Selvom Københavns Kommune alene i 2016 betalte 4,7 millioner kroner for anbringelsen af en dengang 15-årig autistisk pige på et bosted under den private bostedskæde Habitus, førte kommunen ikke tilsyn med pigen en eneste gang det år.
”Kommunen har meget klart tilsidesat de minimumskrav, der er fastsat i loven. I serviceloven står der, at tilsynet skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet,” siger John Klausen, lektor i Socialret på Aalborg Universitet.
På
Socialministeriets hjemmeside står der da også, at det personrettede tilsyn med børn og unge ’skal foretages minimum 2 gange årligt og gælder uanset, hvilken type anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt på.’
Kommunen blev advaret
Fagbladet FOA har både søgt aktindsigt i en lang række dokumenter om magtanvendelser hos Socialtilsyn Hovedstaden og i de indrapporterede magtanvendelser fra Habitus til Københavns Kommune. Aktindsigterne viser, at Københavns Kommune fik indberetninger om de mange magtanvendelser, som pigen blev udsat for.
”Hvis man bruger magtanvendelse i det omfang, så blinker alle lamper rødt. Magtanvendelser skal indberettes til kommunen. Der var dermed grundlag for, at kommunen omgående skulle vurdere, om der var behov for at yde andre former for hjælp eller finde et andet anbringelsessted. Det skulle ikke afvente de to årlige tilsynsbesøg, som så i øvrigt heller ikke blev gennemført,”
siger John Klausen.
Mor: ”Jeg er dybt rystet”
Fagbladet FOA har fået aktindsigt i pigens journaler fra psykiatrien og politiet. Her kan man læse, at pigen flere gange stak af og forsøgte at tage sit eget liv, mens hun var anbragt på Danshøj. Til sidst blev hun så syg, at hun blev svingdørspatient i psykiatrien med gentagne indlæggelser.
”Jeg er dybt rystet. Der har været utroligt mange henvendelser fra os til kommunen om, hvor dårligt det gik. Alligevel fulgte de det ikke op med et tilsyn. Det er ubegribeligt,” siger Sofie.
Claus undrer sig over, at kommunen ikke har gjort mere for at undersøge, hvad de fik for de penge, de betalte til Habitus-koncernen for datterens anbringelse på Danshøj.
”Jeg vil mene, at ud fra så mange penge der bruges, så burde der komme væsentligt mere værdi ud af det. De her børn og voksne har ingen stemme. De kan ikke selv råbe op, så det er let for kommunen at parkere dem et sted som Habitus og kigge den anden vej,” siger han.
Betalte 39 millioner men undlod årligt tilsyn
Det er ikke kun Københavns Kommunes tilsyn med den mindreårige pige, der ser ud til at have været mangelfuldt. Kommunen har i alt haft otte handicappede børn og voksne anbragt hos Habitus-koncernen siden 1. januar 2015.
Læs også: Handicappede låser sig inde af frygt for overgreb
Kommunen har ikke ikke ført et årligt tilsyn med nogen af de otte borgere, selvom der på flere af Habitus bosteder er sket flere alvorlige overgreb mod de autistiske beboere.
En del af borgerne er voksne. På voksenområdet er der ikke indskrevet krav til tilsynsfrekvensen i lovgivningen. Alligevel er tilsyn med flere års mellemrum et problem.
”I almindelighed må det antages, at opfølgningen skal ske mindst en gang om året, eller når der i øvrigt sker væsentlige ændringer i pågældendes situation og behov, hvis det skal leve op til lovens krav om, at kommunen ’løbende skal følge de enkelte sager’,” skriver John Klausen, lektor i socialret på Aalborg Universitet, i et tidligere svar til Fagbladet FOA.
Borgmester: Socialtilsynet har også et ansvar
Hos Københavns Kommune erkender socialborgmester Mia Nyegaard (R), at kommunens personrettede tilsyn med den autistiske pige ikke har været i orden.
”Det er ikke godt nok, og den praksis bliver der rettet op på. Og selvom det er Socialtilsynet, der som myndighed fører tilsyn med botilbuddene, så skal Københavns personrettede tilsyn alligevel strammes op,” skriver Mia Nyegaard.
- Der er flere eksempler på anbringelser hos Habitus, hvor Københavns Kommune har betalt tre til fem millioner kroner om året. Hvordan kan det være, I betaler store millionbeløb for anbringelserne uden at undersøge, hvad I får for pengene?
”Det er Socialtilsynet, der har tilsynet med botilbuddene. Udgangspunktet er derfor altid, at der er styr på tingene. Kommunen køber tilbud, når der ikke er andre muligheder og ofte er der ganske få alternativer at vælge i mellem til de borgere, hvor kommunen ikke selv har rammen og kompetencerne.”
Fagbladet FOA har tidligere afdækket, at socialforvaltningen i Københavns Kommune ikke har indhentet tilsynsrapporterne fra Socialtilsynets seneste besøg på de Habitus’ bosteder, hvor kommunen har anbragt udsatte borgere.
- Vil Københavns Kommune revurdere frekvensen af de personrettede tilsyn med anbragte børn og voksne, så det sker hyppigere end hvert 2-3 år på voksenområdet og i overensstemmelse med loven på børneområdet?
”Ja, der bliver naturligvis strammet op på det personrettede tilsyn,” skriver Mia Nyegaard.
Ingen kommentarer
Fagbladet FOA har i forbindelse med denne og en række andre artikler om kommunernes manglende tilsyn på Habitus’ bosteder spurgt Martin Godske, der er direktør for Habitus-koncernen, om han har kommentarer til sagen.
I en mail skriver han, at han ingen kommentarer har.