Hver femte FOA medlem føler sig stresset. Og er du kvinde og arbejder i et fag med mennesker og omsorg, så er du særlig udsat, fortæller ledende arbejdspsykolog på Arbejdsmedicinsk Enhed ved Aalborg Universitetshospital Pia Ryom.

Men stress på arbejdspladsen skal ikke individualiseres, og det er lederen, som i sidste ende har ansvaret for et stressende arbejdsmiljø og din stress.

“Stress skal ikke individualiseres, for det er et kollektivt problem, og det er et stort problem i arbejdslivet. Det er lederen, som har det bærende ansvar for en medarbejders stress på arbejdspladsen,” siger hun.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Manglende supervision er problematisk
I arbejdsmedicinsk klinik møder Pia Ryom de mennesker, som har mistet overblikket i deres arbejdsliv og er gået ned med stress. Hun fortæller, at de stressramte typisk døjer med en eller flere former for stress på arbejdspladsen:

- Medarbejderen kan ikke leve med kvaliteten af det arbejde, som hun udfører og synes, at hun svigter borgerne.

- Medarbejderen oplever konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen. Det er tit ubearbejdede konflikter med lederen om, hvordan kerneopgaven skal løses. Hvor ‘skal krav’ og ‘kan krav’ ikke er defineret.

- Medarbejderen er udsat for forskellige type af krænkelser, eksempelvis fra pårørende.

- Medarbejderen er udsat for vold på arbejdet. Syge beboere og demente har nogle gange voldelig adfærd, som går ud over de ansatte.

Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’

Pia Ryom kritiserer, at der ikke er nok arbejdspladser, som arbejder mere forebyggende med stress.

“Det er meget problematisk med den manglende supervision, og at medarbejderne ikke har krav på, at der sættes tid af til supervision på arbejdspladsen. Alle medarbejdere, som arbejder med mennesker bør få supervision,” siger Pia Ryom, der har bidraget til bogen: 'Stress - et ledelsesansvar?', som er udgivet af FOA. 

For mange ledere fokuserer kun på driften

Lederen har det bærende ansvar for en medarbejders stress på arbejdspladsen. Men der er utrolig meget skyld og skam forbundet med stress, både for den ansatte, som skammer sig, fordi kollegerne godt kan klare opgaverne, men også lederen føler skam over manglende rettidig omhu, mener Pia Ryom.

“Desværre ender lederen tit med at sige, at medarbejderens stress også skyldes privatlivet og derfor fralægger sig ansvaret. Men hvad kommer først: ægget eller hønen? Det er på arbejdspladsen, at det første spadestik skal tages i arbejdet med at forebygge stress,” siger hun.

Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården

Ifølge Pia Ryom smitter stressede ledere voldsomt, så for at arbejdsmiljøet ikke bliver presset for de ansatte, skal lederen også have styr på sine kerneopgaver.

“Alt for mange ledere fokuserer kun på driften, men de bør bruge lige så mange kræfter på udviklingen af arbejdspladsen og personaleplejen, men det har de sjældent tiden eller overskuddet til.”

Lederen skal turde lave civil ulydighed

En dårlig ledelsesstil er kendetegnet ved en leder, som ikke er nærværende over for medarbejderne, og som ikke lytter til de ansattes bekymringer, mener Pia Ryom.

Hun efterlyser, at lederne kommer med flere anvisninger til, hvordan opgaven skal løses inden for de mulige rammer og krav.

En god leder skal ifølge arbejdspsykolog Pia Ryom:

- Være en god rollemodel for sine ansatte.
- Udvise nærvær overfor medarbejderne og holde systematiske samtaler med med dem.
- Forebygge stress ved at have det som et fast punkt på dagsordenen og på møder.
- Turde at sige fra og lave lidt civil ulydighed en gang imellem ved at sige, hvor lidt kan vi nøjes med at lave, når det kommer til arbejdsopgaver såsom dokumentation, som tager tiden fra de ansatte.

Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

APV på stress
Når en medarbejder føler sig stresset i sin hverdag og føler, at lederen udviser dårlig ledelsesstil på arbejdspladsen, skal der komme en reaktion.

“En medarbejder alene kan have svært ved at stille sig op over for lederen, derfor skal medarbejdergruppen stå sammen og fortælle, hvilke behov og ændringer de ønsker, for at arbejdsdagen bliver god,” siger Pia Ryom.

Pia Ryom mener desuden, at arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne skal være mere synlige i medarbejdergruppen.

“Arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne skal ud af hullerne og snakke om forebyggelse af stress, så det ikke altid handler om et stressberedskab, når skaden er sket. Der bør laves en arbejdspladsvurdering (APV) på stress på arbejdspladsen, og der skal snakkes trivsel og en aktiv forebyggelseskultur ved hvert møde,” siger hun.