Social- og sundhedshjælper Marianne Olsen har for nylig været sygemeldt tre uger fra sit arbejde i hjemmeplejen i Roskilde Kommune, fordi hendes tommelfingre blev overbelastet på arbejdet som følge af en gammel skade.
Læs også: 4 ud af 5 er taget syge på arbejde
Det skete henover nogle helligdage, hvor der oftest er så travlt, at borgernes bade bliver skåret fra, fordi der er færre på arbejde. Marianne vidste derfor, at hendes sygemelding ville påvirke kollegernes arbejdsdag, fordi de også skulle klemme hendes borgerbesøg ind i vagtplanen.
“Jeg får dårlig samvittighed, når jeg skal ringe mig syg, fordi jeg ved, at mine kolleger får ekstra urimelig travlt. Man bliver på en måde dobbelt ramt – af sygdommen og af dårlig samvittighed,” siger 60-årige Marianne.
Travlhed skaber forvirring
Det er ikke altid muligt at få vikardækning, når der er sygemeldinger, og derfor fordeles ekstraarbejdet mellem kollegerne. Travlheden skaber forvirring og stress, og der er større risiko for fejl, når man tager kollegernes borgerbesøg, har Marianne erfaret:
“Jeg har selv glemt at give en pille til en borger, fordi pillen lå i køleskabet og ikke sammen med resten af medicinen,” siger hun. Borgerne bliver ikke forsømt, men rutinen, og det at man kommer hos de samme borgere, er vigtig.
Læs også: 5 ting du skal vide, hvis du melder dig syg
Nogle borgerne er også meget afhængige af, at det er et velkendt ansigt, for de føler sig utrygge ved eksempelvis at blive badet af andre.
“I mit arbejde kommer man tæt på borgerne, og man ved, at nogle af dem bliver utrygge eller vrede, hvis det er andre, der kommer ud til dem. Jeg har en gammel mandlig borger, som ikke har lang tid igen. Han spørger efter mig, hvis jeg er syg. Det er synd for ham.”
Stor forståelse for kollegers sygdom
Selvom sygemeldinger lægger et enormt pres på de fremmødtes arbejdsbyrde, har kollegerne generelt forståelse for hinandens sygefravær, oplever Marianne. For kollegerne er ikke i tvivl om, at det er alvor, når der er sygemeldinger. “De fleste af os deler heldigvis den holdning, at man kun bliver hjemme, hvis man er rigtig syg, for det er tarveligt, at andre skal løbe hurtigere,” siger Marianne. Hun og kollegerne har talt med ledelsen om at få en bedre vikardækning i tilfælde af sygdom, og hun mener, at ledelsen har lyttet.
De seneste måneder har der været flere vikarer til at hjælpe med at løse borgerbesøgene end tidligere, og det hjælper på den gode stemning på arbejdspladsen.
“Det er blevet bedre, men det er ikke altid nok. Omvendt kan jeg godt se, at det kan være svært for min leder at få budgettet til at hænge sammen og skaffe nok vikarer ved pludselig opstået sygdom. Det er nemmere at planlægge ved langvarig sygdom.”
Derfor synes Marianne også, at det er helt i orden, at hendes leder ringer og spørger, hvor længe hun forventer at være syg. Hun har aldrig følt sig presset af sin leder til at møde syg på arbejde.
Alligevel spøger den dårlige samvittighed altid over for lederen, borgerne og kollegerne, når hun melder sig syg.