I dag mandag kan Fagbladet FOA afsløre, at det stadig flyder med våben på de fire bosteder, hvor fem ansatte siden 2012 er blevet dræbt. På Christiansborg mener flere partier da også, at der er behov for, at psykiatrien skal opprioriteres, så både beboere og ansatte kan føle sig mere trygge på bostederne:
"Det er en prioritet for os, at sikkerheden skal være i orden for de ansatte, som findes på bostederne. De skal føle sig trygge ved at passe nogle af de mest sårbare grupper, vi har i samfundet,” siger Yildiz Akdogan, der er psykiatriordfører for Socialdemokraterne til Ekstra Bladet.
Hun mener, at det blandt andet skal ske ved at forbedre kommunikationen mellem hospitals- og socialpsykiatrien, så sindslidende ikke ender som kastebold mellem to systemer:
"Generelt skal der også skabes en bedre kommunikation mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Handlingsplanerne mellem systemerne skal følges bedre op. Redskabet findes allerede i dag, men det bruges bare ikke godt nok,” siger hun.
DF: Flere sengepladser
Hos Dansk Folkeparti mener psykiatriordfører Liselott Blixt (DF) ligeledes, at der er brug for flere penge til psykiatrien. De skal blandt andet bruges på flere sengepladser:
"Det første er, at vi skal sikre, at der er behandling i psykiatrien på sengeafdelingerne, så man ikke bliver udskrevet før, man er klar til det,” siger Liselott Blixt til Ekstra Bladet.
Hun forklarer, at visiteringen af mennesker med psykisk sygdom skal blive bedre:
"Vi er nødt til at have nogle steder, der passer til de mere udadreagerende, andre der passer på misbrugerne og igen andre steder, der passer til de kriminelle.”
- Bliver det her en løsning, hvor man også kommer til at bruge flere penge på psykiatrien?
"Det ved jeg, at man gerne vil via satspuljerne. Men vi må se, hvordan den lander. Jeg mener, at der skal flere penge til sengepladser. Det vigtigste er, at vi kan behandle de psykisk syge, som har brug for det," siger Liselott Blixt.
EL: Satspuljemidler er uholdbart
Hos Enhedslisten mener man ligesom Dansk Folkeparti, at psykiatrien skal have et økonomisk løft. Men her mener man ikke, at pengene skal komme fra satspuljen, som kun sikrer et midlertidigt økonomisk løft.
"Det bliver ofte nogle hovsa-løsninger, hvor der lige kommer fokus på et problem, som så får nogle penge i to-tre år. Det er ikke med til at sikre et varigt løft. Og vi kan se, at de drab vi ser, er forudsigelige og et udtryk for, at der generelt er alt for hårdt et miljø på de her bosteder, der går ud over personalet, beboerne og deres pårørende," siger psykiatriordfører Peder Hvelplund (EL) til Ekstra Bladet.
Han erkender, at en løsning på psykiatriens problemer ikke er billig men minder så om, hvad alternativet er.
"Man kan jo spørge: Skal vi bare sidde og vente på det næste drab, før vi taler om problemerne igen? Selvfølgelig skal vi ikke det. Der er brug for en national plan for psykiatrien, og vi kan nemt gå i gang. For vi har jo alle redskaberne i dag og ved, hvad der virker - vi behøves ikke at opfinde nye behandlingsformer eller institutioner.
Der mangler bare en politisk vilje til at skaffe penge til arbejdet," siger Peder Hvelplund.
Flere penge til forebyggelse
Også hos det Radikale Venstre mener man, at der er behov for en økonomisk opprioritering af psykiatrien, som blandt andet skal bruges til at hjælpe det stigende antal unge, som rammes af psykisk sygdom.
"Det er en prioritering, som vi mener skal ske ved at begynde allerede med forebyggelsen. Men her gør regeringen desværre det stik modsatte ved at skære mange af vores initiativer væk. Det er den helt forkerte udvikling - vi skal gøre det modsatte," siger psykiatriordfører Lotte Rod (R) til Ekstra Bladet.