Det er slemt at bukke under med stress. Men der er gode udsigter til, at du kan vende tilbage til dit job - hvis altså både du og arbejdsgiveren er tålmodige og laver en plan, der kan justeres undervejs.
Det siger Malene Friis Andersen, ph.d., autoriseret psykolog og stressforsker på Det Nationale Videncenter for Arbejdsmiljø og medforfatter til bogen ’Stop stress - håndbog for ledere’.
Fire trin, hvis du bliver sygemeldt med stress:
1. Altid en aftale i kalenderen
Lederen har ansvar for at tage den første kontakt til den sygemeldte. Der kan være stor forskel på, hvor ofte der er brug for, at lederen og den sygemeldte har kontakt.
”Der er ingen gylden regel. Det afhænger af, hvor alvorlig stressen er og relationen til medarbejderen. Det kan være en gang om ugen eller hver tredje uge. Nogle er taknemmelige over at få lov at være i fred, mens andre føler sig glemt, hvis ikke de hører noget. Det vigtige er, at leder og medarbejder aftaler, hvornår man har kontakt næste gang - der skal altid være en aftale i kalenderen,” siger Malene Friis Andersen.
I tilfælde, hvor det er forholdet mellem leder og medarbejder, der opleves som problemet, kan det eventuelt være en HR-medarbejder eller en tillidsrepræsentant, der tager kontakten.
”Men det er bedst med lederen, da det er lederen, der bagefter står med opgaven at få medarbejderen tilbage på job,” siger Malene Friis Andersen.
Det kan desuden være en god idé at invitere den sygemeldte på uformelle kaffeaftaler, når han/hun er klar til det og overskride den grænse, det kan være at sætte sine ben på arbejdspladsen igen.
Lederen har desuden pligt til at holde en sygefraværssamtale inden for fire uger.
2. Lav en plan for tilbagevenden: Grønne, gule og røde opgaver
Lav sammen en plan for blandt andet arbejdstid, arbejdsopgaver og fysiske rammer. Løsningen er ikke nødvendigvis meget få opgaver, men de rigtige opgaver.
Giv eventuelt arbejdsopgaverne farver:
Grønne opgaver: Medarbejderen føler, hun kan klare ved opstarten.
Gule opgaver: Hun forventer at kunne løse inden for en til to måneder.
Røde opgaver: Hun først kan varetage på længere sigt.
”Det er vigtigt, at man ikke går for hurtigt frem. Er der ikke ressourcer nok til at dække ind for den sygemeldte, skal lederen gå til sin egen chef og bede om hjælp i den nye situation. Det svarer lidt til en fodboldtræner, der har sit hold i kamp, og en spiller bliver udvist. Man har lavet holdopstillingen til 11 personer men er pludselig en person mindre. En træner vil aldrig bare fortsætte, som han plejer, men træffe nogle nye valg: Hvor vigtig er kampen? Hvor lang tid er der tilbage? Hvordan prioriterer vi anderledes? Er der nogle bolde, vi ikke længere vil løbe efter? Det skal arbejdspladsen også gøre, når en medarbejder er langtidssygemeldt,” siger Malene Friis Andersen.
3. Følg op og justér planen
Vær forberedt på, at tingene kan ændre sig og hold løbende samtaler om, hvordan det går - for eksempel en gang om ugen.
"Det er ikke en snorlige proces at vende tilbage på job, så man skal indstille sig på, at der måske ikke sker fremskridt i to uger, eller måske er der pludselig et hop. Der skal være en fleksibilitet i forhold til den plan, der er lagt," siger Malene Friis Andersen.
Forskning viser, at der kan gå lang tid, før man er helt tilbage på samme niveau som før. Især kan det tage tid at få den fulde koncentration og hukommelse tilbage. Vær derfor indstillet på at vende tilbage til arbejdspladsen, før du er helt rask og symptomfri.
”Man bliver ikke nødvendigvis rask af at være derhjemme. Se derfor arbejdspladsen som en træningsbane, hvor man kan prøve nye arbejdsstrategier af. I opstarten efter sygemeldingen skal fokus ikke være på, at man skal producere og levere,” siger Malene Friis Andersen.
4. Husk resten af teamet
Som leder skal man sikre, at teamet/kollegerne har overskud til at inkludere den sygemeldte, når han/hun kommer tilbage.
”Hvis teamet er blevet så hårdt presset, at de selv er på nippet til at få stress, kan man komme i den uheldige situation, at det bliver kollegerne, der spænder ben for at en kollega kommer tilbage,” siger Malene Friis Andersen.
Det er også vigtigt at få formidlet til kollegerne, hvordan den sygemeldte ønsker at komme tilbage: Vil man for eksempel gerne have spørgsmål til ens situation - eller er man helst fri?
Arbejdspladsen skal lære noget
Men hvad med det, der udløste stressen i første omgang?
Ifølge Malene Friis Andersen bør en arbejdsplads altid se på sig selv, når en medarbejder bukker under med stress.
”Ifølge forskning siger 90 procent af danske medarbejdere, at arbejdet har haft indflydelse på, at de har fået stress. Så en arbejdsplads bør altid overveje: Hvad kan årsagen være til, at 'Bente' er blevet sygemeldt med stress? Har vi været klare nok om prioriteringerne? Er der for mange arbejdsopgaver i forholdt til ressourcer? Ikke tilstrækkelig feedback? Hvordan går det med kollegaskabet?”
Du kan selv gøre noget
Som sygemeldt kan du også gøre noget for at komme i gang igen.
”Generelt er det vigtigt at få relevant hjælp – for eksempel hos en psykolog, men det kan også være jobcenter eller fagforening,” siger Malene Friis Andersen.
Hun råder til, at man holder kontakt og har dialog med arbejdspladsen under fraværet.
”Ellers kan det være svært at komme tilbage. Vi må erkende, at man risikerer at blive afskediget, hvis man venter for længe."
Hun anbefaler, at man selv melder ud, hvilke opgaver man kan forestille sig at starte med, og hvad man absolut ikke er i stand til endnu.
Ikke alle skal tilbage
Selv om det lykkes for mange at komme tilbage til arbejdspladsen, er det ikke sikkert, det er den rigtige løsning for alle, understreger forskeren.
”Hvis der har været mobning eller voldsomme konflikter, kan det være en del af ens bedringsproces, at man erkender, at det er en kamp, der ikke skal fortsætte.”
Kilde: ’Stop stress - håndbog for ledere’ af Malene Friis Andersen og Marie Kingston (2016)