“Ledelsen og personalet oplyste, at der var en del tilfælde af vold og trusler, der ikke anmeldes til politiet, fordi personalet er bange for repressalier fra patienterne,” står der i tilsynsrapporten fra Ombudsmanden.

 

Det bekymrer Dennis Kristensen, formand for FOA.

 

“Det er fuldstændig uacceptabelt, at personale, der er ansat til at hjælpe mennesker, ikke tør anmelde vold og trusler på jobbet, fordi de frygter konsekvenser, det kan få for dem selv og deres børn, når de har fri,” siger han. 

 

Han henviser til, at en del af truslerne fra de psykisk syge patienter, netop er rettet mod de ansattes børn. Det bekræftes af aktindsigter som Fagbladet FOA har fået i henvendelserne fra otte psykiatriske afdeling til politiet. Trusler om at 'smadre' de ansattes børn eller 'slå dem alle ihjel' er ikke ualmindelige.

 

En af årsagerne til, at de ansatte tøver med at anmelde, er, at de ikke kan vidne anonymt. 

 

“I Danmark har vi haft lange diskussioner om brugen af anonyme vidner, når det gælder rocker- og bandekriminalitet. Det er sørgeligt, men vi bliver nødt til at kigge på, om offentligt ansatte, der bliver truet, også skal have den mulighed,” siger Dennis Kristensen.

 

 

“Det må ikke være sådan, at en social- og sundhedsassistent, der bliver indkaldt som vidne, skal gå og frygte for, om børnene bliver overfaldet eller huset brændt ned,” siger han.

 

Hos Psykiatrisk Center København, der driver psykiatrien på Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og Gentofte Hospital, kender de godt til problemstillingen.

“Det er en problemstilling, vi hører nævnt. Vi er jo som almindelige mennesker underlagt de retlige regler, der gælder, når man anmelder andre mennesker til politiet. Selvom du går på arbejde i psykiatrien, kan du ikke fremstå som anonym,” siger Kristina Schwartz, udviklingschef på de psykiatriske afdelinger på Bispebjerg og Gentofte Hospital.

Hun fortæller, at personalet dels undlader at anmelde vold og trusler til politiet, fordi de ved, at det er en del af nogle patienters sygdom,- og at adfærden stopper, når patienten har det bedre.

“Men det handler også om, at man ved, at nogle patienter har en sygdom, hvor risikoen for, at de kan finde på at sætte alvor bag ordene er tilstede. Som personale på et hospitalsafsnit, overvejer man, ‘hvilken betydning får det her for mig, hvis jeg anmelder denne patient i forhold til de trusler, han har fremsat mod min familie’,” siger Kristina Schwartz og fortsætter: 

“Vil han så, fordi han ved, hvordan jeg ser ud, og fordi jeg ved, at han har en sindslidelse, der måske gør, at han ikke altid handler rationelt, gøre noget ved mig, når jeg har fri”? Det er nogle overvejelser alle gør sig, inden de anmelder nogen til politiet. Og de overvejelser er ekstra skærpede på en lukket psykiatrisk afdeling, fordi personalet kender patienternes historie og kan risikere at blive konfronteret med patienterne igen om et halvt år, når de bliver indlagt igen.”