At skrive journaler, læse manualer eller omregne gram til milligram er nogle af de færdigheder, der kan volde problemer for medarbejdere.
Derfor er FOA, 3F og Kommunernes Landsforening (KL) gået sammen om projektet
’Bedre til ord, tal og IT’.
Stort samfundsproblem
Joan Prahl, forbundssekretær i FOA med ansvar for uddannelse, er glad for, at flere får
gavn af tilbuddet.
Læs også: Få 25.000 kroner til uddannelse
“Vi har et kæmpe samfundsproblem, hvor folk med læse- og regnevanskeligheder ikke får den fornødne hjælp. De grundlæggende færdigheder er afgørende for, om du nu og i
fremtiden er den, der er bedst til at varetage dit job,” siger hun.
Øgede dokumentationskrav
På de arbejdspladser, der har meldt sig til projektet, får alle medarbejdere testet deres
grundlæggende læse- og regnefærdigheder. De ansatte, der har brug for det, får tilbudt kurser, hvor de får en ny chance for at forbedre sig.
Michael Ziegler, formand for løn- og personaleudvalget i KL.
“Det basale skal være på plads, for at man som medarbejder kan videreuddanne sig og
påtage sig nye opgaver. Det er der løbende behov for, fordi den kommunale opgaveløsning
hele tiden ændrer sig,” skriver han i en mail.
Skal I på kursus sammen?
Næsten halvdelen af FOAs medlemmer har svært ved at læse og regne, viser et pilotprojekt i 15 kommuner.
For at komme på kurset 'Bedre til ord, tal og IT' kræver det en indsats af hele arbejdspladsen - alle medarbejdere får testet deres færdigheder.
Som enkeltperson kan du gøre din tillidsrepræsentant og leder opmærksom på, at tilbuddet eksisterer. Kurserne tager mellem 40 og 80 timer