Tidligere så man på barnet, når det handlede om læring. Kunne det skelne mellem rød og blå? Kunne det kende en firkant fra en trekant? Men fra 1. juli, når ændringen af dagtilbudsloven og hermed den styrkede læreplan træder i kraft, bliver der i stedet stillet skarpt på læringsmiljøet i de danske dagtilbud for børn fra 0 til 5 år.
”Det at tale om læringsmiljø er et opgør med at forstå læring som noget individuelt,” siger Lone Svinth, der er lektor i pædagogisk psykologi på DPU på Aarhus Universitet om det miljø, barnet lærer i, udvikler sig i, bliver dannet i, gebærder sig socialt i og kommunikerer i.
Læs også: Dagplejere ser frem til at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan
”Fokus er skiftet fra det enkelte barn til, at man nu tydeliggør, at læring er noget, der foregår i samspil mellem mennesker og i de måder, børn og voksne er sammen på. Det er for mig at se en enormt positiv udvikling,” siger hun.
Medarbejderne skaber læring
Skiftet betyder, at man i stedet for at være optaget af, om lille Sara kan tælle til 10, nu er optaget af at skabe situationer, hvor hun får mulighed for at engagere sig og indgå i lege og aktiviteter, der giver mening for hende.
Læs også: Børneforsker: Omsorg er vigtigere end læreplaner
”Det overordnede mål for fornyelsen af læreplanerne er, at man skaber læringsmiljøer, der understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling, og at det sker i fællesskab,” siger hun og peger på, at læringsplanernes nye helhedssyn er meget bedre end at sige, at der er nogle særlige ting, børn i dagtilbud skal lære.
”Men at have blik for det ude i dagtilbuddene er også en langt mere krævende opgave,” siger Lone Svinth.
6 gode råd
For med opdateringen af læreplanen står dagplejeren, pædagogmedhjælperen, pædagogen i centrum for læringsmiljøet.
”Det er den enkelte dagplejer eller den enkelte pædagog, der udgør kernen i den pædagogiske læreplan. Det er styrken i den, men det er også det, der gør den svær,” siger Lone Svinth.
Derfor får du her seks gode råd til, hvordan du skaber et godt læringsmiljø i din dagpleje eller institution.
Læs også meget mere om den styrkede pædagogiske læreplan i FOAs tema her.
1. Forstå at læring er mange forskellige ting
Når en dagplejer trøster et barn, er det ikke kun en omsorgsopgave. Barnet lærer nemlig noget om at være i et fællesskab og om regler og normer. Hvordan man handler, når man er ked af det, og hvor man kan få hjælp. Handlingen nærer altså mange forskellige kompetencer.
”Du kan kalde det læring, omsorg, dannelse. Det centrale er de muligheder, der bliver skabt for barnet ved, at vi interagerer med det,” siger Lone Svinth.
2. Se på videoer, hvor det lykkes
Når vi sidder og ser videoklip af en pædagogisk praksis, får vi nogle konkrete eksempler, der gør det nemmere at forstå, hvad dannelse, omsorg og læring er. For eksempel denne her, hvor dagplejer Vibeke Clausen fortæller om, hvordan hun arbejder med optagelser i sin hverdag. Eller denne her.
3. Optag dig selv og børnene i forskellige situationer
Sæt din iPad til at optage, når I spiser frokost. Se videoklippet bagefter, evaluer og sæt nogle begreber på, hvor du ser dannelse, hvor du ser læring, hvor du ser omsorg i dit eget samspil med børnene – og gerne sammen med andre.
”Omsorgen, børnenes trivsel og udviklingen er en helhed. Optagelser kan være med til at få dig til at opdage og sætte ord på, hvornår det er dannelse, hvornår det er læring, og hvornår det er omsorg. Det er vigtigt at få diskussionen og dermed bevidstheden i gang,” siger Lone Svinth.
Læs også: Klumme: Mens vi venter på en ny læreplan
4. Du kan det ikke alene
Det er vigtigt at diskutere læringsmiljø i faglige fællesskaber. Start gerne selv ved at alliere dig med andre.
”Det nytter ikke at sende dagplejere og pædagogmedhjælpere på et eftermiddagskursus. Der skal gås i dybden på de konkrete eksempler og ses på: Hvad er det for et børnesyn, vi har? Hvordan ser vi børns udvikling, og at vi diskuterer det med hinanden,” siger Lone Svinth.
5. Tag udgangspunkt i barnet
Få barnet til at være med til at skabe dagen. Spørg barnet, hvad det synes er sjovt at lege med, gør det til et tema og lad det vokse.
”Læringen skal ske på en naturlig og ikke-skolificeret måde,” siger Lone Svinth og nævner, at læring i dagtilbud ikke er en afhøring om, hvad den gule cirkel har for en farve. Hvis barnet f.eks. interesserer sig for bondegårdsdyr, så tag udgangspunkt i det. Spørg f.eks.: ”Kan du tage den brune hest til mig.” Eller sig: ”Nej prøv at se, den er broget. Det var da nogle sjove farver.”
”Børnene skal ikke føle sig undervist, for så mister de deres engagement idet autenticiteten forsvinder, og det gennemskuer børn helt ned til 0-års alderen,” siger Lone Svinth.
6. Dvæl ved det lille barn
Sæt dig ned og kig barnet i øjnene, interesser dig for, hvad barnet gør, hvad det synes er sjovt og hvem det er.
”Hvis du gør det, vokser barnet mellem hænderne på dig. Når vi kommer til at betyde meget for børnene, er det, fordi de bliver mødt og rummet af os,” siger Lone Svinth.
Det ligger i de helt små ting, mener Lone Svinth og nævner et eksempel med en pædagog i en vuggestue, der sad og klistrede blade på et papir sammen med et lille barn. Da telefonen ringede, rejste pædagogen sig op, gik, og kom tilbage efter et par sekunder.
”Man kunne se i øjnene på barnet, at legen er slut. Barnet ved i den situation ikke, hvad der sker mellem barnet og den voksne. Pædagogen opfattede det heldigvis og forstod, at hun måtte starte helt forfra, fordi hun var gået uden at sige noget,” siger Lone Svinth og understreger:
”De her små svigt opfanger børnene med det samme, og det er de her små bitte processer, vi bliver nødt til at kende, når vi skal udvikle læringsmiljøer. ”