af klokkerne fra den kirke, hvor Maceos urne er sat ned, og som Bodil hver aften går forbi for at være tæt på sit barn.

Denne dag har Olav taget fri fra sit job i Tivoli, hvor han arbejder som restaurantchef, og Bodil er kommet tidligt hjem fra København. Her arbejder hun som advokatsekretær i et stort advokatfirma – og hun er ved at kæmpe sig tilbage, efter at sorgen over tabet af Maceo i november 2018 kulminerede med en blodprop i hjernen.

“Nogle dage er jeg stadig utroligt træt, og jeg kan ikke overkomme noget. Men jeg kan mærke, at det går fremad,” siger Bodil.

Læs også: Alt for få sengepladser til psykisk syge børn og unge

Olav viser ind til et bord i den ene af deres to stuer. På væggen, ved siden af bordet, hænger der billeder af en lille mørkhåret spirrevip. Det er Maceo. Han smiler og ligner en sund, glad skoledreng med runde kinder og strithår.

Billederne får stadig de to forældre til at smile, for de minder dem om de perioder, hvor Maceo havde det godt. Men under smilene hviler en sort sorg – og en ekstrem bitterhed over de gentagne lovbrud, som Ringsted Kommune lavede, i månederne op til deres barns selvmord.

Født følsom

Maceo blev født 11. juli 2000, og forældrenes kamp for den lille dreng begyndte allerede i ugerne efter, at han kom til verden. De første ti måneder var han indlagt fire gange på hospitalet. Hans fysik var skrøbelig. Til gengæld var hans intellekt stærkt. 

“Lige fra fødslen kunne han kun sove, hvis han sov ved os. Og han spiste kun udvalgte fødevarer, som skulle ligge på et bestemt sted på tallerkenen, og de måtte ikke røre noget andet. Helt frem til sin død spiste han kun bondebrød fra Netto, som han var blevet introduceret til i dagplejen, hvis han skulle spise rugbrød.”

“Men Maceo kunne tingene lang tid før sin bror. Når Lucas lavede lektier ved spisebordet, kom Maceo med svarene, mens han sad i sin høje Tripp Trapp-stol og lagde puslespil,” siger Bodil.

I dag kan Bodil og Olav godt se, at Maceos spisevaner og følsomhed var et udtryk for nogle af de diagnoser, han fik senere i livet. Men i løbet af drengens første år tænkte de ikke, at deres lille søn fejlede noget.

For ingen af lægerne, sygeplejerskerne, pædagogerne eller den dagplejer, som kendte Maceo, slog alarm over de signaler, der kom fra den lille dreng.

“Dagplejemoren var så god. Maceo sad på skødet af hende hele tiden. Det tog tid fra de andre børn. På den måde var hun fantastisk. Og i børnehaven har de også været fantastiske. Men alligevel er det svært ikke at tænke, hvorfor Maceos adfærd ikke fik alarmklokker til at ringe. Han var jo ikke som de andre børn,” siger Bodil.

Smerter i brystet

Da Maceo fyldte seks år, begyndte han i børnehaveklassen. De første skoleår gik godt, men i 2008 fik den nu otteårige dreng det meget dårligt. Han klagede over smerter, der kom fra brystet og var så kraftige, at han selv insisterede på at komme til vagtlægen. Her satte Maceo ord på den diagnose, han kort tid efter fik.

“Han kunne minutiøst fortælle vagtlægen, hvor smerterne sad, og hvordan han havde det. Lægen sagde ‘det lyder som refluks’, og gav ham medicin,” siger Bodil.

Vagtlægebesøget gav Bodil og Olav energi. For det var Maceo, der ikke kunne lide undersøgelser, der havde taget initiativ til at komme til lægen.

Vagtlægens diagnose – refluks betyder, at der er tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret – resulterede i nye hospitalsundersøgelser. Samtidig blev det også tidspunktet, hvor Ringsted Kommune kom ind i familiens liv.

“I 2009 søgte jeg om tabt arbejdsfortjeneste hos Ringsted Kommune for første gang, fordi jeg jævnligt måtte følge Maceo til undersøgelser og derfor ikke kunne arbejde,” siger Bodil.

Læs også: Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte

Hun fik tabt arbejdsfortjeneste, men den økonomiske kompensation udviklede sig hurtigt til at blive en stressfaktor. Familien skulle løbende ansøge om tabt arbejdsfortjeneste. Det betød, at de med jævne mellemrum skulle fremsende dokumentation for sønnens sygdom.

Fagbladet FOA har gennemlæst familiens mange ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste fra 2009 og frem til 2015, hvor Maceo begik selvmord. Flere gange på de seks år fremgår det, at kommunens sagsbehandlere laver fejl. Fejl, som familien selv må få kommunen til at rette.

“Når Maceo sov, måtte jeg ofte sætte mig ned og lave redegørelser og anke afgørelser, der var afsagt forkert og hele tiden huske at gemme og tage kopier af dokumenter fra vores hospitalsbesøg, fordi de skulle sendes ind til kommunen. Det var som at køre en virksomhed med 20 ansatte. Det drænede mig for energi, jeg hellere ville bruge på Maceo,” siger Bodil.

Første selvmordstrussel

Maceo fik syreneutraliserende medicin mod sin refluks. Fysisk gik det fremad. Men i takt med at han blev ældre, fik han ondt i sindet. 

Det viser en gennemgang af Maceos sygehusjournal fra Region Sjælland og hans sagsmappe fra Ringsted Kommune, som Fagbladet FOA har gennemgået fra hans fødsel til hans død. Her kan man blandt andet læse, at Maceo kun var 11 år, da han første gang fortalte sin mor, at han – citat fra journalen – ‘ønsker at begå selvmord’.

"Det var forfærdeligt. Vi tog det meget alvorligt. Jeg kan huske, at jeg græd på hospitalet, da jeg fortalte det til den psykolog, der fulgte Maceo,” siger Bodil.

Hun husker, hvordan Maceo var glad, når han havde overskud. Men på grund af sin følsomhed tømte han hurtigt batterierne for energi. Og så kunne han ikke rumme verden.

“Depressionen tog over, når han var overstimuleret, havde ondt og var træt. Så var han rigtig, rigtig ked af det. Depressionen kom snigende fra han var 10 år og var faktisk en fast følgesvend herfra. Men han begyndte først af få antidepressiv medicin et halvt år før, han døde,” siger Bodil.

Et særligt sensitivt barn

I august 2013 måtte lægerne i Region Sjælland kaste håndklædet i ringen. Maceo blev overflyttet til børneafdelingen på Odense Universitetshospital, OUH, hvor han var indlagt i fem uger. I den sensoriske profil står der:

“Samlet set ses en dreng, som har betydelige vanskeligheder med at modulere sanseindtryk. Han er både sensorisk følsom og sensorisk sky. Der ses vanskeligheder ift. både følesans, lydindtryk, synsindtryk, smag og dufte.”

“Maceo beskytter sig i sin hverdag mod sanseindtryk og fravælger deltagelse i mange aktiviteter. Hans årelange problematik omkring mavesmerter vurderes at have en forværrende effekt ift., hvor mange sansestimuli Maceo kan tolerere.”

Under indlæggelsen, hvor Maceo flere gange gik amok, så lægerne på OUH, hvor pressede Olav og Bodil var efter 13 års kamp for et sygt barn. Inden Maceo blev udskrevet, spurgte lægerne, om de måtte sende en underretning til Ringsted Kommune.

Læs også: Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine 'særlige indsigter'

Det sagde Bodil og Olav ja til. Og i underretning til Ringsted Kommune fremhævede lægerne, ‘at der er behov for opbakning til familien’. I samme periode blev der afholdt et netværksmøde på OUH mellem læger, sygeplejersker, repræsentanter fra Maceos skole og Ringsted Kommune.

“Begge forældre føler klart, at der er behov for fortsat hjælp i kommunalt regi for at kunne støtte den udvikling der er opnået under indlæggelsen og for at undgå at familien opløses. Alle er enige om, at der fortsat er behov for massiv støtte og hjælp i kommunalt regi for at kunne sikre fortsat fremgang hos Maceo og familien,” hedder det i referatet.

Afslag på hjælp

Da Bodil og Olav kom hjem fra det møde, var de optimistiske, fordi fagfolkene var enige om, at Maceos psykiske lidelser var så komplicerede, at de to forældre havde brug for hjælp. Bodil og Olav ansøgte derfor Ringsted Kommune om sparring fra en fagperson, der kender til særligt sensitive børn.

Men der skete ikke noget, og i slutningen af oktober sendte Bodil derfor igen et af familiens mange nødråb til Ringsted Kommune:

“Vi har i den grad brug for hjælp, og vi mener ikke, det er løsningen, at han bliver indlagt igen. Det er os som forældre, der skal klædes bedre på til at hjælpe ham,” skrev Bodil.

Den langvarige sagsbehandling endte med et afslag. Sagsbehandleren lagde nemlig ikke vægt på Maceos sensoriske profil.

“Jeg kan ikke umiddelbart se i underretningen fra OUH, at de tænker at Maceo er særlig sensitiv, men mere mange års belastningsreaktion i forhold til hans maveproblemer,” skrev sagsbehandleren, som i stedet for at tildele forældrene hjælp fra en støtteperson anbefalede en børnefaglig undersøgelse af Maceo.

Læs også: Forarmet psykiatri ligger bag drab

Det kommunale afslag på sparring med en ekspert rystede Bodil og Olav. De havde jo lige siddet til et netværksmøde på hospitalet, hvor Ringsted Kommune også deltog og alle fagfolk ifølge mødereferatet var enige om, at ægteparret havde ‘behov for massiv støtte og hjælp i kommunalt regi’.

“Man opgiver at kæmpe. Men man gør det alligevel. Men følelsen af ‘at det nytter ikke noget alligevel’, er der hele tiden,” siger Olav.

Afslaget på hjælp gjorde forældrenes forhold til kommunen anspændt. Bodil og Olav besluttede, at al korrespondance med Ringsted Kommune skulle foregå på skrift, så de bedre kunne dokumentere sagsforløbet.

I december 2013 – tre måneder efter at Maceo blev udskrevet fra OUH og halvanden måned efter kommunens afslag – sendte lægerne underretning nummer to til kommunen.

“Det er tydeligt, at forældrene er stærkt belastede og er bekymrede for, hvordan situationen kommer til at forløbe fremover. Det kræver store ressourcer for forældrene at holde fast i de tiltag, som blev opstartet under indlæggelsen. Overordnet er situationen således fortsat stærkt bekymrende,” hedder det blandt andet.

Borgmester kendte til svigtet

I januar 2014 havde kommunen endnu ikke indledt den børnefaglige undersøgelse af Maceo, som skulle iværksættes som følge af den første underretning. Forældrene vidste, kommunen havde en frist på fire måneder til at afslutte sådan en undersøgelse, og de rykkede flere gange kommunen for at komme i gang.

Trods rykkerne skete der ingen ting, og til sidst klagede forældrene til borgmester Henrik Hvidesten (V).

“Vi aner ikke, hvor vi har kommunen,” skrev Bodil blandt andet til borgmesteren – som svarede hurtigt og beklagede forløbet.

“Det beklages meget, at undersøgelsen ikke er færdiggjort inden for den 4 måneders tidsfrist, der fastsættes i lovgivningen, eller at der efter de 4 måneder er truffet en midlertidig afgørelse i sagen. Jeg håber imidlertid, at du fremadrettet vil få et godt og konstruktivt samarbejde med Børne- og Familierådgivningen til gavn for dig og din familie”, skrev Henrik Hvidesten blandt andet.

Læs også: Ansatte i klemme om genoplivning

I slutningen af marts 2014 var den børnefaglige undersøgelse færdig. Og i begyndelsen af maj blev Bodil og Olav indkaldt til et møde om familiebehandling.

Det undrede de sig over. De havde nemlig svært ved at se værdien i samtaler med en sagsbehandler uden specialviden om Maceos diagnose.

Men Bodil og Olav mødte op, og mens de deltog i familiebehandlingen, blev Maceo fortsat mere syg. I efteråret 2014 – i starten af 8. klasse – lå hans sygefravær på 44 procent.

På det tidspunkt droppede Ringsted Kommune familiebehandlingen, som ‘ikke har haft den virkning som planlagt’, står der i et notat. Et notat, som er dateret lige godt et år efter, at lægerne på OUH i deres første underretning understregede, at Bodil og Olav havde brug for hjælp til Maceo.

Forældrene bad kommunen om at få tilsendt konklusionerne fra familiebehandlingen, så de kunne finde ud af de næste kommunale tiltag. Men af en mailkorrespondance mellem en chef og en ansat i Ringsted Kommune, fremgår det, at kommunen ikke havde lavet de konklusioner:

“Jeg har været lidt på opdagelse, for at finde frem til det efterlyste skriv i forbindelse med ophør af familiebehandling til Maceos forældre. Det eksisterer tilsyneladende ikke,” står der.

Skole og psykiatere slår alarm

I oktober 2014 lavede lederen på Maceos skole en underretning til Ringsted Kommune. Den blev afleveret mundtligt, og i referatet står der:

“Maceo har været i skole fåtal af gange siden sommerferien, og det er umuligt for forældrene at motivere Maceo til at tage afsted. Maceos mor sender hver uge mail til skolen, hvor hun skriver hvilke dage, Maceo har været i skole. Skolelederen er meget bekymret for Maceo og familien, da hun synes, det virker til, at forældrene har "kastet håndklædet i ringen", og slet ikke kan klare opgaven med Maceo.”

Kort tid efter – i januar 2015 – var det lægerne i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Roskilde Sygehus, der reagerede. De besluttede ifølge Maceos udrednings- og behandlingsplan at udrede ham for Aspergers syndrom og ‘andre angsttilstande’.

Samtidig steg presset på familien. Forældrene sendte endnu et nødråb til kommunen, hvor de blandt andet søgte om aflastning, kontakt med en støtteperson og tilskud til dækning af de merudgifter, som familien havde til Maceos kost. Svaret blev et afslag.

I marts var skolelederens bekymringer vokset, blandt andet fordi Maceos fravær var øget. Skolelederen reagerede derfor med endnu en underretning. Denne gang direkte til Ankestyrelsen.

“Begrundelse for underretning er, at Maceo opfylder de diagnostiske kriterier for Aspergers syndrom og andre angsttilstande ifølge Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri på Roskilde Sygehus. Det er min opfattelse at Ringsted Kommune, til trods for adskillige netværksmøder med sagsbehandler og underretninger, ikke imødekommer Maceos og familiens behov for hjælp,” står der i underretningen.

“Han vil bare dø”

I løbet af juni var forældrene flere gange i kontakt med Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde. Maceos antidepressive medicin kunne ikke holde de mørke tanker ude af den 14-årige drengs sind. 16. juni skrev Bodil til Maceos psykiater:

“Vi har oplevet 3 dage, at han er så ulykkelig, ryger ned i et dybt, dybt hul og ikke kan komme op igen. Han spiser ikke, og alene jeg kan formå at få ham ud af alt dette igen ved samtale, nærvær, samtale og mere nærvær, og det tager mange timer. Han vil bare dø, siger han hele tiden. Ligger i fosterstilling og hulker og hulker af gråd. Den ene dag fandt jeg ham sådan under skrivebordet på gulvet.”

Læs også: Knivdræbt på alenevagt på bosted: Der var fri adgang til knive

To dage senere kollapsede Maceo. Forældrene kæmpede for at få drengen indlagt. Men da psykologen spurgte Maceo, om han var selvmordstruet, svarede han nej. Maceo blev derfor ikke indlagt.

“Han skulle have haft sit værelse ovre på Fjorden (børnepsykiatrisk afdeling i Roskilde, red.), for så kunne de have observeret en dreng i frit fald uden sine forældre. Tro mig, de ville blive rystet over, hvad de så. Da han var indlagt på Odense Universitetshospital, der gik han fuldstændigt amok, men så fik de også set den rigtige Maceo, og hvor syg han var,” siger Bodil i dag.

Ferien

14. juli – en måned efter Maceos kollaps og tre dage efter at han var fyldt 15 år – rejste hele familien til Alicante. Mens Bodil håbede, at ferien kunne blive et pusterum for familien, var Olav i tvivl.

“De sidste fire år har jeg hele tiden haft tanken, om vi skulle tage afsted. Men jeg har hele tiden tænkt på de foregående ferier, som har været nogle fantastiske sommerferier, hvor Maceo altid har været glad. Selvom jeg var i tvivl, tog vi alligevel afsted,” siger Olav.

15. juli – et døgns tid efter at de var landet i Alicante – gik Bodil, Olav og den nybagte student Lucas til byen for at handle. Da de kom tilbage, forventede de, at Maceo lå i sengen og spillede computerspil. Men da de kom ud af elevatoren på 13. sal og kiggede gennem ruden fra svalegangen, var sengen tom.

“Da Lucas satte nøglen i døren, blev den lukket bagfra af fuld kraft. Og så blev døren flået op, og der kom en masse betjente ud. Jeg blev enormt bange og begyndte at gå væk fra lejligheden. Jeg råbte og skreg som en sindssyg, ‘Det var min søn’ har jeg fået fortalt. Men jeg kan ikke huske det. Alt var kaos,” siger Bodil.

19-årige Lucas, som gennem flere år havde givet køb på sit ungdomsliv for at være den tredje voksne i familien, måtte en sidste gang træde i karakter for sin lillebror.

“Det eneste, jeg kan huske, er Lucas, der med en helt myndig stemme siger ‘far, hvis du tager dig af mor, så ringer jeg hjem til Udenrigsministeriet, for det her kan vi ikke klare selv’. Det har jeg mejslet ind i min bevidsthed,” siger Bodil.

Mens Lucas beroligede sin mor, skulle Olav identificere Maceo, som lå under et hvidt lagen på fortovet.

“Da han lå der, så han fredfyldt ud. Han så ikke forkrampet ud,” siger Olav og fortsætter:

“Det var sindssygt hårdt, at skulle identificere ham. Men det var nødvendigt. Jeg kunne jo ikke lade Bodil eller vores store søn gøre det. Da jeg så ham, så han fredfyldt ud på trods af den store afstand, han var sprunget fra,” siger Olav.

Læs også: Ret til tidlig pension: Det betyder regeringens udspil for dig

Et par dage senere skulle familien flyve hjem. Men Bodil insisterede på, at hun ville se Maceo, inden hun forlod Alicante. Det fik hun lov til.

“Han var så smuk, og de havde fået lappet ham sammen. For mig gjorde det en kæmpe forskel. Politiet tog ikke fejl. Det var min dreng, der lå der. Vi fik sagt alle de ting, vi gerne ville sige. Jeg sagde, at jeg godt forstod ham, og han var et bedre sted nu. Alle de ting skulle han vide. Det lyder åndssvagt, men han lå jo der med sine ører. Han skulle vide, at han var tilgivet. Det var rart at få lov til at græde, og være der sammen med ham og give følelserne fri,” siger Bodil.

De ord gentog hun ved bisættelsen 24. juli i Sct. Bendts Kirke på Torvet i Ringsted.

“Jeg rejste mig og sagde det samme til Maceo, som jeg havde sagt i Alicante. ‘Du er tilgivet. Jeg forstår dig godt’,” siger Bodil.

Efterspillet

Få dage senere fik Bodil og Olav et brev fra Ankestyrelsen, som spurgte, om forældrene ønskede at få hastebehandlet de klager over Ringsted Kommunes afslag på hjælp, de havde indgivet op til Maceos selvmord.

Det sagde ægteparret ja til.

10. november 2015 lå resultatet af hastebehandlingen klar. I den første af to afgørelser skrev Ankestyrelsen, at Ringsted Kommune ‘skal behandle jeres sag om merudgifter og aflastning igen og træffe en ny afgørelse’.

I den anden afgørelse skrev Ankestyrelsen, at ‘Ringsted Kommune skal genbehandle og træffe en ny afgørelse’ i forældrenes klage over en sag om tabt arbejdsfortjeneste.

I midten af december 2015 blev Bodil og Olav kontaktet af Ringsted Kommune, som bad forældrene om samtykke til at indhente nye oplysninger om de dage, hvor Maceo havde været syg, og forældrene havde ansøgt om tabt arbejdsfortjeneste.

“Disse oplysninger skal indhentes med henblik på at kunne vurdere behovet for at have fravær fra arbejdet hele dagen den 21. og 22. januar 2015,” skrev en sagsbehandler og fortsatte:

“Jeg anerkender, at det kan virke forkert at tage disse sagsbehandlingsskridt nu, men vi er nødt til at indhente disse oplysninger og således forsøge at sikre det bedst mulige grundlag for at kunne træffe en ny og rigtig afgørelse.”

23. december 2015 skrev Rasmus Johnsen, børnecenterchefen i Ringsted Kommune, til Maceos skole:

“Til brug for vores behandling af en ansøgning, skal jeg anmode skolen om en udtalelse ved Maceo Hofstede, særligt om dagene den 21. og 22. januar 2015. Oplevede I på skolen noget særligt i forhold til Maceo disse dage? Var Maceo særligt følelsesmæssigt påvirket, og var der særlige udfordringer i forhold til at rumme Maceo på skolen disse dage?”

Børnecenterchefen fik følgende svar fra skolelederen:

“Mener du seriøst jeg skal lave en udtalelse på Maceo i disse dage? Jeg vil bede dig kigge i de underretninger, jeg allerede har lavet, såvel mundtlig som skriftlig til såvel Ringsted Kommune samt til Ankestyrelsen. De beskriver efter min bedste mening, hvilken sårbar dreng Maceo var, som havde brug for hjælp, også den 21. og 22. januar.”

3. maj 2016 – et halvt år efter Ringsted Kommune fik hjemsendt sagen til genbehandling – modtog den børnepsykiater, der havde behandlet Maceo, en mail fra Ringsted Kommune.

“Der anmodes om en beskrivelse af Maceos sanseintegrationsproblematikker, samt disse eventuelle indvirkninger på hans kost. Medfører disse særlige hensyn i forhold til kost og i så fald hvilke? Familien har oplyst at Maceo grundet hans sanseintegrationsproblematikker dagligt spiser en familiepizza – eventuelt suppleret med durumruller. Er det lægeordineret,” står der i mailen som slutter:

“Sagen behandles efter forældrenes ønske på trods af, at Maceo er gået bort.”

Børnepsykiateren reagerede stort set ligesom skolelederen.

“Vi tillader os at returnere den tilsendte anmodning om statusattest, da patienten er afgået ved døden. Vi henviser til tidligere fremsendte sagsakter. Vi er uforstående over for henvendelsen, da der jo, i sagens natur, ikke er tilkommet nyt i sagen.”

30. september 2016 satte Ankestyrelsen endeligt punktum i Maceos sag ved at fastslå, at kommunen ikke kunne give afslag på dækning af merudgifter og aflastning til forældrene.

“Ankestyrelsen lægger blandt andet vægt på, at kommunen fortsat ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering for behovet for aflastning,” står der i afgørelsen.

Borgmesteren er tavs

Som erstatning for Ringsted Kommunes ulovlige afslag på hjælp til familien og deres kronisk syge barn fik Bodil og Olav udbetalt 42.302 kroner af kommunen. De har aldrig fået en officiel undskyldning af borgmester Henrik Hvidesten (V), daværende børnecenterchef Rasmus Johnsen eller nogle af de andre ansvarlige hos Ringsted Kommune.

Og selv om Bodil og Olav Hofstede gerne vil have Henrik Hvidesten til at kommentere sagen – og har givet deres samtykke til, at han må gøre det – ønsker han ikke udtale sig til Fagbladet FOA.

”Uagtet at der er givet samtykke, er det aldrig i interesse for de borgere, der er i en udsat og sårbar livssituation, at en myndighed udtaler sig om deres meget private og ofte tragiske livsforløb,” lyder den forklaring, som Gitte Løvgren, der er direktør for børne- og skoleområdet i Ringsted, har sendt Fagbladet FOA via kommunens kommunikationsafdeling.

Til gengæld vil Rasmus Johnsen gerne udtale sig. Han er i dag centerchef i Greve Kommune, men i 2015 var det ham, der som centerchef i Ringsted kontaktede Maceos skoleleder – efter Maceos død og efter Ankestyrelsens afgørelser.

På spørgsmålet om, hvorfor han som chef i forvaltningen engagerede sig personligt i sagsbehandlingen, siger Rasmus Johnsen, at han på det pågældende tidspunkt også var konstitueret afdelingsleder – og at det var i den rolle, han blandede sig i sagen.

“Det er normal praksis, når der er sager, som bliver meget komplekse, og hvor den enkelte sagsbehandler gerne vil have sparring og støtte (fra en afdelingsleder, red.)”

- Den mail, du sendte, handler om, hvordan Maceo havde det på to konkrete dage. Hvorfor kunne sagsbehandleren ikke sende den?

“Fordi det aftalte vi, at jeg gjorde.”

- Du spørger i mailen, hvordan Maceo havde det den 21. og 22. januar. De oplysninger kunne du have indhentet, mens Maceo var i live. Hvorfor indhenter du dem først, efter forældrene klager, og Maceo har begået selvmord?

“Jeg kan ikke huske sagsbehandlingen så detaljeret.”

- Hvis de var relevante for vurderingen, dengang Maceo levede, hvorfor indhenter I dem først, når han er død?

“Det (at det var relevant, red.) har vi ikke vurderet i første omgang,” siger Rasmus Johnsen, der ikke mener, at kommunens fejl og lovbrud havde indflydelse på Maceos selvmord.

“Det tænker jeg ikke har haft nogen betydning, for det der skete. Det frygtelige, der siden skete,” siger han.

- Forældrene har været under et enormt pres fra Ringsted Kommune. Det fremgår også af den enorme mailkorrespondance, at de har brugt meget tid på at sagsbehandle. Tid kunne de have brugt på deres søn, hvis sagsbehandlingen var gået efter bogen. Forældrene mener, at kommunen pressede dem, og de mener også, at du har et ansvar i sagen. Kan du forstå forældrene?

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til udover det, jeg har sagt.” siger Rasmus Johnsen.

Et knust forældrepar

Hjemme i det gule parcelhus i Vetterslev sidder der i dag et knust forældrepar. Bodil og Olav er vrede og bitre over, at de aldrig fik den hjælp af Ringsted Kommune, de havde brug for.

“Ankestyrelsens afgørelse viser, at vi havde ret, og kommunen har fejlet. Den har nu betalt et beløb for værdien af de ydelser, vi skulle have. Men pengene er helt ligegyldige. Det kommer jo ikke tæt på det tab, vi har haft. Vi føler, at Ringsted Kommune har været med til at slå vores søn ihjel. Det er den følelse, vi har,” siger Olav og suppleres af sin hustru.

“Jeg sidder og arbejder med loven hver dag på et advokatkontor. Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan sidde oppe i en kommune og ikke overholde loven. Hvad er forskellen på mit skrivebord og deres skrivebord. Ifølge konkursloven skal jeg handle på en bestemt måde. De har serviceloven, som de skal rette sig efter. Men det gør de jo ikke.”

Læs også: Sådan får du styr på dine rettigheder på døgnområdet med ny vejledning

Bodil er i dag næstformand i Foreningen for børn med angst. Drivkraften til at hjælpe andre har rod i den kærlighed, hun stadig føler for Maceo.

“Kan jeg blot redde en familie fra at miste deres barn, så føler jeg at det er det hele værd,” siger hun.

De to forældre kæmper fortsat med at finde en mening med livet efter tabet af Maceo. Bodil besøger stadig sin lille dreng på kirkegården hver dag. Og hun græder stadig, når hun tænker og taler om ham.

Selvom Maceo er død, lever de gode minder, som forældrene nåede at få med deres søn i deres indre. Minderne om deres søn, den lille mørkhårede spirrevip med runde kinder og strithår, hjælper i dag Bodil og Olav med at finde meningen i det meningsløse.

“Man kan vælge livet til, men man kan også vælge livet fra. Maceos død er et tab, som vi aldrig kommer over. Jeg bliver gal, sur og har lyst til at græde, når jeg tænker over det. Men det nytter ikke noget. Man bliver nødt til at huske ham for det gode. Ellers er der ikke noget tilbage,” siger Olav.