55 procent af danskerne mener, at forskellen mellem højt- og lavtlønnede bør være mindre. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for FOA.
”Løn er en helt afgørende faktor, når vi snakker ulighed, og målsætningen om lighed står stærkt i det danske samfund,” siger Henning Jørgensen, der er professor ved Aalborg Universitet.
Læs også: Sosu-assistenten:
Min løn burde føre til et oprør
Cirka en fjerdedel af danskerne (26 procent) mener, at der i dag er passende lønforskelle, mens hver tyvende (5 procent) ønsker større forskelle.
Se hvordan svarene fordeler sig i grafikken herunder:
Læs også: Pædagogisk assistent: Min løn afspejler ikke mit ansvar
Modstand mod lønudjævning
Men han peger også på, at der er stærke politiske kræfter i samfundet, der er imod udjævning af lønforskellene.
Samtidig forhandler højt- og lavtlønnede på det offentlige område overenskomster sammen, og det gør det næsten umuligt at lave om på lønforskellene, mener arbejdsmarkedsforskeren.
”Arbejdsgiverne venter bare på, at fagforeningerne ryger i totterne på hinanden, og de højtlønnede for eksempel blandt akademikerne vil ikke være med til at omfordele lønnen, selvom de hylder solidariske værdier i deres skåltaler,” siger Henning Jørgensen.
Læs også: Mere anerkendelse skal give højere løn
Forhandlingsfællesskab er truet
FOAs formand Dennis Kristensen glæder sig over befolkningsflertallets støtte til mindre lønforskelle. Han håber, at det gør indtryk på de politikere, der i sidste ende har ansvaret for de overenskomster, der indgås på det offentlige område.
FOA vil ved de kommende overenskomstforhandlinger igen pege på særlige løsninger for de lavtlønnede, og giver det ikke resultat, kan det true forhandlingsfællesskabet på det offentlige område.
”Med det nuværende system cementerer vi lønforskellene, og hvis ikke de højtlønnede læser skriften på væggen, graver de fundamentet væk under den fælles forhandlingsmodel,” siger Dennis Kristensen.
Han ser befolkningsundersøgelsens resultater som et udtryk for, at den tid, hvor eliten kan overbevise alle om vigtigheden af lønforskelle, er ved at rinde ud.
”Almindelige danskere ønsker mere retfærdighed og forståelige lønforskelle, og ikke, at nogen bare skal have lov til at rage til sig. ”
Små lønforskelle i Danmark
Direktør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, Martin Ågerup, peger på, at selv om lønforskellene er blevet større de senere år, er lønspredningen mindre i Danmark end i andre lande og mindre i den offentlige sektor end i den private.
”Jeg tror, at tallene i undersøgelsen afspejler, at folk er skeptiske over for, om lønforskellene udtrykker rimelige forskelle i kompetencer. For hvis du spørger, om man skal lønne efter folk kvalifikationer og resultater, vil de fleste nok svare ja.”
Martin Ågerup mener, at udbud og efterspørgsel af arbejdskraften skal afgøre lønningerne.
”Det gode ved lønforskelle er, at lavtlønsområder åbner for adgang til arbejdsmarkedet, og efterhånden som man opbygger sine kompetencer, kan man få højere løn. Ulempen ved små lønforskelle er, at det er tegn på, at man ikke aflønner folk efter kvalifikationer."