Den utilstrækkelige pleje, som plejefirmaet Attendo gav en ældre kvinde, der efterfølgende afgik ved døden, er ikke et enkeltstående tilfælde. Ufaglærte bliver sat til opgaver, som kræver en sundhedsfaglig uddannelse, og der er flere eksempler på problemer med medicinhåndtering til syge og døende. Det fortæller to tidligere ansatte uafhængigt af hinanden til Fagbladet FOA.
Læs også: Dødsfald udstiller problemer i privat ældrepleje
Plejefirmaet Attendo, der løser opgaver i seks kommuners ældrepleje, har fået stærk kritik for kvindens død, og Attendo har erkendt, at firmaet ikke leverede den indsats, det skulle. Kommunen har givet Attendo et såkaldt ’rødt påbud’, som er den alvorligste form for advarsel, den kan give.
I en tilsynsrapport fra november 2016 får Attendo i Gribskov Kommune karakteren 3 (hvor 1 er bedst og 5 dårligst), og det betyder, at opgaverne løses med ”en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.”
Tilsynet kritiserer blandt andet, at der mangler sygeplejefaglige vurderinger hos en del borgere, at der ikke er udarbejdet kompetence-skemaer for en stor del af medarbejderne, og at medicin hos enkelte borgere ikke er opbevaret i overensstemmelse med reglerne.
Opgaver løses af ufaglærte
Den kritik kan to tidligere ansatte nikke genkendende til, og de mener endda, at det står endnu værre til.
”I Attendo er der en masse ufaglærte, der varetager plejeopgaver, som de absolut ikke er uddannet til eller har kompetence til. Jeg har set ufaglærte med nøjagtigt samme opgaver som uddannede social- og sundhedshjælpere, ” fortæller AB, der er social- og sundhedsassistent.
AB ønsker at være anonym på grund af bestemmelser i sit tidligere ansættelsesforhold, der begrænser, hvad AB må udtale sig om. Fagbladet FOA kender assistentens rigtige navn.
Problemer med medicin-dosering
AB forlod plejefirmaet Attendo på grund af det, AB selv kalder ”grove sundheds- og plejemæssige overtrædelser”.
AB peger blandt andet på problemer med medicinering af syge og døende. På samme måde som ufaglærte løste opgaver, der kræver uddannelse, måtte AB og andre sosu-assistenter påtage sig opgaver, der forudsatte kompetencer som sygeplejerske, som plejefirmaet ikke havde nok af. Det førte både til forkert medicindosering og til manglende doseringer.
”Flere gange har jeg oplevet, at blodfortyndende medicin er blevet doseret forkert til borgere,” siger AB, der også nævner eksempler på lemfældig omgang med sovemedicin, som lejlighedsvis udleveres af sosu-hjælpere uden kompetence til det. Og AB fortæller om problemer med borgere, der overmedicinerede sig selv, fordi de fik fri adgang til udoseret medicin.
”Når man peger på problemerne over for ledelsen, er svaret, at det kommer der styr på, men dagen efter sker den samme fejl igen,” siger AB.
”Find selv ud af det”
Dråben, der fik bægeret til at løbe over for AB, var flere eksempler på dårlig behandling af døende borgere.
”Jeg har oplevet døende borgere, der ikke fik smertebehandling, fordi vagthavende sygeplejerske ikke havde tid. Det er fandeme ikke i orden, at en døende skal ligge med vanvittige smerter og så ikke få hjælp,” siger AB.
CD har arbejdet som social- og sundhedshjælper i Attendo og kan nikke genkendende til ABs beskrivelser af, at der i Attendo er dårlig tid og langt til hjælp fra ledelse og andre ansatte med den nødvendige kompetence til at løse opgaverne.
CD ønsker også at være anonym, men Fagbladet FOA er bekendt med den pågældendes rigtige navn.
”I Attendo hedder det som regel ’find selv ud af det’, eller ’du lærer det, når du gør det”. Det synes jeg ikke er ok, for som medarbejder bliver man utryg, når man skal løse opgaver, man ikke har kompetence til,” siger CD.
Man får lov til det hele
CD fortæller også, at det er småt med oplæringen i Attendo.
”Man kører lige et par dage med en anden, så er det ud på egne ben. Og det er svært at få hjælp, for ingen har tid til at hjælpe én. Vi skulle have handleplaner på vores telefoner, men på grund af tidspres er de ikke altid lavet, og så er det jo svært at vide, hvad man skal gøre.”
CD kender af egen erfaring til at måtte løse en opgave uden tilstrækkelig viden eller uddannelse:
”Som social- og sundhedshjælper stod jeg med sårpleje, selv om jeg ikke havde forstand på det. Jeg gik hjem og googlede det, og heldigvis for borgeren gik det godt. Hun beholdt sit ben, men der kunne lige så godt være gået infektion i det. Hos Attendo får man lidt lov til det hele, uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund, man har,” siger CD.
Gribskov kikker Attendo i kortene
Regler for, hvem der må løse bestemte opgaver i sygeplejen, indgår som en del af Gribskov Kommunes kontrakt med Attendo.
”Det betyder, at hvis Attendo ikke overholder disse regler, så bryder de kontrakten,” siger Hanna Levy, der er Fagchef for Myndighed i Gribskov Kommunes Center for Social og Sundhed.
Hun peger på, at det ”røde” påbud, som kommunen har givet Attendo jo er udtryk for, at firmaet ikke har overholdt reglerne. Der kan ifølge kontrakten gives "røde", "gule" og "grønne" påbud alt efter graden af alvor.
”Derfor har vi også haft øget fokus på, om Attendo overholder vores regler for sygeplejedelegation og på, om sygeplejen bliver udført godt nok. Vi mener nu, at vi overordnet kan være trygge, men der er desværre enkelte sager, der gør, at vi fastholder et skærpet fokus på sygeplejeydelserne fra Attendo,” siger Hanna Levy.
Attendo afviser kritikken
Dorte Dahl, der er regionschef i Attendo, kan ikke genkende det billede, AB og CD uafhængigt af hinanden tegner af arbejdsvilkårene i plejefirmaet. Og hun finder det svært at forholde sig til enkelte kritikpunkter, når hun ikke kender de konkrete hændelser, de udspringer af.
”Men når jeg hører sådanne historier, vil jeg selvfølgelig følge op på de problemstillinger, de handler om,” siger hun.
Dorte Dahl oplyser, at Attendo har arbejdet meget med, hvem der kan varetage de forskellige opgaver og hvilke kompetencer, man skal have for at løse en opgave. Firmaet har også gennemgået reglerne for delegering af opgaver med alle medarbejdere.
Hun erkender, at Attendo har problemer med at rekruttere sygeplejersker, men forklarer, at hjemmeplejen i de nordsjællandske kommuner har samme udfordring.
”Vi prioriterer, at sygeplejerskerne primært er hos borgerne, derfor kan andre ansatte, når der er ledige stillinger opleve, at de ikke kan få samme sparring som normalt. Men mangler vi sygeplejersker til opgaver, som kun kan løses af den faggruppe, bestiller vi afløsere hos vikarbureauerne. Det bruger vi faktisk alt for mange penge på.”
Dorte Dahl afviser også, at ansatte altid forventes at klare sig selv, når de er ude hos borgerne.
”I en travl hverdag kan man stå med en uforudsete opgaver, man ikke lige kan løse. Men man kan altid ringe til en sygeplejerske, hvis man har brug for hjælp. Og vi tager det ikke ilde op, hvis nogen siger, at de er utrygge ved en opgave.”